Foto: Rami Hanna
Skønhed

Makeupartist Sidsel Marie Bøg: Sådan lægger du nemt den perfekte makeup

Af Julie Kraase Brandt & Maria Frederikke Munch Thorgaard 10/04/2022
Hvilken blush holder bedst? Hvornår giver det mening at vælge en brun eyeliner? Og hvordan forlænger jeg min læbestifts holdbarhed? Makeup kan meget, nogle gange så meget, at man kan komme i tvivl om, hvordan man egentlig bruger det. ELLE spurgte Sidsel Marie Bøg, der med 24 års erfaring som makeupartist er den helt rette ekspert til at dele de bedste tips til otte af makeuppungens favoritter.

Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs martsnummer 2022.

Foundation

Hvordan: Varm produktet op mellem fingrene, så kan du nemmere arbejde det ind i huden. Dup lidt på hver kind, i panden og på hagen og se, om det ikke er nok. En foundation skal ensarte, så huden fremstår smuk og sund. Den skal ikke dække og lægge sig som en maske.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Farvevalg: Vælg en nuance, der ligger så tæt op ad din egen hudtone som muligt. Vi køber ofte en for mørk foundation, fordi vi synes, vi bliver blege, når vi eliminerer det røde i huden. Find dit match ved at teste den på siden af halsen, hvor vi ikke har så meget farve. Igen, en foundation skal ensarte, ikke give farve. Farverne får du fra blush og bronzer.

Aha-tip: Gå efter foundations med naturlige mineraler og nærende hudplejeingredienser – de arbejder særligt godt sammen med huden.

Foto: PR

Concealer

Hvordan: Varm produktet op mellem fingerspidserne, så det har hudtemperatur. Brug fingrene eller pensel og arbejd concealeren godt ind i huden. For at kunne farvekorrigere skal huden optage produktet. Og tænk less is more; brug kun en lille bitte smule ad gangen, og se, hvor meget du kan eliminere af f.eks. rødmen, inden du eventuelt tilfører mere produkt.

Farvevalg: Gå efter en nuance, der ligger så tæt op ad din naturlige hudtone som muligt. Sammenlignet med foundation har concealer en høj pigmentering, og derfor rækker en lille smule langt. Mængden, du skal bruge pr. gang, svarer til et knappenålshoved.

Aha-tip: Brug også din concealer til at neutralisere farvenuancerne på dine læber før læbestift eller på øjenlågene før øjenskygge. På den måde skaber du et farveneutralt grundlag, så makeuppens farve får lov til at træde frem.

Foto: PR

Blush

Hvordan: Smil, så dine æblekinder træder frem, læg blushen på det højeste punkt af æblekinden og blend opad. Blend endelig ikke for langt ned – ikke længere end næseborene – det trækker ansigtet ned.

Farvevalg: Én ting er smag, en anden er klædelighed, men en god tommelfingerregel er, at rosa og fersken klæder alle. Gå efter klassiske farver som brun-rosa og gammelrosa. Eller tænk sart vandmelon fordi det giver samme glød og farve som efter en rask gåtur.

Aha-tip: Hvis du normalt bruger pudderblush, så gå efter en cremet version, næste gang du skal købe en blush. Cremede blushes med naturlige olier giver så flot glød og plejer samtidig huden. Derudover har pudderblushes ofte en lidt kortere levetid, da de har en tendens til hurtigt at blive absorberet af hudens naturlige olier.

Foto: PR

Bronzer

Hvordan: 3-tals-tricket er en god teknik; start fra midten af panden, ned langs kindbenene og ned langs kæben på hver side af ansigtet. Brug en bred blød børste, for den fordeler pudderet mest naturligt.

Farvevalg: Husk, at vi befinder os i Norden og ikke Spanien! Vælg maks. to-tre toner mørkere end din egen hudfarve. Gå efter gyldne, brune og varme nuancer. Har du lys hud, bliver de rødlige ofte lidt for meget. Og så giver de matte varianter det mest naturlige look.

Aha-tip: Brug din bronzer som contour, og skab skygge ved at lægge den under kindbenet (der så bliver fremhævet), eller brug den som øjenskygge.

Highlighter

Hvordan: Alle kan bruge highlighter, og den kan både løfte ansigtet og lyse det op. Brug den på kindben, under brynbenet, øverst på øjenlåget, inderst i øjenkrogen og på næseryggen. Og på toppen af læben, for at den syner større. Gå efter en cremet version, den lægger sig pænest på huden.

Aha-tip: Læg din highlighter i flere lag. Start med en mørk tone først og derefter en lysere. På den måde skaber du en 3D-effekt.

Foto: PR

Eyeliner

Hvordan: Det giver en meget dyb og intens effekt at lægge din eyeliner på den øverste vippekant, og det indrammer også øjet rigtig fint. Husk dog at lave stregen helt tynd, og blend den gerne ud for at opnå et lidt blødere look. Selv bruger jeg helst en tynd, skrå børste til at lægge eyelineren med. Så er den nemmere at bygge op og styre.

Farvevalg: Brun vil gøre udtrykket mere blødt og definere øjet, imens en sort er hård i udtrykket.

Aha-tip: Undgå tudeøjne ved ikke at lægge eyelineren direkte på den våde kant, men kun i vippekanten.

Foto: PR

Mascara

Hvordan: At lægge mascara er som at bygge et højhus; byg op fra vipperødderne, så midt på og afslut med spidserne. Fjern eventuelle klumper med en tør mascarabørste eller tandbørste. Selv er jeg ikke den store fan af vandfast mascara, da det er ret hårdt for vipperne at fjerne den, så jeg går efter de tårefaste, der er på markedet. Dyrker du motion, er på stranden, har meget våde øjne eller tunge øjenlåg kan det dog være en god ide at vælge en vandfast version.

Aha-tip: Der er mange, der pumper mascarabørsten op og ned, da de tror, de får mere produkt på børsten, men det udtørrer mascaraen, da der kommer meget luft ned i beholderen.

Foto: PR

Læbestift

Hvordan: Som nævnt vil det være en god ide at bruge en concealer på hele læben for at neutralisere dens farve. Læg læbestift, dup efter med serviet, og læg et nyt lag. Gentag gerne et par gange. På den måde holder læbestiften bedre.

Farvevalg: Tidligere var der mange regler om makeup. I dag vil jeg råde til, at du kigger dig i spejlet og går efter det, du synes ser flot ud. Sørg for, at du står i et godt lys, når du prøver farverne. Kig så på dine øjne – står de flot frem og ditto tænderne, når du har farven på?

Aha-tip: Vælg ikke en meget dyb og mørk farve, hvis du har en lille mund – det gør den mindre. Omvendt vil en meget stor mund syne større af lyse og meget glossy nuancer.

Foto: PR

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her