ELLEfit - Træningsvideo 9
Foto: ELLE Danmark
Annonce

ELLEfit - Træningsvideo 9

af Annonce 12/09/2017
Ugens træningsvideo fra ELLEs sundhedsunivers ELLEfit er klar, og denne gang er der tale om en vaskeægte partnerworkout, hvor det eneste man skal bruge er en træningsmakker. Hvem skal du have med?

Efter en lille sommerpause er ELLEs faste træningunivers #ELLEfit med Health Editor Stephanie Bang og ELLEfit-træner Joanna Scharlett i spidsen, tilbage og klar med nye træningsøvelser, der er lige til at kopiere.

I denne uge er der tale om en partnerworkout i det fri, hvor det eneste du skal bruge er en træningsbuddy, da øvelserne kræver, at man er to.

I kan både lave øvelserne som en del af en workout eller undervejs på løbeturen for at gøre den lidt sjovere og mere krævende.

Øvelse 1, 2 og 3 skal alle laves i 45 sekunder med 15 sekunders pause mellem hver øvelse. Når alle øvelser er gennemført én gang, gentages hele træningssettet 2 gange, således at I i alt har gennemført de 3 øvelser 3 gange.

Øvelse 1: Sideplanke med træk

Stå stabilt og undgå at overstække albuen. Lad hovedet følge øverste arm og giv skiftevis vandflasken til hinanden.

Øvelse 2: Partnerplanke med benløft

Nederste person står i planke. Øverste person trækker knæet til albuen og løfter benet strakt lige op i luften.

Øvelse 3: Rygøvelse

Bøj let i benene og hold ryggen lige. Rund i ryggen og træk forsigtigt hovedet ned mellem benene.

Lad dig guide af ELLEfit-træner Joanna Scharlett og ELLEs Health Editor Stephanie Bang i videoen herunder.

NB: Find alle vores ELLEfit videoer samlet HER

Følg ELLEs sundhedsprofil @ELLEsundhed på Instagram, hvor du kan finde alle ELLEfit træningsvideoer. Vi tilføjer en ny video hver uge, som du kan gemme i dit Instagram-arktiv med 'bogmærke-funktionen', så du altid har ugens øvelser lige ved hånden, når du står i træningscenteret. ELLEfit er ELLE-redaktionens nyeste træningstiltag, hvor vi hver uge deler en træningsvideo med tre øvelser, som du kan lade dig selv og din træning inspirere af. ELLEfit er lavet i samarbejde med en række sponsorer inden for træning og sundhed, som alle vil bidrage med brugbare tips inden for sundhed og træning, herunder sund mad, skønhedsprodukter til en aktiv livsstil, træningstøj og kosttilskud. ELLEfits 5 samarbejdspartnere er Kildevæld, Vichy, adidas, Urtekram og Puori. Stay tuned!