Lotte Mørch
Foto: Kavian Borhani
Skønhed

Direktør Lotte Mørch: Denne her prisvenlige shampoo fjerner gult skær i mit hår

Af Maria Frederikke Munch Thorgaard 6/09/2023
Vi besøgte direktør Lotte Mørch og talte med hende om hendes beautyrutiner.

52-årige Lotte Mørch er indehaver af modeagenturet Mørch Agency og kreativ direktør og medstifter af det strategiske og kreative bureau Mørch & Rohde. Og selv om hendes arbejdsliv primært centrerer sig omkring mode, er hendes passion for skønhed er ikke til at tage fejl af. Vi talte med hende om øjencremer, masker og den gode mascara

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad går du mest op i – hud, hår eller makeup?
Jeg har aldrig gået særlig meget med makeup, og gør det faktisk stadig ikke. Med alderen synes jeg, at jo mere makeup man har på, desto ældre ser man ud. I stedet går jeg meget op i, at min hud ser så frisk og naturlig ud som muligt. I min alder er svært at få huden til at fremstå frisk. Jeg går fast hos Hudplejecentret i Greve hos Birgit Rudolf, fordi jeg har haft mange problemer med urenheder både som ung, men også i en ret høj alder. Efter at have fulgt Birgit Rudolfs råd, og en meget fast hudplejerutine med produkter fra Dermalogica, har fået mere ro på min hud. Derfor er jeg senere også begyndt at introducere lidt mere aktive produkter af og til.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
'Skin Soothing Cream’ fra Dermalogica er et af de produkter, der har fulgt Lotte Mørch i længst tid, og som hun altid vender tilbage til, når huden har brug for ro og balance. Shampooen fra Matas har hun også brugt gennem mange år. Den holder det gule skær væk, når hun vasker håret med den en gang om ugen.

Hvordan har din skønhedsrutine ændret sig gennem årene?
Da jeg havde problemer med min hud, dækkede jeg den med makeup, men i dag bruger jeg højst en mascara til daglig. Jeg er blevet mere søgende i forhold til min hudpleje, også fordi markedet har udviklet sig – der er mange produkter med spændende ingredienser, jeg har lyst til at teste. Derudover tager jeg dagligt progesteron-piller og bruger en gelé, man smører ud på kroppen, fordi jeg har oplevet at få hedeture og humørsvingninger. Jeg besluttede med mig selv, at jeg ikke ville leve med det. Jeg får det på recept fra min gynækolog, men hvis jeg skal være helt ærlig, ved jeg ikke, om det er det bedste, for der er ingen, der følger op. Det kan godt gøre mig lidt forarget.

Hvad er det første og det sidste produkt, du bruger på en dag?
Det sidste produkt vil altid være en fed læbepomade. Ikke fra et bestemt mærke – lige nu bruger jeg en fra Laneige, som min datter har introduceret mig for. Den står ved siden af min seng. Om morgenen er det Dermalogicas ’Ultra Calming Cleanser’, som jeg har brugt i årevis. Den renser blidt og beroliger huden.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
Det sidste produkt Lotte Mørch bruger på en dag er en læbepomade. Lige nu Laneignes ’Lip Sleeping Mask’, som hendes datter har introduceret hende for. Håndcremen er fra mærket Nonfiction, som Lotte Mørch har købt i Paris.

Hvilken type produkt, har du flest af?
Øjencremer. Både billige og dyre. Det er jo i øjenomgivelserne alder og træthed først viser sig, så alt hvad der står ’mod hævede øjne’ på, fanger min opmærksomhed. Jeg har endnu ikke fundet en, der er bedre end alle andre, men jeg bruger øjencreme morgen og aften, og jeg har også tit en med mig i min håndtaske.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
Der er to ting, Lotte Mørch har mange af. Dels er det parfumer fra Le Labo (’Santal 33’ er favoritten) og dels øjencremer i alle prisklasser. Selv om hun efterhånden har prøvet en del, har hun endnu ikke fundet en, der skiller sig ud.
Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
I Lotte Mørchs taske finder man altid en øjencreme og en læbepomade. ”Mantles ’Calm Balm’ på tube er genial. Ikke bare til læberne, men også øjnene. Den giver så smukt shine,” siger hun.

Hvad har du senest købt?
Når jeg af og til bruger lidt mere makeup end mascara, er det typisk ’Baked Minerals’ fra Tromborg, der giver naturlig glød til ansigtet. Den har jeg brugt i flere år og har netop købt en ny.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
Det eneste makeup Lotte Mørch bruger hver dag, er en mascara. Favoritten er Glossiers ’Lash Slick’, for ”den giver ikke de længste eller mest fyldige vipper, men den bliver siddende, hvor den skal,” som hun siger.

Hvad er det billigste produkt, du bruger?
Jeg bruger Matas’ ‘Silver Shampoo’, der er god, når man farver sit hår, som jeg gør, for den fjerner gult skær. Jeg bruger den dog ikke så ofte, for jeg føler, at den udtørrer mit hår.

Hvor springer du over?
Hvis jeg har for travlt, så går det ud over de ting, jeg ved, ville være godt for mig såsom at gå fast hos Hudplejecenteret i Greve. Jeg er heller ikke særlig god til at prioritere at pleje min krop. Hvis jeg bruger noget overhovedet, er det en kropsolie, fordi det går hurtigt. Til gengæld renser jeg altid min hud, også selv om jeg kommer sent hjem. Jeg bryder mig faktisk ikke om at gå i seng uden at have renset min hud. Jeg føler, man kan se det allerede næste morgen, hvis ikke den er blevet renset ordentligt.

Hvad er dit seneste favoritprodukt?
Jeg synes, det har været spændende at prøve det koreanske mærke Hyeja, som vi har taget ind hos Mørch Agency. Jeg er egentlig ikke tålmodig nok til at bruge ansigtsmasker i hverdagen – jeg er mere til quick fixes. Men to gange om ugen er jeg begyndt at bruge deres matcha-baserede maske. Jeg har tidligere oplevet at prøve masker, der tørrer ud og strammer på huden, og jeg tror, det er det modsatte, min hud har brug for. Jeg synes, Hyejas maske giver en følelse af velvære, og så er den helt blød på huden.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
Hos Mørch Agency har de taget det koreanske mærke Hyeja ind, og Lotte Mørch er særligt glad for ansigtsmasken, der bl.a. indeholder matcha. Skal hun ud, er hun til quick fixes i form af Filorgas fugtgivende sheetmaske ’Hydra-Filler Mask’.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her