Q&A med talskvinden for Maybelline Emily Didonato:  ”Jeg er faktisk ikke særligt god til at lægge makeup selv!”
Foto: PR
Skønhed

Q&A med talskvinden for Maybelline, Emily Didonato: ”Jeg er faktisk ikke særligt god til at lægge makeup selv!”

af Josephine Jein 6/03/2017
I månedens ELLE-magasin hylder vi kvinder, der går op i velvære og har en sund og aktiv livsstil. I den anledning har vi interviewet Emily Didonato, der, udover at være talskvinde for Maybelline, er certificeret yoga-instruktør og spiser alt fra sunde shakes til syndige kager. Læs hele interviewet lige her.

Emily Didonato på 26 har været talskvinde for Maybelline New York i ti år og er inkarnationen på tidens skønhedsideal: en stærk og målrettet kvinde, der stræber efter et liv i balance, med plads til både hårdt arbejde og afstressende yoga, sunde shakes og syndige kager. Vi mødte hende under New Yorks modeuge til en yogatime og en snak om skønhedsrutiner, sund mad og god kaffe.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvor længe har du arbejdet med Maybelline og hvordan var det at blive talskvinde for brandet?

"Jeg fik jobbet i 2008 da jeg kun var 16 år, og det var den vildeste drøm der gik i oplevelse - at få lov til at arbejde for så ikonisk brand, som jeg selv er vokset op med. Jeg gik kun i High School, og pludselig var jeg en del af denne her vidunderlige branche. Det var en ærefrygtindgydende overgang for en almindelig pige fra upstate New York."

Hvilke oplevelser har arbejdet som talskvinde givet dig?

"Først og fremmest nogle spændende rejser rundt i verden for at skyde kampagner - fra Bangkok, Kina og Hong Kong til at stå midt på Brooklyn Bridge og posere."

Hvad er din egen makeuprutine?

"Jeg er faktisk ikke særligt god til at lægge makeup selv - derfor elsker jeg også at se hvad de professionelle gør. Men til hverdag holder jeg mig til et ret enkelt og rent look. Concealer og Fit me foundation fra Maybelline. Lidt blush og bryn der børstet let på plads med Brow Drama. Til sidst runder jeg af med mascara, og jeg vild med dem fra Colossal serien, der giver masser af volumen. Min seneste favorit er Big Shot Colossal fra Maybelline. Jeg synes, det er vildt svært at lægge eyeliner, så det overlader jeg til makeupartisterne."

Du er for nyligt blevet certificeret yogainstruktør. Hvordan kom yoga ind i dit liv?

"Allerede som 17-årig begyndte jeg at praktisere yoga. Det var den optimale måde for mig at afstresse på, finde ro og være i kontakt med min krop. Jeg har ikke givet slip på det siden."

Hvor meget yoga dyrker du om ugen?

"Jeg prøver at nå i forbi mit yogastudie her i New York to-tre gange om ugen, hvor jeg tager klasser af en times varighed. Men jeg laver også yoga sessions derhjemme af 20-30 minutters varighed - helst fra morgenstunden for at klare mit hoved. Når jeg rejser, er det ikke altid, at jeg kan nå de lange sessions. Så prøver jeg i stedet at finde plads til 15-20 minutters sessions på hotelværelset. Jeg foretrækker at dyrke yoga på en tom mave fra morgenstunden og derefter starte dagen med en juice eller en proteinshake."

Har du nogen musthaves, når du rejser eller er på farten med arbejdet?

"Jeg har altid masser af sunde snacks som nødder, en raw bar, vand og tit en hel avocado med i tasken. Den skræller jeg bare og spiser, som den er. Min forlovede synes det er dybt pinligt, men jeg elsker at spise avocado som et sundt og helstøbt mellemmåltid. Og så elsker jeg at rejse i mit yogatøj - det er behageligt og får mig til at føle mig godt tilpas."

Din hud er helt fantastisk. Har du nogen skønhedshemmeligheder?

"Faktisk ingen andre end de åbenlyse: sov rigeligt, drik masser af vand og sørg for at få masser af grønt og nærende protein. Jeg drikker postevand og holder en varieret diæt. Jeg tror, at jeg har flirtet med samtlige diætformer, som man kan forestille sig: palæo, vegetar, veganer, high-carb, low-carb - you name it! Og jeg kan bare konstatere at det eneste, der virker, er at mærke efter på sig selv, hvad ens krop har det godt med, og lade være med at blive ekstrem i sine valg."

Hvordan motiverer du dig selv til at holde fast i din træning?

"Yoga handler jo i høj grad om selvomsorg, meditation og passe på sit ydre gennem det indre - så incitamentet til at praktisere kommer faktisk af sig selv. Når det så er sagt, kan jeg sige mere generelt om træning, at jeg finder den største motivation de dage, hvor jeg egentlig ikke er oplagt ved tanken om hvor godt jeg får det bagefter. Jeg skynder mig i løbeskoene og træningstøjet så hurtigt som muligt, så jeg ikke har for meget tid til at tænke over, hvad det er jeg skal. Bare at komme ud af døren og afsted. Bagefter har du det jo altid så meget bedre, end inden du trænede."

Har du nogen laster?

"Jeg tror meget på balance. Hvis jeg forbyder mig selv noget, bliver det pludselig det eneste, som jeg har lyst til. Jeg elsker pizza, kager, chokolade og is - og jeg tillader mig selv at spise det, men i moderate mængder. Og så elsker jeg kaffe - det ville jeg aldrig undvære!"

I det aktuelle ELLE hylder vi kvinder, der omfavner det aktive liv med velvære som omdrejningspunkt. På modefronten er der stor fokus på atleisure-wear trenden, hvor tøjet skal være pænt, men sporty og behageligt. Så skynd dig ned i din lokale bladkiosk og få fingrene i det nye magasin.

I galleriet har vi samlet nogle fine billeder af skønne Emily Didonato i yogastudiet.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her