Foto: ELLE
Annonce

Sådan får du sommerhår om vinteren på 3 minutter

af Aller Creative Studio, annonce for Aussie 14/11/2019
Bliver dit hår også tørt, fladt og elektrisk om vinteren? Og savner du det glansfulde udtryk, det har om sommeren? Så er du faktisk kun tre minutter væk fra at få dit velplejede sommerhår tilbage. Læs hvordan her!

Man kan hurtigt gå i lettere panik om vinteren, når man skal være klar i en fart, og ens hår er alt andet end præsentabelt. Om sommeren er det en anden sag: Der er volumen og glans nærmest en selvfølge, men i de kolde og usandsynligt tørre vintermåneder forfølges mange af fladt hår, tørre spidser og nærmest kronisk statisk elektricitet…

Lige meget hvad man gør, er det som om, det kun gør ondt værre: Hvis man gemmer det under en hue (og det gør vi jo alle før eller siden, når det bliver koldt), kan man være sikker på, at der gemmer sig en frizzy fuglerede inden under, og hvis man vasker det, er det som om, at føntørreren er en katalysator for elektrisk hår.

Så hvad gør man, når det ikke er muligt at knipse sig til varmere breddegrader og gode hårdage? Altså de dage, hvor der skal et mindre mirakel til for at få det kuldeskadede hår ud af sit vinterhi?

Du kommer langt med disse 5 tips til tørt vinterhår:

  • Invester i en god børste. Roden til et sund hår udspringer af dine hårrødder og i hovedbunden. Med en god børste, gerne med svinehår, vil du stimulere cirkulationen i hovedbunden og derved puste nyt liv i hårsækkene og de nye hårstrå. Børst håret morgen og aften – og har du fat i en svinehårsbørste, kan du sagtens børste til, uden at håret bliver elektrisk. Det velfriserede hår vil med det samme synes mere glansfuldt og velplejet.
  • Hold igen med lagene. Har du nogensinde undret dig over, hvordan håret kan filtre sig sammen i knuder, der minder om dreadlocks i nakken, efter det har hygget sig under sweatre, rullekraver og tørklæder hele dagen? Når du læser det sort på hvidt, er det nok ikke så bizart endda. Hårknuderne er resultatet af friktionen, der opstår mellem alle tøjlagene og dit hår. Når du skal ud med løst hår og stadig vil være varm, så sørg for først at skille håret ad, som hvis du skulle lave rottehaler, og træk håret frem på hver side af ansigtet, inden du vikler dit tørklæde om halsen.
  • Brug olie. Giv dit hår et lille lag af ekstra beskyttelse, når du har sat det, og inden du går ud ad døren. Sprøjt et par dråber hårolie ud i håndfladerne, og fordel dem forsigtigt i de alleryderste hårspidser inden du tørrer håret (ved lav varme), og igen når håret er tørt og redt igennem. Det er ofte spidserne, der lider mest i vinterkulden, men hvis de ser sunde og velplejede ud, vil det smitte positivt af på resten af håret.
  • Brug hårkur. Sørg for at pleje håret med gode, nærende produkter jævnligt, så det får tilført masser af fugt. For det er nemlig det, de stride, tørre hårstrå skriger på, lige så snart det bliver koldt. Håret står model til rigtig mange temperatur- og fugtudsving i vintermånederne, hvor der er fyret godt op for tør centralvarme indenfor. Samtidig er den bidende kulde i varierende luftfugtighedsgrad ude med til at tage al glansen ud af manken. Sørg for at massere hovedbunden grundigt, når du vasker den, så du øger cirkulationen, og brug en hårkur med masser af nærende olier, som du lader sidde og virke i håret nogle minutter, inden du skyller den ud. Husk, at det er bedst kun at bruge balsam og hårkur fra ørerne og ned, da olierne i produkterne kan være med til at tynge håret og gøre det fladt.
  • Vask håret mindre. Mindre shampoo betyder mere fugt. Men selvom du måske kan slippe afsted med at skippe en hårvask om vinteren, skal du passe på med mængden af tørshampoo, for om vinteren kan den nemlig meget bogstaveligt tørre håret gevaldigt ud. Brug i stedet en kombination af en lille smule tørshampoo helt inde ved hårrødderne og et par centimeter ud, og suppler med hårolie i spidserne. Tommelfingerreglen er, jo mere tørt og tykt håret er, des mere olie skal der til i spidserne.

Quick-fix til det allertørreste vinterhår:

Med ovenstående råd kommer du rigtig langt på glansfronten, når det er koldt, men der kan være dage, hvor håret virkelig kræver en ekstra kærlig omgang. Heldigvis er det ikke ensbetydende med flere timer i frisørstolen, men kan faktisk fikses hjemme i badet på blot tre minutter.

Midlet, der kommer vintertørt hår til livs, er serien Repair, der består af shampoo, balsam, hårkur og olie – og den er din redning, de dage hvor håret virkelig har brug for shine og masser af fugt i en fart.

Kombinationen af Repair Shampoo efterfulgt af hårkuren 3 Minute Miracle Reconstructor, som du lader sidde i håret i tre minutter i badet, giver en lynhurtig dybdegående behandling af dit vinterskadede hår, så du får dine bløde, glansfulde sommerlokker tilbage. Den reparerer håret med australsk macadamia-olie og giver masser af fugt. Afslut med nærende hårolie, og red håret godt igennem, så er du sikret masser af glans og sommerligt bounce, selvom det er vinter!

Repair-serien fra Aussie. Shampoo 300 ml, Balsam 250 ml, 3 Minute Miracle 250 ml, Miracle Oil 100 ml . Køb her.

OM AUSSIE A er for Australian, hvor Aussie har sine rødder. Alle produkter er skabt med udgangspunkt i autentiske australske ingredienser, der er håndplukket fra forskellige dele af kontinentet. Aussies ambition er at give dit hår glans, styrke og en masse pleje – uden at det bliver kompliceret. Repair-serien med citronmelisse ekstrakt indeholder shampoo, balsam, hårkur og olie. Serien giver masser af pleje og fugt til vintertørt hår og gør håret blødt og skinnende på ingen tid (tre minutter, for at være helt præcis).

Læs mere om Aussies 3 Minute Miracle produkter her – og få et strejf af den umiskendelige #aussiefeeling som alle længes efter, når det er allermest koldt og mørkt herhjemme.