

Det værste du kan gøre mod dit hår
Et glansfuldt og lækkert hår kommer sjældent af sig selv, og der findes efterhånden et utal af metoder og produkter, som kan medvirke til, at skabe et sundt og velplejet look.
Der findes dog også en masse småting i hverdagen, som kan have den modsatte effekt, uden at man egentlig tænker over det.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
HER ER 5 TING, SOM MAN IKKE SKAL GØRE MOD SIT HÅR.
1. DU STYLER DIT HÅR UDEN BRUG AF VARMEBESKYTTENDE PRODUKTER
Der er ingen tvivl om, at daglig brug af varmeredskaber som for eksempel glattejern, krøllejern og føntørrer kan være hård kost for dit hår. Hvis du ikke bruger varmebeskyttende produkter forinden, kan varmeredskaberne nemlig gøre dit hår spaltet og i værste fald knække dit hår. Det anbefales derfor altid at bruge et varmebeskyttende produkt, inden håret skal styles ved hjælp af varme.
2. DU LAVER STRAMME OPSÆTNINGER, SOM KAN SKADE HÅRET
En anden ting som dit hår ikke har særlig godt af, er hvis du opsætter de ”farlige frisurer". Kender du fx følelsen af, at være øm i hovedbunden efter at have haft en opsat knold i løbet af dagen? Eller har du prøvet at have så stram en hestehale, at du har kunne mærke en snigende hovedpine? Frisurer som disse kan faktisk medvirke til at skade håret, hvis opsætningen er for stram, idet en konstant strækning af hårrødderne ikke er godt på sigt. Det anbefales derfor, at man ikke altid har den samme håropsætning, så man kan give håret lidt luft.
3. DU SOVER MED VÅDT HÅR
En anden lille ting, som kan være med til at skade dit hår, er hvis du lægger dig til at sove med plaskvådt hår. Dagen efter vil dit hår nemlig være endnu svære at rede ud, og dette kan medvirke til, at dit hår kan knække, når du står og kæmper med hårbørsten om morgenen.
Apropos vådt hår - sæt aldrig dit hår op, hvis det er vådt, det kan nemlig også forårsage knækkede lokker.
4. DU BRUGER DAGLIGT KEMIKALIER I DIT HÅR
Noget af det værste man kan gøre mod sit hår, er at fylde det med kemikalier, da det til sidst kan gøre så meget skade på hårrødderne, at de knækker. Måske tænker du ikke lige over det, men noget så almindeligt som en afblegende blonde-spray kan faktisk indeholde en del kemikalier, som kan udtørre håret og gøre skade. Det kan derfor være en god idé, at skrue ned for mængden af hårprodukter som indeholder kemi - for hvem ønsker glansløst hår?

5. DU VASKER DIT HÅR ALLE UGENS DAGE
Måske er du vant til at vaske dit hår med shampoo og balsam, hver gang du er i bad - og du gør det helt sikkert med din bedste mening. Problemet er bare, at dit hår ikke har særlig godt af at blive vasket hele tiden, da det kan medvirke til, at man fjerner hårets naturlige olier, og derved kan det hurtigt blive slasket og fedtet at se på. Og hvem gider det? Det anbefales derfor at man kun skal vaske sit hår 2-3 gange om ugen, således at hovedbunden kan ”trække vejret” og få lidt luft.
Selvom du føler, at dit hår hurtigt vil blive fedtet af 2-3 hårvaske, kan du sagtens tilvænne din hovedbund til at producere mindre fedt, hvis bare du skruer ned for dine hårvaske i et par uger - og er konsekvent. Og hvis du ikke kan holde det ”fedtede”-look ud, indtil at hovedbunden har vænnet sig til det, så køb en tørshampoo -den kan gøre underværker.

Frisøren guider: Derfor skal du vaske dit hår mindre
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler

Fra prinsesse Diana til Bella Hadid: De smukkeste looks fra Cannes Film Festival gennem tiden

Caroline Bille Brahe: "Jeg er mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk"

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Bedst i test: Disse natmasker udfører arbejdet, mens du sover

Ny favoritcafé og bukser i forårstriber: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen
