Foto: Pia Winther
Min sundhed

Julie Fagerholt: "Sådan holder jeg mig sund og frisk"

af Rebecca Laudrup 14/07/2020
For designer Julie Fagerholt er sundhed mange ting. Hun har f.eks. droppet kaffen og erstattet den med matcha. Hun forkæler sig selv med akupunktur og massage, og så investerer hun i en personlig træner, når hun vil i endnu bedre form.
// Denne artiklen blev første gang bragt i ELLEs majnummer 2020 // Hvad er det første, du gør, når du vågner? Jeg vågner cirka klokken 5.30 og får te på sengen af min mand. Det er en fast tradition, fra da vi boede i London. Det er ret hyggeligt at vågne så tidligt, for alting står stille, byen er ikke helt kommet i gang, og der er en anden ro – jeg udnytter morgenerne til noget ’mig’-tid, og så får jeg svaret på en masse beskeder. Hvad er sundhed for dig? Sundhed er at mærke efter. For eksempel stoppede jeg for et år siden med at drikke kaffe. Det var en beslutning, jeg tog, fordi jeg kunne mærke, at jeg hele tiden brugte kaffen til at holde mig i gang, og det tænkte jeg ikke kunne være særlig sundt. I starten manglede jeg det der skud koffein, men ret hurtigt lærte jeg at leve efter, hvornår jeg selv har energi. Kaffen er så blevet erstattet med en matcha lavet på havremælk, og nu lægger jeg alle mine møder om formiddagen, for det er der, jeg har mest energi og kan tage de bedste beslutninger.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Har du snacks med i tasken, når du er på farten? Nej, jeg er ikke en snack-spiser, men jeg har vitaminer fra Vitaviva med mig. Jeg har dem altid i lommen, da jeg ikke kan nå at spise dem om morgenen. Jeg følger årstiderne, og hvordan min krop har det, så hvis jeg er meget stresset, har jeg en pakke, der hedder ’Stress B’, og hvis det er vinter, og jeg mangler C-vitamin, er det pakken, der hedder ’Glow’. Dyrker du motion? Jeg har tidligere dyrket vægt- og intervaltræning samt pilates, men nu er jeg der, hvor jeg gerne vil blande tingene lidt mere sammen. Styrketræning kan blive for meget, og jeg kan til tider kede mig til pilates. Jeg plejer at hyre en privattræner, når jeg skal i gang med at træne igen, for ellers kommer jeg ikke af sted. Jeg siger altid til hende, at hun skal regne med, at jeg ringer til hende og siger, at jeg har for travlt og ikke kan komme, men at det er her, hun skal sige, at jeg ikke kan aflyse, for ellers kan jeg bilde mig alverdens ting ind for at komme ud af det. Det skal aftales på forhånd, så vi begge ved, at det ikke er en mulighed for mig. Men jeg kan godt lide at træne og især med en personlig træner, for så tilpasser hun øvelserne efter mit humør og min dag. Hvis jeg er rigtig træt, så går vi i stedet en rask tur i Kongens Have og strækker ud.
Hvordan passer du ekstra godt på dig selv? Jeg går til akupunktur hos en, der hedder Fatima. Hun giver mig nåle, der styrker mit immunforsvar, eller som, hvis jeg har været ekstremt stresset, giver fornyet energi. Jeg går også hos en kvinde, der hedder Sahar, som giver mig massage. Hun har nogle specielle evner, som gør, at jeg finder forbindelsen og balancen igen. Det er redskaber, jeg har fundet til mig selv, og som jeg virkelig prioriterer. Jeg synes, at det gør en forskel for min hverdag. Det næste, jeg skal lære, er at meditere. Har du en fast skønhedsrutine? Jeg døjer lidt med rande under øjnene, så hver morgen, når jeg sidder i sengen, bruger jeg et par eye patches. Jeg er også helt vild med mærket Glossier. De har en ansigtsvask, Milky Jelly Cleanser, som jeg tager på i tre til fire minutter, mens jeg er inde i badet. Den får mig til at se frisk ud.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her