Skønhed

Anne P. tester sig selv

af Anne P., Maria Frederikke Munch Illustration Mette Boesgaard/FilterManagement 16/12/2009
Der er ret fine resultater i Anne P.’s sundhedstest, hvis man da ellers ser bort fra konditallet …

Jeg er 36 år gammel og rimelig heldigt disponeret fra naturens side. Jeg er høj, slank og sund. Eller er jeg? Er det ikke kun højden, der holder ved? Har jeg ikke bare trukket ulden over hovedet og bildt mig selv ind, at jeg er sund og rask? Og kan man være en semi-belærende skønheds- og sundhedsredaktør uden lige at holde et spejl op og tjekke sig selv? Selvfølgelig kan man det, men jeg har nu valgt at se, om jeg lever helt op til mine egne illusioner og ikke mindst min jobtitel.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Allover-sundhedsstress, øh, test
På Østerbro i København ligger der et fantastisk franskinspireret farmaci, som bl.a. tilbyder en grundigt udført sundhedstest, der resulterer i et ærligt spejlbillede og en 14 sider lang rapport om ens sundhedstilstand. Hvis jeg er så sund og rask, hvorfor er jeg så stresset over udsigten til at få et indblik i min sundhedstilstand? Mere skræmt er jeg heller ikke, end at jeg møder fastende op til et komplet tjek af min lungefunktion, mit blodsukker, kolesteroltal, fedtprocent, kondital m.m. Det tager en lille time, og ud over resultatet er der intet skræmmende ved processen.

Mit kondital er en joke
Det er farmaceut Michael Viscovich, der foretager testen og kommenterer mine tal, og de er svære at løbe fra. Eller også er det netop det, jeg skulle ud - med lunger som en 23-årig! Men mit kondital er en joke. Jeg synes ellers, jeg løb sådan nogenlunde hurtigt i den løbetest, som jeg lavede dagen før i mit fitnesscenter; (en 12 minutters 'Cooper-løbetest', hvor man ud fra en tabel kan udregne sit kondital), og lad det bare være sagt - det kunne godt være bedre. Snildt. Lad os blot sige, at hvis jeg var 66 år gammel, kunne jeg være stolt. Men jeg er 36. Min muskelmasse efterlader også en del at ønske (heldigt, at han overhovedet kunne få øje på den!), men udfordringen er hermed givet videre til min træner eller måske nærmere mig selv.

'Practise what you preach', siges det, og jeg har lige udfordret mig selv til at komme op på et kondital, jeg kan være stolt af, en formindsket fedtprocent og ikke mindst en muskelmasse, som jeg til sommer - ærekært! - kan vise frem. Som julen nu nærmer sig, synes jeg, udfordringen er kolossal, men jeg har en aftale med farmaceuten om, at jeg vil komme tilbage og lave en fitnesstest om et halvt år, så jeg har jo lidt tid til at tænke over, helt hvordan mission 'AP TOP-FIT' skal lykkes. Måske skulle jeg tænke mindre og lette røven.

'Sundhedstjek', 1.195 kr. inkl. 14 siders rapport, Self Care Shop, Nordre Frihavnsgade 25, 2100 København Ø,
Selfcareshop

Mere Anne P. tester:
Shiatsu mig i ansigtet

Dobbelt happiness på Skodsborg Spa

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her