broccolisuppe-elle-dk.jpg
Foto: Stephanie Bang
Opskrift

Cremet broccolisuppe med spinat

af Stephanie Bang 4/01/2019
ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, elsker grøntsagssuppe og forsøger at spise det flere gange om ugen. Det er nemt at lave, og du kan kaste dig ud i et hav af forskellige varianter, da stort set alle grøntsager passer godt sammen i en suppe. Her guider hun dig til en cremet broccolisuppe med spinat.

Januar er den perfekte suppemåned. For det første trænger du til noget let og sundere oven på decembers mange fristelser, og for det andet er det dejligt at lune sig på en varm suppe i en af årets koldeste måneder.

Denne broccolisuppe er lavet med blomkål, spinat, grønne ærter og lidt gulerødder og er simpelthen spækket med flydende vitaminer. Jeg laver altid en stor portion i håb om, at der er noget tilbage, som kan komme i fryseren, men det er sjældent, at der rent faktisk er rester.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Opskriften er til 3 sultne personer.

Ingredienser:

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 5 cm ingefær, skrællet
  • 1 hel broccoli
  • 1/2 blomkål
  • 1 porre
  • 2 gulerødder
  • 3 dl. frosne grønne ærter
  • 3 håndfulde frisk spinat, skyllet
  • 1,5 liter grøntsagsbouillon (gerne lidt ekstra)
  • 1 stor tsk. stødt gurkemeje
  • 1 stor tsk. karrypulver
  • 1 spsk. kokosolie til stegning

Topping:

  • 2 stængler grønkål
  • 1 porre
  • 1 citron
  • Frisk timian
  • Ristede græskarkerner, boghvedekerner, hørfrø og cashewnødder
  • Lidt olivenolie

Læs også: Grønkålssalat med quinoa og æble.

Fremgangsmåde:

  • Snit løgene og riv både ingefær og hvidløg på et rivejern. Kom kokosolie i en stor gryde og svits løgene ved middelvarme til de bliver let gyldne. Tilsæt så hvidløg og ingefær og derefter karry og gurkemeje og rør godt rundt i lidt over 1 minut. Tag løgblandingen af og stil til side.
  • Bræk broccoli og blomkål i mindre buketter, skær porre og gulerødder i mindre stykker og kom det i gryden sammen med bouillon. Alle grøntsager skal gerne være helt dækket, så det kan være nødvendigt at tilsætte lidt ekstra bouillon eller vand. Lad grøntsagerne småkoge under låg i 20 minutters tid indtil de er helt møre. Kom frosne ærter og spinat i gryden og lad det simre i yderligere 5 minutter.
  • Hæld grøntsagerne fra i en si og sørg for at have en skål under til bouillonen. Blend så de møre grøntsager i en kraftig blender sammen med løgblanding og bouillon. Jeg gør det altid over to omgange, da det hele ikke kan være i blenderen på samme tid. Vær gerne tålmodig med at blende, for jo længere du blender, jo mere cremet bliver suppen. Du behøver ikke, at tilsætte alt bouillonen når du blender, du kan justere konsistensen bagefter.
  • Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt bouillon til du har den konsistens, du bedst kan lide – gerne cremet, men ikke for tyk. Smag til med salt og peber og lad suppen stå ved svag varme mens du forbereder topping.
  • Forvarm ovnen på 160 grader. Fjern stænglerne på grønkålen, så du kun har bladene tilbage. Hak det fint og kom det i en lille pose sammen med 1 spsk. olivenolie, salt og peber og bland det godt. Kom grønkålen på en bageplade med bagepapir og kom det i ovnen i 5 – 8 minutter. Hold øje med det undervejs. Kålen skal blive let sprød, men må ikke tage for meget farve. Rist kerner og nødder på en varm pande og stil til side. Skær porren i tynde ringe og steg dem let på panden i lidt olivenolie med frisk timian og seks halve skiver økologisk citron.
  • Server den cremede suppe med sprød grønkål, citronstegt porre, ristede nødder og kerner og et godt brød.

Velbekomme!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her