

Sidst på måneden: 6 gode og prisvenlige produkter at have med på festival
Både festival- og feriesæsonen er over os, og i den anledning har ELLEs skønhedsredaktion fundet seks produkter, der giver god mening at pakke med i tasken.
Og da vi nærmer os månedens sidste dage, er det ikke alene gode, effektive produkter, vi har fundet. Med priser fra 20-109 kroner kan de også alle kalde sig prisvenlige.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Man kan altid få brug for at springe en hårvask over – særligt når man er på festival. Matas’ ufarvede og parfumefri af slagsen affedter og tilfører desuden volumen og tekstur. Og så findes den i en taskevenlig størrelse på bare 50 ml.
’Dry Shampoo Translucent’, Matas, 50 ml, 20 kr.

Skal du medbringe bare ét makeupprodukt, så lad det være et, der kan bruges på flere måder. Som en farvet balm, der kan bruges på både læber, kinder og øjenlåg. Det er måske lige i overkanten at bruge alle steder på én gang, men det skaber fin hamoni at bruge to steder - f.eks. kinder og øjenlåg.
'Wondertint Kind- og læbemousse Dream', Morphe, 109 kr.

Solcremen er ikke til at komme udenom, og da den skal i både ansigt og på kroppen, vælger vi en ansigtssolcreme, fordi den ikke fylder så meget. Dermas er lette, parfumefri og prisvenlige (på den måde føles det også ok at bruge (den ellers dyrere) ansigtssolcreme på kroppen).
'Ansigtssolcreme SPF30', Derma, 50 ml, 100 kr.


Corona har gjort os til flittige håndssprit-brugere. Og så har det givet os mulighed for at finde dem, der hverken klistrer eller fnulrer. Apotekts håndsprit findes i alle størrelser og sågar også i serviet-form, hvis den vitterligt ikke må fylde noget i tasken.
'Alcogel', Apotekets, 75 ml, 20 kr.

Normalt er vi ikke de store tilhængere af renseservietter, bl.a. af miljømæssige årsager, men vi gør en undtagelse på festival. Ecookings indeholder aloe vera, der plejer og blødgør, og kan bruges til både at fjerne makeup og skidt på snavsede fingre.
'Wet Wipes', Ecooking, 40 kr. for 30 stk.

Deodorant er nok det produkt, vi allermindst vil undvære – bade til hverdag og på festival. Urtekrams nylancerede parfumefri serie indeholder også en deo – og den virker!
'Sensitive Skin Roll-On Deodorant Fragrance Free', Urtekram, 50 ml, 50 kr.

Sidst på måneden: 5 gode ansigtsmasker under 250 kroner
Mest læste
ELLE anbefaler

Ivy Rosenauer: "Jeg tænkte aldrig over at gå alene hjem fra byen som mand, men det gør jeg nu"

Shoppegalleri: 12 ting, der er perfekte til den danske sommer

Hertuginde Kates Wimbledon-garderobe var én lang hyldest til 80'erne

Cameron Diaz' bedste øjeblikke på den røde løber

Rejseguide: Her skal du bo, spise og shoppe på Mallorca
