Sundhedsekspert Derfor må du godt springe morgenmaden over

Foto: @trinekjaer & @viola3000

Måske du også altid trofast har fulgt princippet om, at morgenmad er det vigtigste måltid – eller måske du har fået det at vide gang på gang, når du har takket nej til morgenmad af den simple årsag, at du ikke var sulten?

Nu kan du med god samvittighed springe morgenmaden over næste gang, for vi har nemlig taget en snak med forsker og leder på Rigshospitalet og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Bente Klarlund, som bestemt ikke mener, at morgenmad er vigtig for sundheden – tværtimod næsten.

Læs også: Derfor skal du vedligeholde dine rutiner - også under hjemmearbejdet

Hvad er den største sundhedsmyte ifølge dig?

”At man ikke må springe morgenmaden over. Hvis man er glad for morgenmad, så spis morgenmad. Er man ikke sulten om morgenen, så lad være med at spise. Forskning viser, at det hverken er særligt sundt eller usundt at spise morgenmad. Jeg har selv en tyrkertro på, at man ikke skal spise, hvis man ikke er sulten. Man skal ikke spise på forhånd. Det fører til overspisning. Jeg spiser ikke selv morgenmad. Jeg er slet ikke sulten, når jeg har løbet.”

Læs også: 8 influencere viser her, hvorfor du ikke skal tro på alt, du ser online

Det er altså helt okay at droppe morgenmaden, hvis ikke du er sulten – faktisk så bør du endda droppe den.

Sundhed er altså i nogle tilfælde meget individuelt, og derfor er det heller ikke sikkert at det, som virker for andre, virker for dig – og omvendt selvfølgelig. Husk blot at gøre det, som gør dig glad – om det så er at spise morgenmad eller i stedet bruge den tid på en løbetur eller en halv time ekstra på øjet.

Læs også: 5 råd til en bedre nattesøvn

I galleriet herunder har vi samlet 10 myter om sundhed fra Bente Klarlund og Morten Zachos bog ’100 myter om motion og vægttab’ – hvilke overraskede dig mest?

10 myter om sundhed og vægttab

Læs også: Genåbningen af samfundet er ikke en drøm for alle

Relaterede artikler