Corona eller ej, så byder et nyt årstal i kalenderen altid på nye trends, hvad end det er indenfor mode, makeup eller hår. Og ligesom med moden så går hårtrendsene også oftest fra catwalk til gadeplan.
Læs også: Få hår som Meghan Markle for kun 100 kr.
Og dette år byder både på bløde bølger og naturlige hårfarver, men også opsigtsvækkende hårfarver som tyggegummi-lyserød, og hårklipninger, der kræver lidt ekstra mod som for eksempel fuld karse eller langt pandehår.
Læs også: Nemt beauty-hack giver dig perfekt bukkede vipper på et øjeblik
Vi har samlet de største hårtrends for 2021 – både dem, der kræver mod, og dem du måske allerede rocker. Og hvis du er lidt modig, så er 2021 helt sikkert også året, du bør være det, når det kommer til dit hår – du kan jo trods alt blot gemme dig derhjemme indtil, det vokser ud igen.
Se med i galleriet herunder når ELLE-redaktionen kommer med deres bud de 11 største hårtrends i 2021.
De 10 største hårtrends i 2021


Tyggegummi-lyserødt
Den cool, tyggegummi-lyserøde farve, som for eksempel set på den danske X-faktor vært, Oh land, hitter fortsat, og er et perfekt look at afprøve her til foråret med lidt glød i huden og pastelfarvet tøj. Hvis ikke du er helt klar på at committe til den lidt anderledes hårfarve, så kan du også starte ud med at købe en ikke-permanent hårfarve, som vaskes ud efter nogle hårvaske.
Foto: @ohlandmusic


Store udgroninger
Vi tager vores udgroninger med ind i år 2021, og nu er de endda ligefrem ønskværdige. En ret god trend, hvis du spørger os – og i det mindste én positiv ting som corona-pandemien har bragt med sig!
@dualipa


Krabbede bølger
De krabbede bølger fortsætter ind i år 2021 – bølgerne, som helt sikkert ikke er naturlige, men som ser naturlige ud.
@ryanrichman


Langt pandehår
En stor ændring, men som hurtigt vokser ud igen? Langt pandehår! Det lange, sexede pandehår er perfekt, hvis du trænger til en ændring, men heller ikke er helt klar til at klippe hele manken af. Vi er helt sikre på, at vi ville føle os 90% mere cool med sådan et pandehår!
@chrisappleton1


Høj hestehale
Ariana Grande har rocket dette look længe, og nu er det tid til, at vi andre følger efter. Den høje og lange hestehale er max sexet, går næsten til alt, og giver en badass Ariana Grande-feeling, som vi er vilde med!
@thejoshliu


Fuld karse
Go big og go home! Hvis du virkelig vil ændre dit look, så gør som Halsey og gå fuldkommen karse. Looket kræver en ordentlig dosis mod, men slutresultatet kan virkelig se cool ud – og hey, hvis ikke nu, hvornår så?
@iamhalsey


Den naturlige ’bronde’-hårfarve
Vores danske leverpostejshår har fået et kæmpe comeback (hvis det altså nogensinde har været in?), og vi er vilde med det! Endelig skal håret hverken være helt lyst eller helt mørkt – men allerhelst lige midt i mellem. Så drop hårfarvningen og rock i stedet det naturlige look.
@harryjoshhair


Klassisk bob
Den klassiske bob går aldrig af mode, og den giver dig et instant drys coolness, som ingen anden hårstil kan!
@alissajanay


Stort og voluminøst
Tænk 90’ernes Pamela Anderson – stort, langt og skødesløst hår trender, og hvis du blot har lidt tekstur og kraft i dit hår, så er det et nemt og hurtigt look. Hvis ikke du er født med voluminøst hår, så kan en tørshampoo og saltvandsspray hjælpe dig godt på vej!
@emilisindlev


Stram og androgyn sideskilning
I både Chanel og Miu Mius SS21-shows så vi mange stramme, opsatte looks med en androgyn sideskilning. Looket er nemt for de fleste at opnå, og kræver blot en børste og en kam, gele eller voks og en masse hårlak, så de små babyhår ikke får mulighed for at titte frem i løbet af dagen.
Foto: Imaxtree


Grunge-looket
Det traditionelle grunge-look skabes ved en klipning, hvor du har kortere hår på toppen og længere hår i nakken. Hvis du føler dig ekstra forårsfrisk, og vil gå efter en mere moderne version, så skal din frisure være mere stram og med tydeligt pandehår. Med denne sæsons grunge-frisure er du sikret et max cool rockstjerne-look!
Foto: @mileycyrus