Vilde Feste
Foto: Kavian Borhani
Makeup

Makeupartist Vilde Feste: Denne røde læbestift har jeg anbefalet flest gange

Af Maria Frederikke Munch Thorgaard 13/10/2022
Makeupartist Vilde Feste deler sine skønhedsrutiner og favoritprodukter.

30-årige Vilde Feste har arbejdet som makeupartist, siden hun var 19 år, og er i dag Nordic Senior Makeupartist for Mac. Her fortæller hun om den gode røde læbestift, selvbruner og TikTok-produkter.

Hvordan opstod din interesse for skønhed?
"Jeg tror, der bliver brugt meget mere makeup i Norge, hvor jeg er fra, end i Danmark. Så jeg har altid kigget på min mor lægge makeup og været betaget af de udtryk, man kunne skabe. Jeg legede med makeup og testede min mors makeup som barn. I Norge lærer man at lægge makeup af sin mor eller bedstemor."

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad var det første produkt, du brugte?
"Det var en sort eyeliner, som jeg lagde på den våde kant. Mine øjne blev helt smalle af det. Det første produkt, jeg selv købte, var en lilla lipgloss, som jeg fandt i en lufthavn. Den var virkelig grim."

Foto: Kavian Borhani
Læbeprodukter
Det produkt, Vilde Feste synes er mest undervurderet, er en læbeprimer, fordi den udjævner de fine linjer og udglatter læberne, så læbestiften, du kommer oven på, holder i længere tid og ser pænere ud. Et andet undervurderet produkt er læbescrub, som hun selv bruger fast for at undgå tørre læber. Og til at fjerne produktrester i brynene.

Hvad er det vigtigste, dine år som makeupartist har lært dig?
"At man aldrig bliver færdig med at lære. Og at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert. Det er bare makeup. Man kan fjerne det igen."

Hvad er dit go-to makeuplook?
"Jeg elsker tinted moisturizers eller let foundation. Jeg synes, den lækreste hud er den, der ligner din egen hud. Hvis jeg har tid, bruger jeg en bronzer eller en highlighter. Jeg bukker også mine vipper, og jeg kan gode lide at lave en winged-eyeliner, der løfter øjet optisk. Mine bryn tegner jeg enten op eller bruger en bryngel.

På læberne eksperimenterer jeg altid. Jeg bruger forskellige liplinere, og så elsker jeg at bruge lipgloss eller læbestift. Jeg har ikke en go-to-farve, men på TikTok gik Clinique-læbestiften ’Almost Lipstick Black Honey’ viralt. Den ser helt sort ud, men når du tager den på, er den meget transparent og ligner lidt din egen farve. Den er så fin, og den fungerer på både lys og mørk hud. Den giver perfekte læber, uden at det ser ud, som om du har noget på."

Foto: Kavian Borhani
Foundation
Både privat og professionelt er Vilde Feste stor tilhænger af farvede dagcremer eller lette foundations, fordi hun synes, det er pænest, når huden ikke er helt dækket. Og er der alligevel noget, der skal dækkes, bruger hun en concealer, men altid efter den lette foundation eller farvede dagcreme for så holder det, ifølge Vilde Feste, bedre.

Hvilken rød læbestift har du brugt op flest gange?
"Som makeupartist har jeg en hel palet, og jeg kan godt lide at mikse mine egne farver. Men det kedelige svar er Mac-klassikeren ’Ruby Woo’. Det er en klassisk rød læbestift, som er mat. Når man har rød læbestift på, skal det være en, der holder, og det gør den, fordi den er mat. Når det er sommer, bruger jeg gerne en, der er lidt mere orange. Det kunne være Macs ’Quite the Standout’ eller ’Lady Danger’, som passer godt til en hud med sommerglød. Jeg kan også godt lide, at røde læber ikke har en helt skarp kant. Derfor udtværer og dupper jeg kanten med fingrene. Det giver et meget blødere look."

Hvad er det billigste produkt, du bruger?
"Det er en bryngel fra Schwarzkopf, som er populær på TikTok. Jeg har brugt deres ’Got2b’-hårspray til mine bryn i mange år. Den er fantastisk. Jeg har sprayet den på en mascarabørste og redt brynene igennem. Men nu har de lavet en, der rent faktisk er til brynene. Den koster under 100 kroner og er god, hvis man kan lide et lidt lamineret brynlook (behandling, hvor brynene med permanentvæske bliver fastgjort i en bestemt form, red.)."

Foto: Kavian Borhani
Tiktok
Vilde Feste holder øje med, hvilke beautyprodukter der hitter på TikTok og tester dem også gerne selv. Schwarzkopfs ’Glued for Brows’-bryngel, Macs ’Macstack’-mascara og Cliniques ’Almost Lipstick Black Honey’ har ikke skuffet makeupartisten og er derfor en fast del af hendes kit.

Hvilket produkt har du senest tilføjet til din rutine?
"Jeg er begyndt at bruge selvbruner. Det er min latest obsession. Jeg har ellers aldrig været en selvbrunerpige. Jeg har været bange for at blive helt orange, og så syntes jeg, at kroppen lugtede i flere dage. Det sidste halvandet år har jeg testet mange forskellige selvbrunere og har nu fundet den, der fungerer bedst for mig.

Jeg plejer at give hele kroppen en scrub, for jeg har tendens til nopret hud. Så vasker jeg kroppen grundigt og bruger en creme, der giver kulør over tid, som base. Derefter påfører jeg selvbruneren, der er fra St. Tropez. Den har en dejlig duft af kokos og vanilje. Jeg bruger en selvbrunerhandske, når jeg smører mig ind. Jeg gør det altid om aftenen, men hænderne venter jeg med til næste morgen, ellers bliver de for mørke. Så tager jeg typisk og smører dem ind i selvbrunercreme eller -dråber og lader den sidde en time eller to, før jeg vasker hænderne."

Foto: Kavian Borhani
Selvbruner
Det har taget mange år for Vilde Feste at blive gode venner med selvbruner, men kombinationen af Sunday Rileys ’Charcoal Smoothie’-scrub og St. Tropez’ ’Luxe Whipped Crème Mousse’ er hendes vej til succes.

Det sidste produkt du bruger, før du går i seng?
"Jeg bruger en læbescrub, kommer et godt lag læbepomade ovenpå og så serum på vipperne. Jeg har brugt mange forskellige vippesera, og de fleste fungerer. Jeg synes, at en læbescrub er meget undervurderet. Jeg bruger den selv et par gange om ugen, og lidt oftere om vinteren, fordi der bliver læberne meget tørre. Jeg kommer den også gerne i mine bryn for at fjerne noget af det produkt, der er i. Nogle gange laver jeg også min egen scrub af sukker, honning, og hvad jeg nu har derhjemme. Det handler jo blot om at opnå friktion – det kan man også gøre med en tandbørste."

Foto: Kavian Borhani
Både morgen- og aftenrutinen tager Vilde Feste omkring 10 minutter. Hun kan godt lide at teste forskellige produkter, men er særligt glad for Estée Lauders hudplejeprodukter på grund af deres teksturer og effekt.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her