Rihanna lancerer 'Fenty Beauty' vol. 2

Fenty Beauty vol. 2: Rihanna lancerer the NEW Holiday Collection
Foto: PR
Det er kun to uger siden, at superstjernen Rihanna lancerede sit eget makeupmærke Fenty Beauty, som inkluderer de fineste highlightere, glimmerpudder for ej at glemme de rødlige og ferskenfarvede rouges, der alt sammen har magnetemballage, så de på kunstnerisk vis kan sætte sammen til en hel makeuphær.
 
 
Læs også: Fenty Beauty: Alt, du skal vide om Rihannas nye makeupmærke
 
En makeupkollektion, som samlede lange fankøer foran Sephora på lanceringsdagen, og som har høstet stor ros fra diverse makeupanmeldere til trods for, at der særligt var to ting, som mange efterlyste: For hvordan kunne Rihanna lancere en makeuplinje uden læbestift og øjenskygge?
 
 
Det er derfor til stor glæde, at Rihanna og Fenty Beauty netop har løftet sløret for endnu en makeupkollektion, der inkluderer de netop savnede øjenskyggepaletter og læbestifter!
 
Den nye kollektion får navnet 'Galaxy Collection' og præsenteres som Rihannas første 'Holiday Collection' og lander i butikkerne d. 13. oktober.
 
Indtil videre er følgende billeder af kollektionen afsløret: 
 
I Galaxy-kollektionen finder du hele 11 produkter: tre tredimensionelle lipglosses, to flydende eyelinere, fire twist-up læbestifter, en ny øjenskygge pensel og ikke mindst en favorabel øjenskyggepalet med hele 14 funklende øjenskyggefarver!
 
Læs også: Skønhedsredaktøren: 10 september-favoritter
 
Og ligesom vi kender Rihannas evindeligt mange looks, der spænder fra sporty coolgirl til glamourøs diamantdronning, er også emballagen på den nye makeuplancering komplet forskellig fra det første vi så, som bød på matte lyserøde nuancer. Den nye Galaxy Collection er nemlig et farvemekka med metalliske nuancer, som sender os på en rejse til de ukendte galakser.
 
 
Psst... Du finder Rihannas nye makeupkollektion The Holiday Collection i Sephora i Illum fra den 13. oktober 2017. 

Læs også: Fenty Beauty: Alt, du skal vide om Rihannas nye makeupmærke

Relaterede artikler