charlotte-torpegaard-elle-dk
Foto: Pia Winther
Fem minutter med

Charlotte Torpegaard: ”Det her skønhedsprodukt ville jeg ønske, jeg selv havde opfundet”

af Maria Frederikke Munch Thorgaard 14/03/2019
ELLE har mødt Charlotte Torpegaard, der står bag den lille butik I Love Beauty i Kgs.have og bedt hende dele ud af sin ekspertise.
I ELLEs martsnummer, der er på gaden nu, har vi været på visit i Charlotte Torpegaards fine Østerbro-hjem for at kigge på alt det, hun omgiver sig med. Vi fik dog også lejlighed til at spørge hende om, hvorfor hun valgte at åbne skønhedsbutikken I Love Beauty, og hvorfor den er blevet så populær. Hvordan opstod ideen til skønhedspavillonen? ”Out of the blue på en eller anden måde. Faktisk har jeg altid syntes, at pavillonenerne var helt undervurderede. Hvis de lå i London havde de jo huset Chanel … Jeg ville virkelig gerne have en, så jeg skrev mig op og drømte om at sidde der, kigge ud på haven og skrive mine bøger. Det tog mig syv år, før jeg fik den, for det er Kulturministeriet, der administrerer dem, og de syntes ikke, at skønhed og kultur hang sammen. En dag blev jeg dog taget til samtale, og jeg forklarede bl.a., at Christian 4. fik anlagt Kongens have som et sted, hvor han kunne gå hen og se på noget pænt. Og så fik jeg den! Hvad jeg så ikke lige havde tænkt over var, at der var et krav om at drive butik 20 timer om ugen … og jeg havde ikke nogen butik eller drømt om at have en faktisk. Så jeg satte bare nogle hylder op, og tænkte ’det er fint, jeg sidder bare her lidt for mig selv’ … ”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad skete der så? ”Der stod folk fra den første dag! I dag har jeg ikke længere butikken for sjovs skyld, men det ER sjovt. I starten havde vi aldrig åbent, det har vi nu. Nu er vi blevet voksne, kan man sige.” Hvad kendetegner skønhedspavillonen? ”Jeg tænker det lidt som et galleri, hvor tingene er kuraterede. Jeg kender ikke nogen mærker, hvor alle produkterne er gode, så jeg tager kun det ind, jeg synes er godt. Jeg har så få hylder, at jeg ikke har plads til ting, der ikke duer, så inde hos mig er alt valgt ned hjertet. For mig er pris ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel for noget, så vi har ting fra 25 kroner og opefter. En af vores mest solgte serier er den engelske Balm Balm-serie, som jeg opdagede, da jeg var gravid. Der ligger et serum på 139 kr., men vi har også Vintner's Daughter-serummet, der koster til 1.495 kr. Og der er jo en kæmpe forskel, men folk er på forskellige niveauer, og jeg vil meget hellere, at man kommer i gang og får brugt det end at man tænker ’åh jeg må spare op til det, og så må jeg spise havregrød resten af måneden’.” Læs også: Fem minutter med kvinderne bag frisørsalonen Grau: ”Du kan godt springe en hårvask over, men …” Hvad er skønhedspavillonens bestsellere? ”Vintner's Daughter-serummet, min egen parfume sprøjter også derudaf, Balm Balms produkter, og mine ansigtsruller - og det er jeg ekstra glad for, for vi er de eneste, der håndlaver vores. Jeg har selv brugt ansigtsruller i mange år, og det var først, da jeg gik ind i det, at jeg fandt ud af, hvor grimt et marked det var. Stenene er typisk af glas og lavet af børn, der har slebet stenene med kemikalier. Det vidste jeg ikke, så jeg har rullet med meget l… gennem tiden. Jeg kunne ikke rumme det, og derfor besluttede jeg mig for at få fremstillet mine egne. Jeg kan godt lide, at alt nede hos mig er lavet ordentligt. Jeg går virkelig meget op i det, for det er jo mit navn, der står på flere af tingene. Hvilket produkt har du selv opbrugt flest gange? ”Vintner's Daughter-serummet! Og jeg kan se på folk, når de kommer ind i butikken, om de har brugt det! Det er ubetinget mit yndlingsprodukt - jeg ville ønske, at jeg selv havde lavet det.” Du finder I Love Beauty-skønhedspavillonen på Kronprinsessegade 23, København K. Psst ... Læs meget mere om Charlotte Torpegaard og få et kig ind i hendes Østerbro-hjem i martsnummeret af ELLE, der er på gaden nu!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her