Claudia Schiffers beautytips

1. Vær ikke blufærdig
Jeg bruger ikke makeup, når jeg ikke arbejder, men jeg bruger altid fugtighedscreme og børster mit hår, før jeg går ud ad døren - og jeg går aldrig ud uden solbriller! Hvis jeg ikke vil føle mig alt for bar, bruger jeg en lille smule concealer, brun mascara på bøjede vipper og Sisleys 'Nutritive Lip Balm'.

2. Lokkerne
Føntør ikke dit hår 100 procent - lad det være en lille smule fugtigt, så det får lidt mere struktur og et mindre luftigt look. Hårstylisten Eugene Soulemain har fortalt mig det, og det virker! Jeg bruger Kérastase-creme for at forhindre mine spidser i at flyve og forebygge, at de spalter.

3. Leg med lakker
Jeg elsker at eksperimentere med forskellige farver. Lige for tiden er jeg vild med stærke farver, specielt 'Intense Nail Lacquer' i 'Red' fra Dolce & Gabbana Makeup.

4. Stræb efter at ældes yndefuldt
Jeg ville aldrig overveje plastikkirurgi, jeg ville være for bange for konsekvenserne i det lange løb. At blive ældre er en del af livet, og jeg synes, alle bør acceptere, at udseendet ændrer sig.

5. Pas på din hud
Næst efter shampoo, tandpasta og sæbe er det, jeg køber mest, ansigtscremer og -scrubs. Jeg renser med 'Vitalift Warming Wash' og bruger 'Derma 'Genesis SPF 15'-dagcreme, begge fra L'Oréal. Jeg exfolierer mit ansigt en gang om ugen, bruger en maske en gang om måneden, og får ansigtsbehandlinger to gange om året.

6. Boost din selvtillid
Tiltrækningen ved produkter ligger i den selvtillid, de giver dig. Jeg er draget mod luksuriøse nydelser som badeolier, bodyscrubs og duftlys. Jeg forguder alt fra Lavera, Dr. Hauschka og Weleda (især deres 'Sandtorn Bodylotion'). Når det kommer til duftlys er 'Figuier' fra Diptyque min favorit. At du passer på dig selv, er altafgørende for din selvtillid; hvis du er glad for, hvordan du ser ud, vil du føle dig fantastisk.

7. Top af med te
Jeg synes, vand er vigtigt for, at huden ser godt ud, og for at holde energien oppe. Jeg drikker en liter vand om dagen og topper af med urteteer.

8. Hold dig til madregler
Jeg spiser økologisk, når der er mulighed for det, og har visse regler. Jeg drikker citron- og ingefærte før morgenmaden, holder mig til kulhydrater til frokost - en ris- eller pastaret med salat - og proteiner til middag - kød eller fisk med grøntsager. Og så tager jeg ekstra omega 9 og en multivitamin.

9. Hav et duft-moodboard
Jeg elsker parfumer og har mange dufte, nogle af dem kun fordi jeg kan lide flakonerne. Jeg vælger, hvad jeg vil have på ud fra, hvordan jeg føler. Hvis jeg skal blive hjemme, sprøjter jeg måske noget, der er mildt og frisk. Til et stort arrangement vil jeg gå efter en mere sexet duft, som D&G's 'Le Bateleur'.

10. Sæt pris på klassikerne
Jeg kan lide at prøve forskellige makeup-looks, men rød læbestift er altid en favorit. Parret med sort mascara giver det en mærkbar effekt.

Andre relaterede artikler:

Bliv øko-sommerskøn med H&M

Fremhæv taljen med bælte

ELLE elsker Paris

Relaterede artikler