Opskrift fra bogen 'Fabelagtige Fristelser': Snickersbarer
Foto: Fabelagtige fristelser
Sundhed

Opskrift fra bogen 'Fabelagtige Fristelser': Snickersbarer

af Josephine Jein 2/05/2017
Livsstilsblogger og Youtuber Emma Martiny har netop udgivet sin nye bog 'Fabelagtige fristelser', hvor hun deler delikate opskrifter til den søde tand på den sunde(re) måde. Få her opskriften på 'Snickersbarer' fra den nye bog...

Emma Martiny, der har livsstilsbloggen og Youtube-universet under samme navn, har for nylig udgivet sin ny kogebog ’Fabelagtige Fristelser’, hvor hun deler 100 opskrifter på de lækreste desserter og retter til den søde tand med mindre sukker og mere smag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Emma Martiny har allerede udgivet to bøger: 'Skønne Salater & Vidunderligt Tilbehør' og 'Herlig & Ærlig Mad'. Og man kan kun blive fristet til at følge hendes delikate opskrifter, når man læser hendes bøger.

Læs også: Opskrift fra bogen 'Fabelagtige Fristelser': Bagt abrikokosgrød med blåbær

Vi er allerede vilde med hendes nyeste bog og har fået lov at dele opskrifterne på tre af vores favoritter fra ’Fabelagtige Fristelser’. Den første opskrift vi delte med dig, var den lækre bagte 'abrikokos'-grød med blåbær og den anden opskrift, vi denne gang vil dele med dig, er hendes opskrift på appetitlige og søde snickerbarer.

Snickersbarer (15 barer)

Om opskriften siger Emma Martiny: "Som regel har jeg en rimelig god stopklods, når det gælder søde sager, for ét stykke kage (okay, måske to) er alt, der skal til for at tilfredsstille min søde tand. Det er dog ikke helt tilfældet, når det gælder mine hjemmelavede snickers, for nøj de er gode – så gode, at jeg skal gøre mig umage for ikke at spise dem i ét væk. Heldigvis er mine snickersbarer langt sundere end den almindelige variant, da de er lavet med svampet cashewnøddefyld, dadel-karamel, peanuts og en god, mørk chokolade. Jeg vil dog stadig anbefale dig at lave dem, når du har andre at dele dem med, hvis din snickers-stopklods er ligeså ikke-eksisterende som min".

Cashewnøddefyld

100 g cashewnødder

2 tsk. ahornsirup

50 g mandelmel

1 nip salt

Dadelkaramel

150 g friske, bløde dadler, udstenede

1 nip salt

Endvidere

75 g ristede, saltede peanuts

150 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

Udblød cashewnødderne i en skål koldt vand i 6-12 timer. Du kan også hælde kogende vand over dem og lade nødderne stå i 2 timer. Hæld vandet fra cashewnødderne, skyl dem, og kom dem i en foodprocessor sammen med ahornsiruppen. Kør maskinen indtil du har en helt glat creme. Tilsæt mandelmel og salt og kør igen indtil du opnår en marcipanlignende konsistens. Hvis det er for klistret, kan du tilsætte en smule mere mandelmel. Beklæd en lille form eller madkasse på 15 x 20 cm med husholdningsfilm. Pres cashewnøddecremen ned i formen og udglat overfladen med en spatel. Stil formen i fryseren imens du tilbereder dadelkaramellen. Kom dadler og salt i foodprocessoren og kør indtil du har en glat, tyk karamel.

Tag formen op af fryseren og fordel dadel-karamellen over cashewnøddefyldet. Drys peanuts over, og pres dem ned i karamellaget. Stil nu formen i fryseren minimum 1 time så lagene kan sætte sig. Smelt forsigtigt chokoladen over et vandbad. Tag formen op af fryseren, og flyt snickersmassen over på et skærebræt. Skær den ud i barer i den størrelse, du ønsker. Beklæd en tallerken eller et lille skærebræt med husholdningsfilm og placér snickersbarerne oven på med rigeligt mellemrum. Hæld forsigtigt smeltet chokolade over og ned ad siderne på barerne. Sæt tallerkenen i køleskabet i 10 minutter og lad chokoladen stivne inden du vender dem om og beklæder bunden med chokolade. Lad igen chokoladen stivne og opbevar dine færdige snickersbarer i køleskabet.

Foto: Fabelagtige Fristelser
Fabelagtige Fristelser – ny bog af Emma Martiny

'Fabelagtige Fristelser' koster 350 kr. og kan købes her.

ELLEs nyhedsbrev

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her