Olivier Rousteing, kreativ direktør for Balmain: ”Skønhed har intet køn og ingen farve”
Foto: All Over Press
Skønhed

Olivier Rousteing om L'Oréal Paris x Balmain samarbejdet: ”Skønhed har intet køn og ingen farve”

af Kirstine Juhl 22/08/2017
Hvad betyder ord som feminisme, mangfoldighed og dristighed for den kreative direktør for Balmain, Olivier Rousteing, som netop har lanceret en kollektion af læbestifter sammen med L'Oréal Paris. Få svaret her...

Til dagligt har Olivier Rousteing førertrøjen på som kreativ direktør for Balmain. Sammen med L’Oréal har Balmain netop skabt en kollektion af 12 matte læbestifter, under budskabet: ’United, we are invincible’.

Et samarbejde, der i dén grad har et beundringsværdigt budskab om fællesskab og diversitet – vi er alle forskellige, men sammen står vi stærkest. I et interview med Olivier Rousteing, som snart kan fejre sin 32-årige fødselsdag, er budskabet også tydeligt: skønhed er ikke blot er for en udvalgt skare af mennesker, men for alle - uanset farve og køn.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi har talt med den kreative direktør for Balmain, Olivier Rousteing om tankerne bag det nye samarbejde mellem Balmain og L'Oréal Paris...

Hvordan definerer du skønhed?

Hvis der er én ting der altid har været problematisk for mig, er det hvordan modeindustrien meget snævert definerer 'skønhed'. Jeg har altid troet på, at ’skønhed’ ikke er noget, der er tiltænkt en nøje udvalgt skare af mennesker - der er en helt fantastisk bred pallette af forskellige former for skønhed indeni hver og en af os! Vi lever i en verden, der endelig er ved at få øjnene op for dette – vi ved, at de traditionelle opfattelser bliver revurderet. Uanset hvor du kommer fra, hvilken hudfarve du har, hvilket køn du er, seksuel præference, ja det er ligegyldigt hvad det er, så har vi alle styrken til at være uovervindelige.

Hvordan fremhæver denne makeup kollektion feminisme og mangfoldighed?

Kollektionens slogan siger det hele: "United, We Are Invincible.” Det var en selvfølgelighed, at efter at have arbejdet for budskabet, - at skønhed inkluderer alle - ville jeg aldrig sige ja til at være front figur for et brand eller en kollektion, med mindre det hylder en mangfoldig skønhed i alle dens smukke former og farver. I kollektionen mellem Balmain og L'Oréal Paris, findes der en farve for enhver. Nogle farver er helt ideelle til mørkere hud, mens andre er bedre til lysere nuancer. Uanset din hudfarve, så er findes den perfekte læbestift til dig, og de stærke kvinder i min L’Oréal Paris x Balmain ’hær’ er et tydeligt eksempel herpå.

Som kreativ direktør for Balmain snakker du ofte om inklusion – hvordan er det reflekteret i samarbejdet med L’Oréal Paris?

For mig er inklusion i sin mest grundlæggende forstand, virkelig en vigtig værdi - for både mig og Balmain. Vi har ALLE et vigtigt værd. Jeg vidste, at L’Oréal Paris havde det samme grundsyn, og at de også troede på et mangfoldigt skønhedsideal, gjorde valget meget nemt for mig. Vi samarbejdede om at udvikle tre karakteristiske repræsentationer af kvinder – og hver enkelt repræsenterer et bredt udvalg af personligheder og typer. Det var et bevidst valg, da hver kvinde som Balmain repræsenterer, må have en læbestift der svarer til hendes individuelle humør. Derfor var det altså vigtigt at producere 12 farver til læberne og ikke blot et par farver – vores endelige kollektion kan altså tilbyde mange forskellige valg til mange forskellige kvinder.

Dette er din første makeup kollektion – hvorfor lige nu?

Da L’Oréal tilbød den unikke mulighed for sammen at udarbejde capsule kollektionen, var det som sagt et nemt valg for mig, da det giver virkelig godt mening for mig at arbejde med netop dem. I sidste ende, virker samarbejdet som det eneste rigtige valg. Det er ret tydeligt, at L’Oréal og jeg deler de samme værdier om modernitet, diversitet og excellence. Derudover er L'Oréals DNA jo også én af de mest ’franske’ nogensinde – det er sådan en ære at arbejde sammen med dem. L’Oréal er jo historisk kendt for deres mindeværdige kampagner med blandt andet Julianne Moore, Eva Longoria… listen over smukke og talentfulde kvinder der er associeret med L’Oréal er jo udover det sædvanlige.

Læs også: Margot Robbie i vild transformation - kan du kende hende?

Hvad er det første du tænker på når du hører ordet ’læbestift’?

Da jeg var barn, kan jeg huske at jeg nogle gange iagttog min mor og bedstemor påføre læbestift – hele seancen virkede altid så glamourøs på en uforklarlig måde. Og selvfølgelig tænker jeg også på alle de smukke billeder af celebrities – alle de ikoniske billeder af de perfekte læber fra filmlærredet, blandt andet Susan Saradon fra 'Thelma and Louise', Audrey Hepburn i 'Breakfast at Tiffany’s' og Marilyn Monroe, selvfølgelig Marilyn Monroe - billeder, der virkelig er svære at slette fra hukommelsen og gudskelov for det.

Hvilken følelse ønsker du at give til kvinden, der har en af de 12 nye farver på?

Lige præcis på samme måde som når hun tager en Balmain kjole på: Selvsikker, frygtløs og fuld af power. Der opstår en helt speciel sensualitet og glamour, når en kvinde føler sig frygtløs. Jeg håber derfor, at enhver kvinde som bærer en af farverne føler, hun kan overkomme alle udfordringer – fordi det er vi alle født med potentialet til.

Vi ELLEsker tankerne bag den nye capsule L'Oréal Paris x Balmain kollektion, og glæder os til at se hvilke andre bemærkelsesværdige tiltag, den unge kreative direktør vil stå i spidsen for i fremtiden...

Psst... Se alle de 12 nye farver til læberne i den nye kollektion, som officielt bliver lanceret i begyndelsen af September 2017 som en del af Paris Fashion Week SS18, i galleriet nedenfor. Helt eksklusivt vil kollektionen dog blive solgt på Boozt.com i Danmark fra uge i 44, men der vil kun være et begrænset antal læbestifter tilrådighed. Så det er med at være hurtig, hvis du skal fat i kollektionen!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her