Opskrift: Vegetarburger med kikærtebøffer
Foto: PR
Sundhed

Opskrift: Vegetarburger med kikærtebøffer

af Pernille Hammershøj Madsen 24/10/2016
Fra i dag og de næste tre mandage vil vi dele fire opskrifter fra Nadia Mathiasens kogebog ”Kødfri Mandag”, der udkommer til november. På ELLE Sundhed har vi nemlig i de sidste par uger slået på det efterhånden ret store internationale (sundheds)fænomen #MeatFreeMonday. I dag deler vi hendes opskrift på vegetarburger med kikærtebøffer.

Hvis du følger os på @ELLEsundhed på Instagram, så ved du også, at vi de sidste par uger har slået lidt på det efterhånden ret store internationale (sundheds)fænomen #MeatFreeMonday, men nu ønsker vi for alvor at gøre noget ved det. Derfor har vi teamet op med kogebogsforfatter Nadia Mathiasen, som til november er aktuel med hendes nye bog ”Kødfri Mandag”, som netop sætter fokus på, at indføre en dag (eller flere) i løbet af ugen, hvor du vælger kødet fra.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ifølge en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Berlingske har hele 42 procent af alle danskere i dag en eller flere kødfrie dage om ugen. En tendens Nadia Mathiasen selv har valgt at tage til sig, og som hun tror er kommet for at blive. Vi har mødt Nadia til en kort snak om tankerne bag ”Kødfri Mandag”, samt spurgt ind til hvilke grøntsager og krydderier, der gør sig godt i det vegetariske efterårskøkken:

Hvad har inspireret dig til at lave en kogebog med titlen 'Kødfri Mandag'?

”Jeg har selv gået med tanker om at skære ned for mit kødforbrug længe, da både miljøhensyn og tanker om sundhed er noget, der fylder mere og mere hos mig. Jeg er dog ikke fan af de grønne kogebøger på markedet, da de netop ikke henvender sig til kødelskere som mig. Jeg tænkte derfor, at det var oplagt at lave en kødfri kogebog fyldt med retter, som jeg selv ville elske”.

Hvilke grøntsager bør vi især bruge hen over efteråret?

”I efterårsmånederne er det oplagt at bruge svampe. Jeg er stor fan af svampe i kødfri retter, da de bidrager med umami - den såkaldte femte grundsmag. Umami-smagen er ellers noget, man godt kan savne i kødfri retter”.

Kan du nævne tre ingredienser, som er vigtige for det vegetariske køkken?

”Krydderier fra alle verdenshjørner, friske urter og umamirige ingredienser som svampe, parmesan og tomater. Med andre ord: Ting der kan give masser af god smag”.

Vil du med på bølgen og give dig selv minimum én kødfri dag i ugen? Så følg med her, for fra i dag og de næste tre mandage, deler vi i alt fire opskrifter fra Nadias nye bog ’Kødfri Mandag’, som vi har særligt håndplukket til jer:

Vegetarburger med kikærtebøffer (og hjemmebagte burgerboller)

Det siger Nadia om retten:
"De her lækre og smagsintense vegetarbøffer kan du uden problemer servere sammen med klassisk burgertilbehør."

Opskrift til fire personer:

Burgerboller

Ingredienser:

· 3 dl lillefingervarmt vand

· 50 g gær

· 2 spsk. sukker

· 600 g hvedemel

· 50 g blødt smør

· 2 æg

· 1,5 tsk. salt

· Lidt vand

Sådan gør du:

1. Rør gæren ud i vandet, og rør sukkeret i. Smuldr smørret ind i hvedemelet, tilsæt salt og det ene æg. Mens du rør i dejen, tilsætter du gærblandingen. Saml dejen, og ælt den i 8–10 minutter, til den er blød og smidig.

2. Lad den hæve lunt i 1–2 timer, til den er vokset til dobbelt størrelse. Del dejen i 8 lige store stykke. Tril dem til boller, og lad dem hæve tildækket på en bageplade med bagepapir i 1–2 timer.

3. Opvarm ovnen til 200 grader, og still et ovnfast fad med vand i bunden af ovnen. Pisk det resterende æg sammen med 1 spiseskefuld vand, og pensl bollerne med ægget. Bag til sidst burgerbollerne midt i ovnen i 15 minutter, eller indtil de er gyldne.

Kikærtebøffer:

Ingredienser:

· ½ squash

· 1 lille løg

· 2 fed hvidløg

· ¼ bdt. bredbladet persille

· 1 dåse kikærter

· 1 æg

· 1 dl havregryn

· 1 dl rasp

· 1 dl revet parmesan

· ½ tsk. stødt spidskommen

· ½-1 tsk. chilipulver

· Hvedemel

· Olie til stegning

· Salt, peber

Fremgangsmåde:

1. Riv squashene groft, bland dem med 1 spiseskefuld groft salt, og læg dem i en si. Lad dem trække i 15-20 minutter, og pres nu den overskydende væske ud af dem. Pil og hak løg og hvidløg. Kom begge dele i en foodprocessor sammen med persille og kikærter, og blend groft. Tilsæt æg, havregryn,

rasp, parmesan, spidskommen, chili, salt og peber. Rør sammen med hvedemel, til konsistensen er som frikadellefars, og lad det hvile på køl i en halv time. Steg store ”klatter” på godt 2 centimeters tykkelse i lidt olivenolie. De skal have 5-6 minutter på hver side.

2. Byg din burger op med salat, tomater, rødløg, syltede agurker, mayonnaise og ketchup, som du ville have gjort med en hvilken som helst anden burger.

Tilbehør:

· Salatblade

· Tomat i skiver

· Rødløg i tynde skiver

· Syltede agurker

· Agurkesalat

· Mayonnaise

· Ketchup

Psst … Server gerne din lækre veggieburger med hjemmelavede ’pomfritter’ bestående af søde ovnbagte kartofler.

Nadia Mathiasens bog 'Kødfri Mandag' udkommer til november og vil kunne købes her

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her