ELLE Runway

Baum und Pferdgarten om deres Lockdown-show og #Baumfamily

Af Cecilie Ingdal 3/02/2021
Læs med når kvinderne bag Baum und Pferdgarten, Helle Baumgarten og Helle Hestehave, svarer på spørgsmål omkring brandets vision for AW21-kollektionen, den digitale modeuge og deres #Baumfamily.

Hele tre gange i karrieren har de to designere bag Baum und Pferdgarten, Helle Baumgarten og Helle Hestehave, stilsikkert kunne løfte en ELLE Style Awards-statuette i vejret. De to garvede kvinder, der især er kendt for deres legesyge print, finurlige silhuetter og cool farvemiks, kunne da også forrige år fejre 20 års makkerskab.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Se hele Baum und Pferdgartens AW21-kollektion

Men hvordan har det påvirket dem at skulle ændre modeugeformat – fra det traditionelle fysiske modeshow til en digital oplevelse – og hvordan har de fundet inspiration i en tid, hvor intet er som det plejer.

Hvad betyder det for jer, at modeugen udelukkende er digital?

Helle: ”Vi savner virkelig de fysiske shows! Intet slår at dele en oplevelse med andre mennesker i tid og rum. For os er showet altid den mest nervepirrende del af vores proces, hvor alt bliver meget intenst og ærligt. Vi føler, at vi blotter os fuldstændig ved at vise vores kollektioner frem for et livepublikum på et show – og vi bliver helt høje af den energi.”

Rikke: ”Når alt det er sagt, må vi også indrømme, at vi blev fuldkommen tændte på det digitale showformat, da vi sadlede om og gik med præmissen om social isolation i ”The Lockdown Show”. Igennem flere måneder havde vi linet op til at producere et digitalt runway show med et relativt stort hold på settet – men for præcis 28 dage siden skrottede vi hele projektet og startede forfra. Nu havde vi valgt en radikalt ny retning og måtte bare gå med det. Det har både været vores største udfordring og en stor glæde at give slip på kollektion og kontrol og lade andre kreative mennesker få frit spil ift at iscenesætte kollektionen.”

Hvordan kan vi se i kollektionen at den er lavet i et år, som intet andet?

Rikke: ”Normalt rejser vi ud i den store verden og finder inspiration. Det har vi ikke haft mulighed for i et stykke tid, og derfor har vi været tvunget til at kigge meget lokalt efter vores inspiration. Og der er jo masser af vidunderlig inspiration lige for næsen af os!

Helle: ”På den måde kom vores pre-kollektion til at handle om folkedragter fra Fanø, og denne kollektion hedder ”Coastal Communities” og referer til den jyske Vestkyst, hvor der er romantiske og pittoreske badebyer side om side med store industrielle havnebyer – der er både noget yndigt og noget meget rustikt ved de danske kystbyer. Vi har gentolket ikonisk sømandstøj og leget med at opdatere performance-wear – og så har vi tilføjet nogle styles, der mest ligner noget, man kan finde i en vintagebutik, hvis man er virkelig heldig. Hele blandingen er blevet til den kollektion, vi viste i dag.”

Læs også: 5 minutter med H&M Studio

Hvordan opstod ideen til at lade kvinder (og et par mænd) verden over style sig selv i jeres AW-kollektion som en del af jeres såkaldte lockdown-show?

Helle: ”Så snart vi besluttede at går linen ud med et ”socially distanced” show, gav det sig selv, at castet skulle være fysisk distanceret fra hinanden – men globalt forbundet i vores #BaumFamily.”

Rikke: ”Vi synes, det var spændende at sende looks ud i hele verden og give stafetten videre til nogle mennesker, som vi alle kender godt og har stor respekt for. Vi forestillede os, at de ville komme med hver deres kreative vision, som vi så kunne samle i en slags mosaik med mange forskellige udtryk.”

Hvilket #Baumfamily-medlem overraskede jer mest i sin styling?

Helle: ”Helt klart Siri, som også var stylist på selve showet (vi stylede alle looks i København med de forskellige profiler in-mente). Hun stylede sit look med pink støvletter og skød sine billeder i et vanvittigt smukt atelier. Vi havde aldrig forestillet os de pink støvler. men ELLE-sker det hele.”

Rikke: ”Men også Pat ”Bangtobang” som tilfører noget vidunderlig kant til sit look med sine tatoveringer, sin bunkers frisure og sin skønne Berliner-energi.

Jeres favorititems?

Helle: ”Helt klart den grå vest, som Simon har på. Jeg ELLE-sker alt ved hans stil og look. Derudover den blå bomuldsskjorte, som Rawdah har på – det er helt fantastisk smukt at se en mørk kvinde med tørklæde i et sneklædt landskab! Og den hysterisk grønne strikvest, som Sissi bærer så flot.”

Rikke: ”Jeg er helt skudt i den gule bomber-jakke, som Anaa har på – hun er nok min personlige favorit i castet. Derudover den cremefarvede nylonnederdel, som Siri har på. Jeg er helt enig med Helle i, at Siri viser tøjer frem på en fantastisk flot måde. Og så er jeg vild med vores styles i sort/hvid boucle, som er et gennemgående element i hele stylingen. Især ELLE-sker jeg den cropped top, som Anuthida rocker for vildt.”

Læs også: Se hele Schnaydermans' AW21-kollektion

Du kan se hele Lovechild 1979s kollektion i galleriet herunder, samt Helle og Rikkes favoritter.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her