Emilie Lilja: Mine bedste motivationsråd til træning
Foto: Petra Kleis
Sundhed

Emilie Lilja: Mine bedste motivationsråd til træning

af Josephine Jein 28/03/2017
I denne måneds ELLE er der fokus på sundhed og træning, og en af de cool kvinder, du kan møde i magasinet er model, DJ og kvinden bag træningsuniverset ’Liljatraining’ Emilie Lilja. Vi har talt med skønne Emilie Lilja og fået hendes bedste råd til træning og et sundt liv...

Vi har alle sammen været der... Man mangler motivationen til at komme ned i træningscenteret, og kan ikke lige finde noget, der gør, at man kommer afsted. Men med sommeren ventede lige rundt om hjørnet, er vi nødt til at komme afsted, og derfor har vi spurgt DJ, blogger og kvinden bag træningsuniverset 'Liljatraining', Emilie Lilja, ind til hendes bedste motivationstips, når det gælder træning og en sund hverdag, og hvordan hun holder gejsten oppe på de dage, hvor hun mest af alt har lyst til at blive hjemme på sofaen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

... For hvem kender ikke det?

Læs også: Emilie Lilja: "Her er mit nye træningsunivers"

Læs med nedenfor:

Hvor finder du primært motivation til at nå de træningsmål, som du sætter dig for?

Jeg finder dem i den følelse, jeg får, efter jeg har trænet, og i de resultater jeg kan se og mærke på min krop, at den bliver stærkere, og at jeg rykker mig. For eksempel er min nye favorittræning boksning, og der er det ret motiverende at se ens teknik forbedre sig gang for gang!

Hvordan får du dig selv til træning de dage, hvor du virkelig ikke gider?

En god playliste i ørerne (for eksempel min LILJATRAINING playliste på Spotify) eller at ringe til en ven og tage med den person op og træne. Oftest træner jeg med model Caroline Corinth eller Sara Jin Smith, og dem har man ikke lyst til at brænde af!

Hvad gør du, når du har lyst til junk-food eller søde sager, men bare ikke MÅ falde i?

Når jeg absolut ikke må falde i, så spiser jeg et par Lakerol sukkerfri gajoler – gerne den med salt karamel eller jordbærsmag - de smager vildt godt og næsten som slik! Men et godt råd, husk ikke at spis hele pakken, det får man altså ondt i maven af – tro mig! Jeg har prøvet.

Har du fået mere motivation efter at have etableret dit træningsunivers, Liljatraining?

Ja, helt sikkert! Men det er takket være min følgere, som jeg kan mærke virkelig har taget mit univers og mine videoer til sig og bruger det i deres hverdag! Jeg får dagligt mails og beskeder fra folk, som takker mig for motivation og for gode råd og træningstips – og det er bare virkelig det hele værd!

Se også: Emilie Lilja: Sådan holder jeg mig sund

Dit all-time bedste råd, når det gælder træning, kost og sundhed?

Find din egen personlige balance. Pres dig selv og ryk dine grænser i hverdagen og nyd dit valg om at vælge kagen til kaffen eller søndagspizzaen. Udnyt motivationen når den er der og forhast dig ikke med at lede desperat efter den, når den ikke er der. Resultater kommer kun af hårdt arbejde – så hold ud og gør din træning til en rutine i din hverdag, som du ikke kan undvære.

Du kan møde Emilie Lilja og se hendes skoskab i månedens ELLE, der er på gaden et par dage endnu - så skynd dig ned i din lokale bladkiosk og få fingrene i dit magasin! Du kan komme med bagom skydningen lige her.

Køb ELLE

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her