hårvask
Annonce

5 simple badevaner, dit hår vil elske dig for

af Aller Creative Studio, annonce for Aussie 3/03/2021
Har dit hår tendens til at frizze og fedte? Er det knastørt, eller vil det bare ikke rigtig, som du vil? Måske ligger svaret i din baderutine. Se her, hvordan du får det hår, du drømmer om – kun ved at ændre lidt på, hvordan du vasker dit hår.

Mange af os kører den samme hårvaskerutine, vi har haft, siden vi var små. Og det er sådan set fint nok, hvis det virker for dig. Altså på den måde, at dit hår føles rent længe, at det ser sundt og glansfuldt ud og ikke frizzer som en nervøs løvemanke. Not so much? Så kan det være, det er på tide at kigge baderutinen lidt efter i sømmene. Et par små ændringer kan nemlig betyde alt for dit hår.

Det handler om rækkefølge, temperaturer og teknik – og bare rolig, du får selvfølgelig en guide til det hele lige her:

TRIN 1: Brush, baby!

Du kan allerede gøre noget godt for dit hår, inden du træder ind under bruseren. Hvis du reder håret godt igennem inden hårvask, er der mindre risiko for, at det bliver filtret i badet. Samtidig fordeler de naturlige olier sig fra hårbunden og ud i dine lokker, så håret får en naturlig beskyttelse. Børst gerne en times tid inden badet, og giv det i samme forbindelse lidt hårolie, og børst så igen lige inden badet. Dette gælder især for alle med glat eller bølget hår.

Ekstra tip: Er dit hår krøllet, ved du nok allerede, at det ikke er fan af børsten. Men kan du alligevel ikke lade være, så red det først igennem, når du står under bruseren, og håret er vådt – helst mens der er balsam i.

TRIN 2: Find din temperatur

Bare rolig, det er ikke DIN temperatur, men vandets temperatur, der skal være helt rigtig. Og det betyder for de fleste: koldere, end du er vant til. Mange af os bader nemlig i alt for varmt vand, som er hårdt både for vores hår og hud. Huden i hovedbunden bliver tørrere af det, og det er ikke ligefrem det, vi gerne vil opnå. Så vil du forkæle manken, så skru en lille smule ned for temperaturen, så det er behageligt lunkent, men ikke brandvarmt. En tommelfingerregel er, at hvis din hud i ansigtet blusser op i badet, er vandet alt for varmt. Gør desuden badet så kort som muligt, så tiden, hvor håret er vådt og dermed ekstra sårbart, ikke bliver længere end nødvendigt.

Ekstra tip: Hvis du kan holde det ud, vil dit hår desuden elske, at du afslutter badet – efter shampoo og pleje – med at skrue helt ned for temperaturen og give det et koldt gys. Det lukker hårstrået, som har åbnet sig i varmen, så håret holder på fugten, filtrer mindre og ser smukkere ud. Og så er det faktisk overraskende forfriskende lige at slutte badet af med et mikro-vinterbad.

TRIN 3: Så er det shampoo time

Når du fordeler shampoo i håret, så fokusér på hovedbunden – det er den, der skal vaskes, og shampooen skal nok komme ud i hårstråene alligevel. Brug en mængde på størrelse med en tyver, fordel shampooen i hovedbunden, og massér ind. Og giv den bare gas med den massage. Hovedbundsmassage stimulerer nemlig de små blodkar i hovedbunden og sætter gang i blodgennemstrømningen, og det kan dit hår virkelig godt lide. Efter massagen skyller du, til shampooen er helt ude af håret.

Ekstra tip: Det kan ofte være en god idé at vælge en shampoo i samme serie som din balsam og hårkur. På den måde arbejder de sammen på hvert sit trin om for eksempel at give fugt til tørt og skadet hår.

Aussie miracle moist shampoo

Aussies Miracle Moist-serie er perfekt, hvis dit hår craver et seriøst fugtboost. Find produkterne HER.

TRIN 4: Fugt og forkælelse

Nu er det tid til at gennempleje håret. Det kræver for de fleste en god balsam og en god hårkur – enten hver eneste gang du er i bad, eller når du synes, håret trænger. Har du tendens til tørt hår, så gå efter et sæt, der plejer og fugter i dybden. Fordel kun plejeprodukterne i længderne og ikke i hårbunden. Det kan være fristende at overdosere eller give balsammen lidt ekstra tid, men der er ingen grund til nogen af delene, og i værste fald kan det gøre fint hår klasket, hvis du overgør det. Bare overhold tiderne på flaskerne, og vælg gerne en hurtigtvirkende hårkur som Aussies 3 Minute Miracle, så tiden i badet ikke forlænges unødigt.

Ekstra tip: Er du superengageret i hårprojektet eller bare superirriteret over dit frizz-niveau, kan du med fordel duppe dit hår håndklædetørt (se hvordan i næste trin), inden du bruger hårkur og balsam. Når håret ikke er drivvådt, optager hårstråene nemlig fugt og pleje fra balsam og hårkur endnu bedre.

TRIN 5: Glem alt om frottering!

Nu skal håret tørres, og nej, det betyder ikke den helt store blow dry. Ikke engang den gode gamle frottering med tilhørende håndklædeturban er et hit. Faktisk forkæler du dit hår allerbedst ved at duppe eller klemme vandet forsigtig ud af det – og allerhelst med en bomulds T-shirt. Ja, det lyder måske crazy, men bomuldsstof eller en mikrofiberklud er det, dit hår ville ønske, du ville tørre det med. Et almindeligt frottéhåndklæde kan nemlig tørre håret lidt for godt, så det bliver – ja, tørt. Og samtidig kan frotteringen gøre håret mere frizzy og endda få det til at knække. Dup det så tørt, at det ikke drypper, og lad det derefter lufttørre. Ofte giver det endda et endnu flottere look – især for hår med bølger, fald eller krøller, da håret finder sit naturlige fald, mens det selv får lov at tørre.

Ekstra tip: Skal håret være ekstra lækkert og have lidt shine, så slut hårrutinen af med en nærende hårolie, som lukker hårstrået, så håret bliver nemmere at håndtere og ser smukt ud. Vent gerne, til håret ikke længere er vådt, brug en lille mængde svarende til en enkrone, gnid det godt mellem hænderne, så det varmes op, og fordel det i længder og spidser.

Miracle moist serie Aussie

Om Aussies Miracle Moist-serie

Trænger dit hår til lidt ekstra kærlighed? Aussie er det velkendte amerikanske mærke, som har specialiseret sig i hårpleje, der gør håret lækkert og sundt uden bøvlede rutiner. Nemt, hurtigt og lækkert. Aussies Miracle Moist-serie er udviklet særligt til hår, der ”had too much fun”, som de selv siger - altså til hår, der trænger til ekstra fugt og pleje. Australske ingredienser som macadamianød og avokadoolie giver tørt og skadet hår den mirakelkur, det craver – så det igen bliver let, gennemfugtet og skinnende.

Læs mere om Aussies Miracle Moist-produkter HER.