Skønhed

Behandling med urter og rosenvand

af Anne P. Illustration Mette Boesgaard Filter Management 11/03/2009
Anne P. blev taget under kærlig behandling hos Solar Plexus i Studiestræde i København

Jeg har modtaget en anderledes og ikke mindst vidunderlig kropsbehandling, som bruger naturens egne mirakler og får flere verdensdele til at samarbejde. Hos Solar Plexus tilbyder de nemlig mange former for behandlinger - alt fra zoneterapi til kropspeelinger. Når der bliver brugt produkter, er de med spændende, helt naturlige ingredienser - og med min lidt urtede fortid var det ikke noget, jeg kunne lade gå min næse forbi!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kafir, lime og ingefær
Det var en behandling med så meget historie i, at jeg nysgerrigt sugede til mig, som var det en urgammel indianerkvinde uden en rynke i ansigtet, der delte sine skønhedsritualer med mig. Det var spændende og dejligt, men også imponerende, hvordan de rene produkter som kafir, lime og ingefær kunne varme min krop op, som lå jeg på en fuldtopskruet varmebriks og ikke bare på et par håndklæder. Disse ingredienser kan afgifte huden, og det føltes også sådan.

Søn af alt, der gror, vand og ild og jord ...
Mens kropsmasken varmede og virkede på hele mit korpus, blev mit ansigt forkælet med ingredienser fra en anden verdensdel. Kacang Hijau er et pulver af grønne ærter og urter, som blev brugt af indianerne til at smidiggøre deres hud. Det blev blandet op med rosenvand - og vupti! Så var der en dybdefugtende ansigtsmaske. Hvordan de i sin tid fandt ud af det, gad jeg godt vide. Hvor mange eksperimenter resulterede mon i eksem på indianerhøvding Dansende Hunds ryg? Uanset hvad var det dejligt anno 2009, og jeg følte mig i meget trygge hænder.

Ingen bling-bling
Under hele behandlingsforløbet blev der blandet mange forskellige masker med bl.a. kokos, citron og brændt aske fra sorte palmefrugter. Alt bling-bling var pillet fra, og det var de rene produkter, der stod tilbage og nærmest alene skulle give mig en godt to timer lang velværeoplevelse. Naturligvis håndteret af meget kyndige hænder, som ikke mindst afslutningsvis gav fusserne en gang detox i form af zoneterapi for lige at sikre, at detoxen gik fra top til tå! 'Body, Face & Soul-behandling', varighed 1,5 time, 775 kr. Der kan altid tilføjes ekstra behandlinger såsom zoneterapi.

Solar Plexus, Studiestræde 43, Kbh. K.

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her