aeblecrumble-med-moerk-chokolade-kokosfloedeskum-elle-dk.jpg
Foto: Stephanie Bang
Opskrift

Æblecrumble med mørk chokolade og kokosflødeskum

af Stephanie Bang 16/08/2019
Er det desserttid? Så kig med her hvor ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, deler sin opskrift på en syndige, men åh så lækker æblecrumble med mørk chokolade og kokosflødeskum.

Den her æblecrumble står i meget høj kurs hjemme hos mig.

Mine gæster plejer at slikke skålen ren! Den er nem at lave og er spækket med en masse sunde ingredienser, på trods af det faktisk er en dessert.

Ingredienser:

Æbledelen:

  • 5 store æbler (eller 6 små)
  • 1 – 2 spsk. frisk citronsaft
  • 2 spsk. honning, agave- eller kokossirup
  • 1 stor spsk. kanel
  • 60 gr. hakket mørk chokolade (gerne 85%)
  • 7 dadler

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Crumble:

  • 3 dl. grovvalsede havregryn
  • 1 dl. groft kokosmel
  • 3 håndfulde grofthakket blandede nødder (jeg brugte mandler, hassel-, pekan- og valnødder)
  • 4 spsk. smeltet kokosolie
  • 2 spsk. honning, agave- eller kokossirup
  • 1 spsk. kanel
  • 1 tsk. ren vaniljepulver

Læs også: Pappardelle med cremet tomatsauce og bøffelmozzarella.

Kokosskum:

  • 1 dåse kokosmælk (af god kvalitet, skal stå på køl i 24 timer)
  • 1/2 vaniljestang
  • 1 tsk. friskrevet citron skal (økologisk)

Pynt:

  • 2 spsk. hampefrøskaller
  • 1 spsk. rå kakaonibs
  • Chokolademynte

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Fjern kernehuset i æblerne og skær dem enten i mellemstore stykker eller både, det må gerne være lidt groft, og kom dem i en skål. Hak dadlerne og den mørke chokolade i grove stykker og bland med kanel, honning (agave- eller kokossirup) og citronsaft. Bland derefter blandingen med æblestykkerne og kom det hele i et ovnfast fad, eller fordel det på en bageplade med bagepapir. Rør havregryn sammen med kokosmel, grofthakkede nødder og tilsæt smeltet kokosolie, honning (eller sirup), kanel og vanilje og bland godt. Fordel crumble-blandingen udover æblerne og bag det hele i ovnen i ca. 40 min. ved 180 grader.
  • Tag kokosmælken ud af køleskabet, uden at vende bunden i vejret på dåsen, tag kokosfedtet - den hvide del som har samlet sig i toppen - fra og op i en skål og pisk den tykke masse med vanilje og frisk citronskal. Det kan være nødvendigt at tage lidt af kokosvandet fra dåsen, for at gøre piskningen nemmere, men pas på din kokosskum ikke bliver for smattet. Kokosvandet kan du gemme i køleskabet og evt. bruge i grød dagen efter.
  • Lad æblecrumblen køle lidt af, inden du anretter og serverer den med hampefrøskaller, kokosskum, kakaonibs og chokolademynte i en fin skål. Du kan også portionsanrette til hver af dine gæster.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her