Foto: PR
Cim Mahony

Modebranchens favoritfrisør om gamechanger-produkter og tips, der kan ændre dit hår

af Nikita Hoffmann Andersen 4/06/2020
Cim Mahony er en af Danmarks absolut bedste og mest respekterede frisører. ELLE mødte ham til en snak, der ledte den passionerede mand, der med al tydelighed elsker sit fag, rundt om alt fra de 3 gamechanger-produkter, der har betydet mest i hans karriere til ganske få hjemme-tips, der kan ændre dit hår… Eller måske dit liv. Læs med!

Cim Mahony er manden bag den eksklusive Indre By-salon Studio Cim Mahony.

Det er ham, modehusene sender bud efter, når der skal laves shows og kampagner, og ham, modellerne ringer til, når deres hår i private settings skal tage sig bedst muligt ud. Tag Caroline Bille Brahes bryllup som et eksempel.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Cim har arbejdet som frisør i 25 år, og det er du ikke i tvivl om, når du forlader hans stol. Ikke fordi han praler (der er ellers nok at tage af), men fordi han øser ud af gode tips, små anekdoter og råd, du slet ikke vidste, du manglede.

Men lad være med at glæde dig for hurtigt. Cim selv har ikke taget nye kunder ind de sidste mange år. Det har han simpelthen ikke haft tid til med gud-ved-hvor-mange rejsedage, det bliver til om måneden. Sådan var det i hvert flad pre-corona, for når man bliver tvunget ned i gear, opstår nye tanker, og Cim har netop annonceret, at han for fremtiden vil skrue ned for rejserne til fordel for mere tid i København.

Erfaringen og alt, hvad den har medført af tips og tricks, deler Cim dog – heldigvis – gerne ud af. ELLE mødte ham til en snak i Bredgade-salonen, der ledte den passionerede fagmand rundt om alt fra de 3 gamechanger-produkter, der har betydet mest i hans tid i faget, og hjemme-tips, der kan ændre dit hår… Eller måske dit liv.

Læs med!

Hvad er dit bedste hårtip?

Mit bedste hårtip er i virkeligheden at erkende, at sundhed i håret starter indefra. Vi har rigtig mange kunder, der kommer og siger, at de har problemer med hårtab eller tørt hår, men i virkeligheden er alt, hvad vi gør udvendigt på håret, kosmetisk. Det forbedrer sådan set ikke vores hårs kvalitet ’long term’. Vi kan pynte lidt på det, men langsigtet, hvis skal have god hud og godt hår, så starter det indefra. Jagten på bedre hud og hår starter med, at man går til sin læge og får en vitamin- og mineraltest og finder ud af, om der er noget, man mangler eller får for meget af. Og derfra korrigerer man så sin kost.

Foto: ELLE

Hvad er så det næste?

Derefter handler det om hårvask og hårbørsten. Når man har fået en masse gode næringsstoffer, så handler det om at få den næring til hårrodden. Når man børster sit hår, så stimulerer man blodtilførslen. Det er ligesom en massage. Der er nogle steder på kroppen, hvor blodet løber meget let, men rent faktisk er ens hovedbund ofte meget stram, så blodtilførsel via hårbørstning er vigtig. Det, som børsten gør, udover at stimulere hovedbunden, er, at den åbner hårsækken. Det er ligesom at peele huden, for i hårbunden har vi det, man kalder sebum, som er den naturlige olie, vi selv producerer.

Men! Når man vasker hår med en almindelig sulfatbaseret shampoo, så fjerner man så meget fedt fra hårbunden, at man automatisk begynder at producere mere og mere. Det er derfor, dit hår bliver hurtigt fedtet, hvis du ofte vasker det med sulfatshampoo. Vores krop er jo designet til at være selvrensende, vi er bare blevet vant til at rense for at dufte af parfume og alle mulige lækre ting. I Studio Cim Mahony arbejder vi med brandet Less is More, der er et certificeret økologisk brand, hvor hele plejedelen er funderet på olie fremfor sulfater. Man fjerner altså ikke mere olie fra hårbunden end højst nødvendigt.

Hvad gør man så, hvis man er en af dem, der hurtigt får fedtet hår?

Hvis du oplever, at dit hår fedter hurtigt efter vask, vil jeg anbefale dig at begynde at bruge produkter uden sulfat. Det vil tage lidt tid for dit hår at vænne sig til, fordi det har været så vant til at blive olie-nulstillet, hver gang du vasker hår. Men når det er på plads, og man så børster sit hår, åbner man hårsækken, så den naturlige olie får lov til at flyde ud. Mason Pearson laver de bedste hårbørster, fordi de er lavet af inderhåret på vildsvinet. Underhåret, som de fleste ’billige’ børster er lavet af, er der for at afvise vand på dyrets krop, så det suger ikke olien på samme måde. Mason Pearson-børstene er lidt dyre, men det er bl.a. fordi, der er kvoter på underhåret. Det skal så lige siges, at jeg stadig bruger den selv samme Mason Pearson-hårbørste, jeg fik, da jeg startede i lære i 1989.

Foto: ELLE

Jeg anbefaler, at man børster håret tørt, før det skal vaskes eller gøres vådt. Hvis man gerne vil være rigtig god ved det, så giver man det 100 strøg en gang om dagen. Man skal ikke gøre det, når man kommer ud af badet. Altid børst det i tørt hår, for når håret er vådt, har det meget nedsat elasticitet, og så er der meget større risiko for, at du river hår med ud. Når det er tørt, er det elastisk, og så giver det efter for den modstand, der er. Når du børster i vådt hår, kan du heller ikke flytte olien, for håret er allerede fyldt op med væske. Det vil sige, at den olie, du fjerner fra hovedbunden, kan ikke trænge ud i længderne, fordi de allerede er fyldt op med vand. Hvis man børster håret i tørt hår, og du får olien med ud, vil du opleve, at din egen, naturlige olie vil begynde at fungere som en shampoo.

Hvad er det mest geniale produkt, du kender?

To af dem har jeg allerede nævnt. Mason Pearson og Less is More. Og så er der Dyson. Jeg har arbejdet sammen med Dyson i to år nu, men for fire år siden, da de lancerede deres Supersonic-føntørrer, sendte de en til mig, fordi de gerne ville have min feedback. Lige med det samme var jeg klar over, at det var et fantastisk produkt. Vi arbejdede med et andet brand på det tidspunkt, som vi også retailede, og vi solgte virkelig mange føntørrer fra det mærke, men vi skiftede alle føntørrer i salonen ud til Dysons Supersonic med det samme, for jeg vil bare gerne arbejde med det bedste. Den ér bare bedre end nogen anden føntørrer på markedet. Det er simpelthen en gamechanger.

Dyson har også lige lavet et nyt glattejern ved navn Corrale. Der sidder en termostat inde i som måler og regulerer temperaturen 100 gange i sekundet. Og så samler håret sig på midten af glattejernet, fremfor at sprede det ud, så det får en ensartet temperatur - kontra at noget får for meget, mens andet får for lidt. Det betyder også, at håret skal trækkes igennem én gang, og så er det glat. Og så er det trådløst, hvilket jo er fantastisk i sig selv.

Hvordan kan man ændre sit look ved at sætte sit hår, selv om man ikke er ekspert?

Jeg tror, folk er alt for bange for bare at prøve. I virkeligheden er hår jo nemt at arbejde med. Tag tre hårnåle og sæt dem lidt tilfældigt. Eller tre elastikker, der er sat forskellige steder på hovedet, i stedet for én hestehale. Det behøver slet ikke at være så svært. Når det så er sagt, kan jeg godt lide at lade hår være hår, leg med det, øv dig, men lad være med at style det for meget. Lad det naturtørre, hvis det er bedst for dig.

Foto: PR

Det kan jo koste alt fra 200 til 2.000 at gå til frisøren og blive klippet. Hvordan ved man, hvad man får, når priserne er så forskellige?

Frisørernes priser er faktisk i gennemsnit gået ned de sidste 30 år. Priserne har ikke fulgt med inflationen. Der, hvor jeg var i lære i Odense i 1989, vi var godt nok byens dyreste salon, men der tog vi 570 kroner for en klipning. Der er stadig mange frisører i København, der ligger der. Hvis du undrer dig over den store prisforskel, der er hos frisører, skal man huske på, at der mange ting, der spiller ind. Der er udbud og efterspørgelse. Jeg tager fx mere for en klipning, end mit personale gør. Det er ikke fordi, jeg laver en bedre klipning, men jeg har mindre tid og mere erfaring og kan øse ud af flere tips. Derudover skal man jo tænke på, hvor i landet, man vil gå til frisør. Er man i København, eller er man i Nørre Snede? En salon i København betaler måske 10 gange så meget i husleje som den i Nørre Snede. Jeg synes generelt, at priserne i faget skal hæves. 600-700 kroner for en klipning et sted, hvor der bliver taget god tid, og der er lækre omgivelser, er alt, alt for billigt. Hvis vi kigger på, hvad vi betaler i husleje, vand, varme, produkter, der bliver brugt, kaffe, der bliver serveret og løn til personalet, så kan det ikke hænge sammen til de priser. Og det tror jeg nogle gange, kunderne glemmer. Hos os sætter vi i øvrigt halvanden time af til en almindelig klipning, hvilket er dobbelt så lang tid som mange andre. Der skal være tid til at komme ned i gear og have en god oplevelse.

Bliv klogere på Cim Mahony, Studio Cim Mahony og favoritprodukterne på her.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her