Beauty musthaves
Mathilde Gøhler: ”Sådan er min skønhedsrutine”
Mathilde Gøhler er en gudesmuk model - det er der ingen tvivl om. Men hun er også mor med stort M, en sej girl-boss entreprenør, tv-stjerne, influencer og designer for blot at nævne et par af de titler, der kunne bruges til at beskrive hende. Og så er hun et oprigtig fint menneske, som gør hende mindst lige så smuk indeni. Men tilbage til det udenpå. For da ELLE mødte Mathilde Gøhler i KBH K, frittede vi hende for hendes 15 uundværlige favoritprodukter og hendes hemmelige to-go sted, der redder hendes hud.
Til mit ansigt bruger Augustinus Bader’s The Rich Cream. Den har minimeret min melasma, som jeg fik under min graviditet, ret ekstremt. Så den er jeg utrolig glad for. Den bliver solgt i vores lille butik, som åbner på fredag d. 25. oktober på Lille Kongensgade. Den hedder ’Social Works Boutique’ og vi kalder den ’The Worlds Smallest Mall’. Det er en lille butik med forskellige virkelig lækre produkter og ting - tilført digital markedsføring via influencere. Det bliver meget spændende.
Jeg er glad for Islandske Bioeffect. Fra dem bruger jeg både øjencremen og deres EGF-serum. Det er nogle meget imponerende produkter. Jeg bruger naturligvis foundation en gang imellem. Jeg har haft en del pigmentforandringer i ansigtet efter min graviditet, så jeg dækker let til hverdag med Luminous silk Foundation fra Armani, men skal jeg til fest, buger jeg en lidt mere dækkende en fra Dior. Den blush jeg er gladest for er Nars’ Orgasm. Den er bare så klædelig og giver den fineste glød. Foto: PR
Foto: PR
Min hud er ret sensitiv, så jeg er forsigtig med, hvilken rens jeg bruger på min hud. En der dog virkelig fungerer godt for mig er DermaQuests C, som jeg køber hos Holistic Beauty på Ny Østergade 5. Der får jeg en ansigtsbehandling hver anden måned, hvor Christina ligesom nulstiller min hud. Det er jeg meget afhængig af. Hun har virkelig genopbygget min hud, efter jeg begyndte at blive ret rød i huden….. Jeg troede faktisk, at jeg havde fået rosacea, men det har jeg heldigvis ikke. Det var bare en stresset og sensitiv hud.