ELLEfit - Træningsvideo 20

Annonce
ELLEfit - Træningsvideo 20

Weekenden står for døren, og hvis du er klar på lidt træning mellem den sædvanlige brunchdate, shoppingtur eller besøg hos venner og familie, så har ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, og vores faster træner Joanna Scharlett, 3 øvelser klar til dig. 3 øvelser, som med garanti vil få din puls helt op.

Trænings-settet består af 3 øvelser, der alle skal laves i 45 sekunder med 15 sekunders pause mellem hver øvelse. Når alle øvelser er gennemført én gang, gentages hele trænings-settet 2 gange yderligere, således at I i alt har gennemført de 3 øvelser 3 gange.

Øvelse 1: Halv burpee: Hop ud i en planke og spænd i coren. Hop tilbage med benene lidt adskilt i en dyb squat og hop igen med samlede ben, mens du klapper i hænderne over hovedet. 10 gentagelser af 3 set

Øvelse 2: Squat med slag: Gå ned i en squat med hænderne knyttet under hagen. Twist kroppen til den ene side, når du kommer op, og slå armen ud i et bokseslag, mens du drejer foden. 20 gentagelser af 3 set

Øvelse 3: Partnerplanke med hop: Partner 1 står i en planke, mens partner 2 hopper over. Skift plads indtil I hver især har hoppet 10 gange. 10 gentagelser af 3 set pr. person

Lad dig guide af ELLEfit-træner Joanna Scharlett og ELLEs Health Editor Stephanie Bang i videoen herunder.

NB: Find alle vores ELLEfit videoer samlet HER
 
Psst...! Følg ELLEs sundhedsprofil @ELLEsundhed på Instagram, hvor du kan finde alle ELLEfit træningsvideoer. Vi tilføjer en ny video hver uge, som du kan gemme i dit Instagram-arkiv med 'bogmærke-funktionen', så du altid har ugens øvelser lige ved hånden, når du skal træne.
 
ELLEfit er ELLE-redaktionens nyeste træningstiltag, hvor vi hver uge deler en træningsvideo med tre øvelser, som du kan lade dig selv og din træning inspirere af. ELLEfit er lavet i samarbejde med en række sponsorer inden for træning og sundhed, som alle vil bidrage med brugbare tips inden for sundhed og træning, herunder sund mad, skønhedsprodukter til en aktiv livsstil, træningstøj og kosttilskud. ELLEfits 5 samarbejdspartnere er Kildevæld, Vichy, adidas, Urtekram og Puori. Stay tuned!   

 

Relaterede artikler