Foto: Privat
Min sundhed

Model Cristina Mantas: "Sådan spiser og træner jeg"

af Rose Maria Boelsmand 14/05/2020
For model Cristina Mantas går bæredygtighed og sundhed hånd i hånd, for hvis vi er gode mod jorden, gavner det også os selv. Hun minder os om at samle affald op, vælge veganske alternativer og sige nej til plastic
Cristina Mantas er 25 år, model, veganer og uofficiel miljøaktivist. Cristina er halvt portugiser, bor i København og er certificeret yoga-instruktør. Følg hende her @thecristinamantas_ Hænger bæredygtighed og sundhed sammen? De to ting er i min optik unægteligt forbundet. Når vi er opmærksomme på vores jord og det aftryk, vi efterlader, er vi også opmærksomme på os selv. Kort sagt; hvis det ikke er godt for jorden, er det ikke godt for dig, og omvendt. Hvad er det første, du gør, når du vågner? Jeg har en ’good vibes’-bog, som er en notesbog, jeg har ved siden af min seng. Jeg bruger et par minutter hver morgen på at skrive mine manifestationer ned og det, jeg er taknemmelig for. Derefter går jeg i bad, og så mediterer jeg i ti minutter i mit meditationshjørne. Jeg tænder ikke min mobil, før jeg har mediteret.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad spiser du i løbet af en dag? Jeg er halvt portugiser, så jeg elsker varm mad og store portioner. I de koldere måneder spiser jeg havregrød til morgenmad, som jeg topper med kakaonibs, banan, peanutbutter og blåbær. Når det er varmt, er det en superfoodsmoothie med spirulina, chlorella og tang. Har jeg mulighed for at lave frokost selv, laver jeg pasta eller ris med masser af grøntsager og bønner, og jeg spiser stort set det samme om aftenen. Hovedelementet er altid ris eller pasta. Jeg har brug for at spise meget, så jeg har også altid frugt, mandler og chokolade i tasken! Hvordan holder du dig i form? Jeg har ikke en fast rutine for motion. Jeg er uddannet yogainstruktør og ville gerne kunne sige, at jeg dyrker yoga hver dag, men det er kun i perioder, det sker. Jeg rejser meget i forbindelse med mit arbejde, men når jeg er hjemme, går jeg ofte lange ture, og jeg har en personlig træner, som jeg træner med to til fire gange om ugen. Tænker du bæredygtigt i dine hverdagsvaner? Jeg drikker meget kaffe og har altid min egen genanvendelige kaffekop af bambus med, når jeg er ude. Jeg gør mig umage for at undgå engangsplastik og har også en bambusflaske til vand, stålbestik og et genanvendeligt sugerør med mig. Jeg prøver for så vidt muligt at spise mine måltider, der hvor jeg er, frem for at tage det to go – både i forhold til at være til stede i dét, jeg laver, men bestemt også for at begrænse emballageforbruget. Læs også: Trine Kjær om sin sundhed: "Sådan spiser og træner jeg" Bruger du naturen? Jeg bruger naturen rigtig meget. Jeg var meget syg i en periode, og der gik det op for mig, hvor healende en effekt den har. Det eneste, jeg kunne, var at gå ture, så det gjorde jeg hver dag. Det at være i fysisk kontakt med naturen stabiliserer nervesystemet. Hvornår føler du dig mest sund? Jeg føler mig mest sund, når jeg er i balance – fysisk og mentalt. Det kan være, når jeg løber en tur i skoven og kan mærke, at min krop reagerer, som den skal. Jeg føler mig også sund, når jeg kan mærke positiv energi inden i mig, og når jeg mærker, at jeg har troen på, at der er gode ting i vente for mig. Har du et quickfix, der bringer dig i balance? Hver gang jeg føler, at jeg kommer ud af balance, får Eckhart Tolles bog En ny jord mig tilbage på to sekunder. Jeg har den næsten altid med. Og så elsker jeg vand! Det renser, og en tur i vandet er mit trick de dage, hvor jeg føler mig ved siden af mig selv, er ked af det eller er ude af balance. Hvad er det sidste, du gør, inden du går i seng? Jeg sætter min mobil på flytilstand, inden jeg laver min aftenhudplejerutine. Jeg masserer min hud med en jade gua sha og jojobaolie. Jeg bruger tandtråd af silke dyppet i kokosolie og børster tænder med en tandbørste, der er lavet af bambus. Min tandpasta er også økologisk. Og så sover jeg med en lille rosenkvarts under min pude. Nogle gange laver jeg lidt yoga, lige inden jeg går i seng.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her