grau-elle-dk
Foto: Pia Winther
Fem minutter med

Kvinderne bag frisørsalonen Grau: ”Du kan godt springe en hårvask over, men …”

af Maria Frederikke Munch Thorgaard 28/02/2019
ELLE har mødt Sanne Bidstrup og Mie Harritz fra salon Grau og fået dem til at dele deres bedste tips om hårfejl og hår-smutveje.
I ELLEs martsnummer, der er på gaden nu, har vi besøgt it-frisørsalonen Grau, som drives af Nick Nørbo Jørgensen, Sanne Bidstrup og Mie Harritz. Udover at fortælle deres historie om den succesfulde salon, bad vi også kvinderne bag dele deres bedste hårtips. Hvilket hårrelateret spørgsmål får I oftest? Sanne: ”Jeg synes rigtig tit, at jeg får at vide af mine kunder, at de ikke kan have en page eller pandehår, fordi de har et bredt ansigt. Det siger alle kvinder, også selvom de ikke har det. Derudover er der også tit nogle, der spørger, hvad der klæder dem, og hvilken kvalitet deres hår er – om det er slidt eller tørt.” Mie: ”Jeg tror, der er mange, der lægger deres tillid i vores hænder og siger, hvad synes DU kunne være rigtig pænt. Jeg har også ret mange kunder, der spørger til, hvordan man arbejder med sin naturlige hårfarve. Det vi gør rigtig meget herinde, lige som vi også er tilhængere af low maintenance; du behøver kun komme få gange om året, og få lavet nogle farver, der kan holde så længe, at man ikke behøver komme her hver tredje måned.”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvilken fejl oplever I oftest, at kvinder begår, hvad angår hår? Mie: ”Det er - og det kan jeg kun sige, fordi jeg har været i faget så mange år - hvis man har en lidt personlig krise, og man gerne vil have lavet noget om, så går det ud over håret. Jeg har set det så mange gange. Og det handler ofte ikke om håret, det handler om alt muligt andet. Man har brug for en forandring, og så i stedet for som frisør at sige ’ja, det gør vi da, der skal ske noget med dig’, så skal man råde til små ændringer og sige ’du er slet ikke parat til at vi laver en så stor ændring’.” Sanne: ”Jeg synes også, at mange kvinder skal være mere realistiske. Der er flere, der siger ’jeg er ikke den type, der står op om morgenen, og bare slår håret ud, og så sidder det’. Det er der ingen kvinder, der gør, det er de færreste, der har sådan et hår. Du skal tage en beslutning om, hvad du gerne vil gøre med dit hår, og så skal man omfavne det man har, og få det bedste ud af det. Jeg står heller ikke selv bare ud af sengen, og så sidder mit hår fantastisk. Hvis man vil have at håret skal sidde på en bestemt måde, så bliver du nødt til at gøre noget for det.” Mie: ”Hvis ikke man gør noget, ser man også ud derefter. Det er helt benhårdt.” Er der et sted, hvor jeg alligevel kan springe over, hvor gærdet er lavest? Sanne: ”Du kan da springe en hårvask over rigtig ofte. Man ofte kan komme langt med at bruge en god børste og en god tørshampoo, og så lige springe hårvasken over og svinge håret op i en knold. Men du kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest med farve og klipninger, det går aldrig godt.” Mie: ”Så skal man hellere komme ind to gange om året og få håret klippet rigtig godt igennem – jeg har mange kunder, der kun kommer ind to gange om året.” Psst … læs meget mere om salon Grau i martsnummeret, der er på gaden nu!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her