Foto: Sean McMenomy
Hår

Eksperten guider: Det skal du gøre, hvis du lider af hårtab

Af Julie Kraase Brandt & Maria Frederikke Munch Thorgaard 12/04/2022
Du taber mellem 10 til 100 hårstrå om dagen, men det kan være et problem, når der ender flere hår i børsten, end du bryder dig om. Hormoner, rutiner og kost spiller ind, men ifølge eksperterne kan små indsatser gøre en forskel for dine lokker. 

Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs februarnummer 2022.

Samspillet imellem arvelighed, og hvordan ens hormoner arter sig over tid, er den absolut væsentligste faktor til et udtyndende hår, forklarer Lars Skjøth, stifter af Hårklinikken og forsker i human ernæring og biokemi.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Han har forsket i hårtab og hovedbundslidelser i 29 år og har klinikker i Danmark, Tyskland, Island, USA og Dubai.

Er du arveligt disponeret, vil der over tid ske det, at dannelsen af hårceller mindskes og dermed skrumper de ramte hårsække til en mindre størrelse, så nye hår, der gror ud, er tyndere, kortere og dermed mindre synlige. Udsving i hormonbalancen kan også påvirke processen, hvis du f.eks. har problemer med stofskiftet, under graviditet eller i forbindelse med overgangsalderen.

I sjældne tilfælde kan fejlernæring påvirke dit hårtab, hvis der er mangel på fedtsyrer, vitaminer og mineraler som f.eks. D-vitamin, zink, jern, ferritin og omega-3 fedtsyrer. Og så er stress en stor faktor, når det gælder kvaliteten af din hårpragt, forklarer hårklinikkens stifter, Lars Skjøth:

”Stress i sig selv påvirker ikke håret negativt, men det påvirker hormonbalancen, og det kan speede det arvelige hårtab op. Det har vi bl.a. set hos enæggede tvillinger i 50-60 tilfælde: Den ene har mistet en del mere hår på grund af bl.a. stress, imens den anden tvilling ikke har.”

Det skal du ikke gøre

Hvor meget glatter du? Hvor ofte farver du? Og hvor mange dåser tørshampoo har du på samvittigheden? Det kan især påvirke hårets kvalitet, men også hårets vækst. Unødig slid fra varmestyling, den markante proces med kemikalier, som en hårfarvning er. Og så er der tørshampoo, der sammen med hovedbundens talg (det fedtstof, som produceres i hårsækkens talgkirtler) samt døde og levende hudceller kan skabe en bakteriebombe i hovedbunden og er ikke gavnligt for hårets vækst.

”Bakteriers primære formål er at formere sig, og forskning har vist, at det kan give kontaktreaktioner, kløe, rødme, skæl og inflammation i huden eller hårsækkene, og i værste fald kan dette danne arvæv, der kan være lig med ikke mere hår. Hvis du ikke kan – eller vil – undvære tørshampoo f.eks. til en speciel lejlighed, er hans bedste råd at vaske hår, så snart du kan efter brug.

Det kan du gøre

Ifølge Lars Skjøth er der meget få midler, som har vist sig at have en virkning på hårkvaliteten. Lægemidlet Regaine kan reducere hårudtynding, men kan ikke bremse den permanent, og lægemidlet Finasterid har også vist effekt mod arveligt hårtab hos mænd, desværre også med bivirkninger som impotens, manglende sexlyst og psykiske problemer.

På Hårklinikken fokuserer de derfor på at optimere betingelserne for dannelse og forbedring af hår med fokus på hovedbunden og hårsækkene uden brug af problematiske kemikalier.

”Vi har primo 2021 færdiggjort et 12-måneders studie med mere end 500 deltagere, hvor nye ingredienser er blevet genafprøvet med stor succes, herunder en ingrediens udvundet af æble, som har været under udvikling over de sidste 13 år. Hårets kvalitet, diameter, længde, genskin og farve ændres markant efter kun 2-4 måneders brug.”

Foto: PR
'Extract', Hårklinikken, 240 ml, 598 kr. og 'Shampoo 5', Purely Professional, 300 ml, 185 kr. Hos Hårklinikken kan du købe et individuelt tilpasset ekstrakt, som modvirker hårtab, og med 'Shampoo 5' giver du håret de bedste vækstbetingelser.

Når det gælder pleje, der modvirker hårtab, og som kan stimulere hårsækkene, har også danske Purely Professional meldt sig på banen. De har udviklet et serum og en shampoo, der indeholder stoffer, som hver især giver et lille bidrag til at skubbe hårcellernes naturlige processer i gang.

”Vi opdagede et biotekfirma, som arbejdede med celledyrkning af gurkemejerødder. Rødderne har en speciel regenereringsevne, og når de dyrkes, danner og udskiller de signalstoffer, som har vist sig at kunne stimulere vækst i flere sammenhænge. I vores hår findes der celler, som regulerer hårets tilstand – de fortæller, om håret skal vokse, gå i dvale eller dø, og de processer er ekstraktet af gurkemeje – curcumina longa – i stand til at påvirke, så hårsækkenes vækstcyklus genstartes, hvilket resulterer i flere nye hår og mindre hårtab,” fortæller kemiker Ole Olsen, der sammen med sine to døtre stiftede Purely Professional i 2011.

Ud over serummet har mærket udviklet en supplerende shampoo med koffein og stoffet piroctone olamin, som virker skælbekæmpende:

”Skæl øger fældning af håret, og derfor er det en helt konkret udfordring, som det giver mening at få styr på, når man arbejder for en sund hovedbund og god hårkvalitet generelt,” forklarer Olsen. Indholdet af koffein blokerer for en anden teknisk proces i håret – omdannelsen af testosteron til dihydrotestosteron, der hæmmer og skader hårets vækst. Ved at forhindre den proces bidrager koffein til bedre vækstbetingelser for håret.

Foto: PR
Hovedbundsbørste, Puddderdåserne, 90 kr. og 'Revitalizing Hair Brush Large', Nurori, 999 kr. Med en hovedbundsbørste kan du få din shampoo masseret godt ind og slippe af med de døde hudceller, stylingrester og snavs. Hvis du skal have dit hår redt helt blankt, er det en fordel at bruge en børste med vildsvinehår.

Kom sovende til resultater

Ud over målrettet pleje er hårvask, ifølge Skjøth, også helt enkelt noget af det bedste, du kan gøre for at holde håret sundt. Det er det, fordi håret har de bedste betingelser for at vokse sig sundt og glansfuldt, når der er balance imellem de bakterier og svampe, der bor i hovedbunden – uanset etnicitet, køn, alder og hårtype.

”Det er rigtigt, at hårvask slider på håret. Men den største grund til, at hår bliver tørt og kedeligt, er hårudtynding, at ens hårsække skrumper. I takt med at håret gradvist bliver tyndere i kvalitet, bliver det samtidig mere modtageligt over for varme, styling, vind og vejr, og det kommer nemmere til at se trist og kedeligt ud.”

Når du er færdig med at vaske, putte ekstrakter i dit hår, og når du har sat tørshampooen langt væk, er du stadig ikke helt i mål. Du skal nemlig også huske at spise godt og sove længe.

Foto: PR
Pudebetræk i silke, The Beauty Sleeper, 1.500 kr. Prioriter din søvn, for den har indflydelse på dit hårs vækst. Vælg også gerne et pudebetræk i silke, der slider mindre på håret.

”Søvn er et af de bedste skønhedstips, også for håret. Hjernen udvasker kemikalier, så vi øger muligheden for at leve længere og være gladere og mere positive. Derfor påvirker det hele systemets balance, når vi sover godt. Det er ikke udelukkende antallet af timer, der er vigtige, det er først og fremmest kvaliteten af søvnen,” forklarer Skjøth.

Hans bedste råd til god søvnkvalitet er at blive god til at forberede sig på at sove, f.eks. ved at gå en rolig aftentur og undgå hård motion om aftenen, fordi det liver dig op. At spise fisk og grønt til aften, især fordi basisk mad er nemmere at fordøje for kroppen, og at holde mobilen ude af soveværelset.Når du endelig er landet på puden, opfordrer han til at læse, fordi det at bruge fantasien gør dig naturligt træt. Masser af vand i løbet af dagen understøtter også kroppens processer, men stop en time før sengetid for at undgå at skulle op om natten. Og så er der det med maden.

”Forskningsmæssigt ved vi for lidt om, hvor meget man optager af kosttilskud (til håret), men vi ved, at de kan gøre mere skade end gavn, når det overdrives. Til gengæld ved vi, hvor meget vi får fra vores mad, så det er klart min anbefaling at spise frisk, ubehandlet mad med højt næringsindhold, og adgangen til frisk grønt, surdejsbrød og økologiske fødevarer i Danmark er fænomenal i forhold til de fleste andre lande,” lyder det fra eksperten.

Han fremhæver f.eks. chiafrø, blåbær, økologisk koldpresset olivenolie, mandler, æg, fisk og grønt som væsentlige næringskilder, fordi de giver dit hår de bedste vækstbetingelser.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her