5 madvarer, du aldrig burde spise

Hold dig fra disse 5 madvarer, hvis du vil leve sundt

Hold dig fra disse 5 madvarer, hvis du vil leve sundt

Der er naturligvis nogle madvarer, der er bedre at spise end andre. Og så er nogle, man slet ikke burde spise.

Det forklarer Mike Roussell, der er ernæringsekspert, til Shape.com. Han har her fundet syv madvarer, der faktisk ikke er værd at fylde sin mave med.

Riskager

I 1980'erne og 1990'erne handlede slankekurene om at spise meget lidt eller slet ingen fedt - og her var særligt riskager et godt alternativ i kosten. Men riskager er faktisk rigtig usunde.

Det glykæmiske indeks, der indikerer, hvor meget blodsukkeret stiger efter at have spist en fødevare i en bestemt mængde, og hvor 100 er ren sukker, er på 91 for riskager. Det betyder, at dit blodsukker bliver sendt på noget af en rutsjebanetur med riskager.

Sukkerholdige drikkevarer

En cola eller et glas juice giver dig stort set ikke andet end tomme kalorier. Og sukkeret er med til at sænke det gode kolesterol i kroppen og øge niveauet af triglycerid - begge faktorer er med til at øge risikoen for hjertekarsygdomme.

De sukkerholdige drikke er også med til at påvirke kroppens betændelsestilstande, hvilket kan gøre det sværere for kroppen at komme sig efter træning, og det øger risikoen for en række kroniske sygdomme, lyder det fra Mike Roussell.

Han råder til, at man i stedet drikker vand.

Fedtfrie salatdressinger

En salatdressing med eddike (som hjælper med at holde blodsukkeret stabilt) og olie (der giver gode fedtsyrer og antioxidanter) virker umiddelbart sund. Men køber du den færdige slags, kan du risikere, at der er en række knap så sunde ting i den ellers så sunde dressing. En del fedtfrie dressinger er nemlig i stedet proppet med sukker og sirup.

Ernæringseksperten råder derfor til, at man selv laver den, så man er sikker på at slippe for de usunde ingredienser.

Haj

Det er formentlig ikke en spise, mange får til hverdag. Men måske især på eksotiske ferier kan man risikere at få serveret haj - og det skal man sige nej tak til. For selvom den har et sundt indhold af omega-3-fedtsyrer, indeholder haj tre gange så meget kviksølv som tun.

Mike Roussell råder til, at man i stedet spiser laks, der indeholder de gode omega-3-fedtsyrer uden for meget kviksølv.

Cornflakes og brød

Ligesom hvidt brød er mange af de morgenmadsprodukter og brød, du kan finde på supermarkedshylden, fyldt med tomme kulhydrater. De raffinerede fødevarer mister størstedelen af næringsstofferne og fibrene under raffineringen. Det gælder både brød, pasta, ris og forarbejdede kartofler som chips og kartoffelmos.

Og det kan være rigtig svært at gennemskue, hvor meget næring og fibre der faktisk er tilbage.

Ernæringseksperten råder til, at man går efter fødevarer, der ikke er forarbejdede. Det mest sikre valg er at lave det selv fra bunden.

Kilde: Shape.com