Paris Fashion Week FW/17: Backstage til Balmain Hair Couture

Backstage til Balmain
Foto: PR

Herremodeugen i Paris er netop overstået, og selvom det umiddelbart lyder som om det er ”men only”, er tendensen, at flere og flere kvindelige modeller også går på catwalken. Det giver blandt andet designerne mulighed for at vise en forsmag på kvindemodeugerne og få deres pre-kollektioner på catwalken.

ELLE var inviteret med backstage til Balmains FW/17-show med særligt fokus på hårprodukterne Balmain Hair Couture. Hårprodukterne har eksisteret i over 40 år, men først nu er de kommet ind på det danske marked. Faktisk var Pierre Balmains drøm, at man skulle kunne iføre sig haute couture fra top til tå – og tanken om at et look også gælder håret, kan vi i den grad skrive under på!

Læs også: Balmain Hair er kommet til Danmark - her er produkterne du skal eje

Vi fik en snak med teamet backstage...

Hvad er inspirationen til looket?

Nabil Harlow, Master Hair Designer hos Balmain: ”Det er mere rock’n’roll end normalt. Jeg ville have, at pigerne skulle ligne, at de havde været ude, festet og var lidt svedige og deres hår skinnende. Det primære produkt, vi har brugt, er Argan Elixir. Vi har sat ekstra hår på næsten alle modellerne, også nogle af mændene.”

Så sådan som vi drømmer om at se ud efter en aften ude, men aldrig helt gør? Vil du anbefale at tage Argan Elixir med i byen?

Nabil Harlow, Master Hair Designer hos Balmain: ”Ja præcis! Glat håret, brug arganen og du får et lækkert blødt look i håret!”

I har lige haft generalprøve på showet, hvad så nu?

Mariann Ivansdóttir, Direktør for Balmain Hair i Danmark: ”Vi har lige fået at vide, at vi skal lave håret lidt om. Det er ret normalt, at det lige skal rettes til efter prøven, og det her er ikke slemt. Det skal være smallere ind til hovedet, ikke noget volumen. Det gør vi ved at bruge et glattejern og endnu mere Argan Elixir til at lægge det ned.”

Kan man lave looket derhjemme?

Mariann Ivansdóttir, Direktør for Balmain Hair i Danmark: ”Sagtens! Vi har brugt tre produkter: vand, Session Spray og Argan Elixir. Hvis håret er tørt, spray det med lidt vand, så det bliver fugtigt, og lav så sideskilningen og spray lidt hårspray på i skilningen. Slut med at rede det ind til hovedet med fingrene og tilfør masser af Argan Elixir for at opnå wet-looket.”

Hvis I kun må vælge et produkt, hvad ville det så være?

Mariann Ivansdóttir, Direktør for Balmain Hair i Danmark: ”Session Spray, der er en hårspray. Den giver det lækreste, blødeste hår, der ser sundt og velplejet ud.”

Guido Rieger, International Master Educator hos Balmain: “Argan Elixiren er helt magisk. Brug den på vådt hår til at beskytte mod varmebehandling og tør derefter håret. Den giver masser af shine og passer på håret. I min egen salon oplevede jeg masser af kunder, der fik meget sundere og smukkere hår efter at have brugt den! I solen og på stranden i tørt hår er den også fantastisk. Men til skandinavisk hår vil jeg anbefale Leave In Conditioner Spray. Den tilfører håret naturligt volumen, og så plejer den håret og er varmebeskyttende. Det er som en lettere udgave af Elixiren. Vi kalder det en magic spray in a bottle.” 

Se med i galleriet, hvor vi har samlet en masse billeder - både backstage og fra showet...

Balmain Hair Couture

 

Relaterede artikler