ELLE tester lash extensions

Flere og flere springer ud i at prøve de populære øjenvippe extensions, som gør dine vipper fyldigere og længere, og vi på ELLE redaktionen er blevet nysgerrige. Derfor har moderedaktør Mie Juel været et smut forbi Star Lash i København, for at se om der er noget om snakken. Se resultatet og læs Mies vurdering herunder:

Personligt har jeg haft mange fordomme om falske øjenvipper - At det var dullet og dukket, men mest af alt at de så falske ud - men jeg kan vist allerede nu godt afsløre, at jeg har fået et andet syn på den del.

Det hele kom sig egentlig af, at jeg skulle på sommerferie, hvilket jo blandt andet inkluderer strand- og svømmeture. Normalt ville jeg undlade mascaraen helt, da jeg ikke er stor fan af vandfast mascara, især vandfast make-up fjerner synes jeg har en ubehagelig konsistens på huden. Og selvom et nøgent ansigt, særligt med solkysset hud, kan være utroligt smukt, synes jeg at når man er så lys i huden og håret som jeg er, at det er flottere med lidt markerede øjne.

Det er her de falske øjenvipper kommer ind. For igennem Star Lash, der specialiserer sig i kunstige vipper fik jeg muligheden for at teste, hvad det egentlig vil sige at have falske øjenvipper.

Se også: 6 morgenmåltider under 300 kalorier

Processen forløb således, at jeg først og fremmest skulle vælge vippernes fyldighed og buning. Jeg valgte dem der buede mindst, men fyldte mest - og så tilpassede vippeteknikeren Marie Louise, der sammen med sin søster ejer Star Lash, den længde der netop passer til mine vipper og som komplimenterer mine øjne bedst, for det mest naturlige resultat.

Til min store overraskelse var det ikke en række med vipper, ligesom dem man selv kan købe og sætte på, men derimod enkelte vippehår, der skulle sættes på en efter en på mine egne vipper. Det tog en times tid, alt i mens jeg lå og blundede på en dejlig blød briks - for man må under inden omstændigheder åbne øjnene. Totalt m(i)e time!

Se også: Moderedaktørens sommerfavoritter

Resultatet taler virkelig for sig selv - fyldigere vipper. Særligt er det bemærkelsesværdigt set oppefra, hvor stor forskel der er på de kunstige og mine egne. Og hånden på hjertet - der er ikke én, der har spurt mig om jeg har fået lavet kunstige vipper (YES!) i alt den tid jeg har haft dem på. Det er jo i sig selv LASHtastic! Men den største fornøjelse har været ikke at skulle tænke på at lægge mascara på om morgenen for så at tage den af om aftenen. I stedet er jeg stået op til en perfekt lagt mascara (faktisk bedre) og jeg har ikke skulle bekymre mig om løbende mascara når sveden disse dage har drevet af en.

Hvis I skulle være i tvivl så er jeg total hooked! Hvilket har sat mig i et nyt dilemma, for det er selvfølgelig meget dyrere at få lagt kunstige vipper end at købe en mascara. Mens jeg funderer om de falske vipper er valuta for pengene, ovenstående vidner jo lidt om det, kan du finde svar og priser på STAR LASH hjemmeside lige HER

Se billeder af resultatet i galleriet herunder:

ELLE tester lash extensions

Relaterede artikler