Foto: Mega
Tips & Tricks

Meghan Markles makeup-artist afslører hemmeligheder bag hendes look

af Katrine Kæmsgaard 30/01/2020
Vi kan ikke sige det nok; vi elsker Meghan Markle. Og selvom nærmest alt ved hertuginden af Sussex’ udseende er helt perfekt, er hendes øjenbryn alligevel en af de ting, vi misunder mest. Til vores held er Markles gode ven og personlige makeup-artist, Daniel Martin, ikke bleg for at afsløre hemmeligheden bag. Læs tricket her.

Det er almen viden, at Meghan Markle praktisk talt er perfekt. Hendes mørke glød er misundelsesværdig, hendes smil forgaber man sig i, og hendes hår har man lyst til at sætte på sit eget hoved. For slet ikke at tale om hendes øjenbryn. For er der noget, vi er særligt misundelige på – ja, så er det nemlig hertugindens kraftige og perfektformede øjenbryn.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvis du nogensinde har taget dig selv i at sukke over Markles bryn, så er du heldig, for nu har hendes mangeårige ven og personlige makeup-artist (der blandt andet stod for looket til Meghan og prins Harrys bryllup) åbnet for godteposen og fortalt tricket bag.

Så lyt godt efter, tag notesbogen frem og gør dig klar til et liv fyldt med meget færre frustrationer.

Søstre – ikke tvillinger

For det første skal man huske at behandle sine bryn som søstre og ikke som tvillinger. Med dette mener Martin, at symmetri ikke nødvendigvis er symbolet på de perfekte bryn, og allerede her kan vi åndet lettet op. Øjenbrynene rammer ansigtet ind, og derfor har de stor indflydelse på det samlede look. Ifølge Martin er der mange, der laver den fejl, at de kommer til at plukke for meget af – hellere for mange hår end for få.

Fokuser på struktur og fylde

I takt med at vi bliver ældre, mister vi langsom styrken i vores bryn. For at give brynene denne styrke tilbage, skal vi sørge for at udfylde de huller, der måtte være kommet med en brow gel. Påfør den mod hårene for at optimere styrken. ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., anbefaler denne og denne til et naturligt, men kraftigt look.

Læs også: Få Pernille Teisbæks lækre look ala ELLEs februarforside.

Brug øjenskygge

Dit øjebryns-kit skal indeholde mere end bare produkter til dine bryn. Her foreslår Martin, at du i dit kit også altid har en lys øjenskygge, som du kan påføre under dine bryn, så de synes både mørkere og fyldigere.

Brug hårspray

Som det afsluttende trick for at fuldføre Martins guide til de perfekte bryn, skal du bruge hårspray. Det er nemlig smart for at holde hårene på deres plads. Påfør sprayen på en mascarabørste og brug den til roligt at børste hårsprayen på dit bryn.

Psst! Kan du heller ikke helt få nok af Meghan Markle? Se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet en masse forskellige looks fra hendes tid som Hollywoodstjerne til nu at være hertuginde.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her