Foto: @tinted.hk
Skønhed

De 8 største negletendenser lige nu

af Christoffer Mygind Juul 10/03/2022
Om så du er til det enkle, det vilde eller det mere eksperimenterende, så er der bestemt noget for dig og dine negle.

For nogle kan det virke som en lille detalje, mens det for andre kan fuldende et helt look. Hører du til de sidstnævnte, er der - som altid - masser af god inspiration at hente på Instagram, hvor der er fyldt med entusiaster, der gør noget ekstra ud af sine negle.

Vi har samlet otte negletendenser her, som er nogle af de allerstørste lige nu. Så find penslen og kreativiteten frem og gør dine negle til det helt store blikfang.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

1. Marmorerede negle
Marmor-looket har de senere par år været meget populært i både garderoben og i boligen. Men effekten kan også bruges på neglene for at skabe et et eksklusivt look.

2. Fransk manicure
Den klassiske manicure med de hvide spidser passer til stort set alt og tilføjer et touch af elegance til dit look. Her er det særligt formen på neglene, der betyder mest - fra firkantende til mandelformede.

3. Hjerter
Fra store og små til røde og multifarvede, så er hjertet et af de mest populære motiver at pynte dine negle med for tiden. Gå med et enkelt hjerte, eller lad din indre romantiker blomstre med masser af hjerter på alle negle.

4. Blomster
Blomstermotivet er også noget, der altid vil holde, og er særligt populært med forårets ankomst. Ligesom med hjerterne er der et væld af varianter at gøre godt med, så der er masser af måder, du kan bruge tendensen på.

5. Dyreprint
Dyreprintet har de sidste par sæsoner fyldt meget på gader og i feed, så selvfølgelig er det også kommet til neglene. Gå med leopard på alle dine negle eller miks en masse forskellige dyreprint som tiger og ko for at skabe et sjovt udtryk.

6. Farverige hvirvler
Delikate og organiske hvirvler giver dig uendelige muligheder for at personliggøre denne tendens på en stilfuld måde, der har et væld af muligheder for flotte farvekombinationer.

7. Neutrale negle
Neutrale nuancer, der matcher din hudtone og giver dine negle et friskt look, der går med alt, er en evig klassiker, hvad end du har lange eller korte negle.

8. Fransk pastel
Tænk fransk manicure med et tvist. I stedet for den klassiske, hvide spids kan du kan du med denne tendens give dine negle et underspillet touch af farve og humor.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her