Foto: Beauty By Silke
Hudpleje

Beauty-blogger Silke Grane: "Dette tip har sat sig i mig, siden jeg hørte det i starten af mine 20’ere"

af Anne P 3/03/2020
Silke Grane anbefaler kun beauty-produkter og skønhedsbehandlinger, som hun har afprøvet på egen krop – og med 20 års erfaring som blandt andet skønhedsredaktør, gør det hende til lidt af en beauty-ekspert. På hendes blog Beauty By Silke finder du et skønhedsunivers uden lige, hvor hun deler ud af gode tips. Vi spurgte derfor, hvordan Silke passer på sin egen hud, nu når hun er så flittig til at dele sin ekspertise med os andre.

Hvad er den bedste creme til din hud i denne kulde?

En af mine favorit go-to-cremer i de kolde vintermåneder er Below 10 degrees Cream fra Tromborg. Jeg har nemlig en lidt sensitiv hud med rosacea, og den beroliger simplethen så godt, når min hud er irriteret. Derudover er den dejlig rig, så den giver masser af næring til min tørre hud og beskytter mod vinterkulden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan renser du din hud?

Jeg er lidt doven og hader vand, der løber ned ad armene, når man renser med et produkt og vand. Så jeg foretrækker Biodermas micellarwater, som er de der geniale rensevand, der både fjerner makeup og renser huden i ét. Min favorit er den lyserøde H2O Sensibio Micelle Solution fra Bioderma, som er til sensitiv hud.

Hvad er der bedste hudplejetip du nogensinde har fået?

At man også skal huske halsen, når man plejer ansigtet. Jeg ved ikke hvorfor, men det tip satte sig i mig, lige fra første gang jeg hørte det i starten af 20’erne. Siden har jeg altid være flittig til at smøre halsen ind på samme måde som ansigtet. Og det kan jeg se i dag har virket, jeg synes faktisk, jeg har en pæn og glat hals.

Og hvad er det du selv oftes giver?

Mit bedste tip er, at det er bedre at gøre lidt end slet ingenting. Bare se på min egen renserutine! Men du kan komme langt ved at bruge en simpel hudplejerutine med en rens og en god creme. Det er kun to ting - det er da til at overskue for de fleste!

Hvilken er din favoritmascara?

Der er virkelig kommet mange gode på markedet, og jeg har i mange år elsket Lash Queen Sexy Blacks fra Helena Rubinstein. Men jeg må sige, at den er lige blevet overhalet af Superhero mascara fra It Cosmetics. Den giver de smukkeste, lange, tætte vipper uden at klumpe, så det er en keeper.

Favoritfoundation?

Om vinteren kan jeg godt lide, at min foundation dækker lidt mere. Der er jeg blevet glad for CC+ Foundation fra It Cosmetics. Den dækker rødme, ujævnheder og giver den flotteste glød til huden. Om sommeren, eller når der ikke er noget bøvl med min hud, elsker jeg Flawless Satin Foundation fra Sensai. Den er lidt lettere og mindre dækkende, men gør huden så flot og strålende.

Hvor får du lavet ansigtsbehandlinger?

Jeg er jo så priviligeret, at jeg qua min blog og mine mange år som skønhedsredaktør bliver inviteret til en hel del behandlinger forskellige steder. Men skal jeg nævne en, der har gjort særligt stort indtryk, så er det forårs - eller vinterbehandlingen hos Mynthe Øko Hudplejeklinik. Man bliver sendt i himlen med masser af massage af ansigt- og hovedbund, frygtsyrepeeling, trykpunktsmassage og så videre. Du kan læse mere på min blog under “Mine 3 favoritskønhedsbehandlinger”. Lige nu er jeg i gang med at få en lysterapibehandling mod min rosacea hos Klinik Aglaia på Østerbro.

Hvad ville du ønske du havde vidst om hudpleje, da du var 20 år?

At solarier var farlige og kan give både rynker og fremme hudkræft. Dengang havde vi et solarie derhjemme, så jeg lå jo gerne derinde tre gange om ugen. Det var bedst, hvis jeg blev en anelse rød - for så blev det ekstra brunt dagene efter.

Hvilken er din favoritmaske?

Det er alle former for natmasker, altså en ansigtsmaske man kan smøre på huden, inden man går i seng og sove med. Jeg forstår simpelthen ikke de masker, som skal vaskes af igen - medmindre det er med frugtsyre. Tanken om, at masken virker hele natten og alle gode ingredienser bliver nede i huden, er i mine øjne mere logisk. Jeg synes også, at jeg vågner med en tilfreds hud næste morgen. Lige nu er jeg vild med Superberry Hydrate + Glow Dream Mask. Den giver den blødeste, lækre og gennemfugtede hud. Og så er den nem at bruge, fordi den ikke skal vaskes af.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her