

Kultcreme i ny salve-form og fire andre vintervenlige hudpleje-nyheder
Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter, og det kan være virkelig svært at finde hoved og hale i dem alle.
Derfor har skønhedsredaktionen udpeget fem af de bedste lige nu.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Du finder blandt andet et helt nyt og særligt effektivt mærke fra Amazing Space, en hudplejeserie fra den hypede hotelkæde Soho House og en kult-creme, der nu fås i en salve-version.
Ol(i)e
Du ved måske, at vi er særligt glade for ansigtsolier om vinteren, fordi de hjælper huden med at holde på fugten. Ole Henriksen har netop sat sin første ansigtsolie på hylderne, og udover olier fra Skandinaviske bær, indeholder den også peptider, der bl.a. styrker huden og gør den mere spændstig. Ole Henriksens ansigtsolie kan bruges både som første og sidste lag i hudplejerutinen – eller blandes i din dagcreme eller foundation for at give en ekstra sund udstråling.
Hotelstemning derhjemme
Er du så heldig at tjekke ind på et af Soho House-hotellerne, står deres egen produktserie, Soho Skin, klar og venter på dig. Har du (heller) ikke lige et Soho House hotelophold i sigte, er det dog nu muligt at købe produkterne, der bl.a. tæller rens, sera og cremer – for ikke at glemme ’Detox Mask’, der er en ikke-udtørrende lermaske, som giver seriøst klar og frisk hud.
Har du set?
Amazing Space lancerer i løbet af januar en ny hudplejeserie med navnet ’Pro:Lab’. Seriens produkter er ekstra effektiv hudpleje med ingredienser som EGF, A-vitamin, CBD og forskellige syrer og tanken er, at de skal supplere din daglige hudplejerutine på de punkter, hvor du ønsker at gå mere målrettet til værks.
Fedt!
Vi går gerne efter en oliebaseret rens i efterårs- og vintermånederne for at undgå at fjerne for meget af hudens beskyttende fedt og udtørre huden. Mac, der er bedst kendt for deres vilde makeupsortiment, har netop lanceret en helt ny hudplejelinje, Hyper Real, hvis formål både er at forbedre huden og skabe det bedste underlag for din makeup. Blandt Hyper Real-produkterne finder du naturligvis en rens, nemlig 'Fresh Canvas'. En oliebaseret rens, der er mild nok til sensitiv hud, men effektiv nok til at fjerne selv vandfaste makeupprodukter.
SOS-salve
Du har måske hørt om Kiehl’s bestselleren ’Ultra Facial’, som er en virkelig god fugtgivende og beskyttende ansigtscreme? Vi har anbefalet den mange gange – ikke mindst fordi den er så god til prisen. Nu bliver det populære produkt lanceret i salve-form, der med en helt let og hurtig-absorberende formel lindrer ubehag, mindsker rødme og styrker hudbarrieren. Brug den som dagcreme eller spotvist, hvor huden har brug for ekstra hjælp.

Mest læste
ELLE anbefaler

00’er-øjenskyggen storhitter igen – sådan opnår du nemt looket

Dit hår vil takke dig for at vaske hår på denne måde

Her er fastelavnsbollerne, du skal prøve i København, Odense, Aarhus og Aalborg

Emili sindlev genskaber et Carrie Bradshaw-look, der delte vandene i 00’erne

Længeventet nyt brand lancerer endelig første styles: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen
