Sundhed

Slanker det at spise med 'mindfulness'?

af Louise Meng 7/11/2012
Det nyeste buzzword inden for personlig udvikling, sundhed og attraktiv livsstil er mindfulness.

ELLEs faste sundhedsskribent, Louise Meng, er uddannet fysioterapeut og cand.scient. i human ernæring.
Privat er hun gift og mor til tre små børn.
I denne måned har hun filosoferet lidt over det nye it-begreb 'mindfulness'.

Det nyeste buzzword inden for personlig udvikling, sundhed og attraktiv livsstil er mindfulness. Det er nært beslægtet med hele industrien omkring kognitiv terapi, selvudviklingskurser og yoga, bliver omtalt i flæng og er på alle it'ers læber, og som kostnørd er jeg særlig interesseret i, hvorvidt det kan hjælpe mennesker
til at spise sundere og mindre.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men hvad handler det om, hvorfor er det så populært, og kan du overhovedet bruge det til noget?

Sandheden om hverdagen
I min fortravlede verden, hvor jeg spiser på farten, foran Mac'en eller med tre børn i alderen tre til syv år, der taler i munden på hinanden, som vælter nyopskænkede glas med mælk, og som skriger, at 'nu troede de lige, vi skulle have noget andet til aftensmad, så de vil kun have pastaen' - så er mindfulness (ro, fred og
fokus …) i forbindelse med spisning ikke en naturlig del af min hverdag.

Alligevel er jeg nysgerrig og drømmer om at kunne fordybe mig, nyde og mærke efter. For der kan da ikke
være tvivl om, at åndsfraværelse og stress kan føre til, at man enten spiser for meget eller det forkerte - eller
kan der?

Alt kan blive mindful
Mindfulness kan i praksis bruges i alle livets aspekter. F.eks. til at reducere stress, til at øge din fokuseringsevne og koncentration, til at forbedre dine præstationer, til at reducere smerter og altså også i forbindelse med dine måltider. Det er alt sammen facetter, der kunne relateres til sundhed.
Når jeg snakker om mindfulness her, er det overvejende i form af mindful spisning. Der er på det seneste kommet en del bøger på markedet om fænomenet, og du kan finde masser af kurser på nettet, der lærer dig teknikker og principperne bag mindfulness.

Hvad handler mindfulness om?
Helt forenklet handlermindfulness om at stoppe op, slå autopiloten fra og opmærksomhedentil. Oftest bruges en række meditationsteknikker, der oprindeligt er taget fra den buddhistiske filosofi, til at træne nærværet og fokusere opmærksomheden på vej til et højere stadie af bevidsthedsudvidelse og nærvær. Når du mediterer, opnår du en fysisk påvirkning af dit centralnervesystem, og din hjerne trænes til at udvikle større fokuseringsevne og til at kunne kontrollere egne tankemønstre og følelser. Meditationsteknikkerne har en positiv virkning på blodtryk og puls og medvirker til en forbedre iltning af kroppen og hjernen - gevinsten
er en øget opmærksomhed og ydeevne.
Det betyder, at du bliver mere rustet til at kunne håndtere stress og have flere bolde i luften, og det bliver lettere for dig f.eks. at ændre spisevaner. Dermed ikke sagt, at du skal sidde og meditere, mens du spiser, men et mindful måltid vil foregå i stilhed med smagen og madoplevelsen i fokus.

Helt personligt
Mindful spisning lyder som det helt rigtige - ligesom at det også er det rette at dyrke motion tre-fire gange om ugen, elske sin mand og børn lige højt hver dag og huske alle sine venners børns fødselsdage. Hvor ville
jeg ønske, jeg kunne mestre det, havde tid til at sætte mig ind i det og havde overskuddet til at dykke ned i alle disse aspekter, der gør livet nærværende og vedkommende.
Jeg bliver bare nødt til at praktisere den realisme, jeg prædiker - og det er ikke superrealistisk for mig at kunne hellige mine sanser til 100 procents nærvær, stilhed, opmærksomhed og nydelse, når jeg spiser.
De bøger, jeg har læst om mindful spisning, har også svært ved at holde mig fanget, så det første skridt for mig må blive at være mere nærværende, når jeg læser, og ikke sidde med følelsen af ikke at kunne huske, hvad jeg lige har læst, eller hvad der stod i den foregående sætning ...
Jeg er overbevist om, at mange kan have umådelig glæde af at bruge mindfulness - også i forbindelse med mad, måltider og for at få smidt sulet på sidebenene.
Jeg må se, om jeg ikke kan være mindful på andre punkter i mit liv …

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her