Nomineret til ’Årets stilikon’: Sophia Roe
Foto: PR
ELLE Style Awards 2019

Nomineret til ’Årets stilikon’: Sophia Roe: ”Det er kontrasterne og silhouetten, der udgør et godt outfit"

af Line Sara Simonsen 8/05/2019
Stylist og influencer, Sophia Roe, er nomineret til en ELLE Style Award i kategorien ’Årets stilikon’. Få hendes bedste tips til et godt outfit og se hendes sommerfavoritter denne sæson...

Sophia Roe har de seneste år i den grad gjort sig bemærket indenfor modebranchen og særligt for sin minimalistiske, nordiske og gennemførte stil.

Og af den grund, var der slet ikke nogen tvivl om, at Sophia Roe skulle nomineres i kategorien 'Årets stilikon' ved dette års ELLE Style Awards. Her kan du læse den officielle udtale fra juryen til ELLE Style Awards 2019:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sophia Roe er trods sin unge alder allerede en kvinde, der har helt styr på sin stil og formår at holde sig tro til den, også i takt med at trends og sæsoner skifter. Hun formår at gøre det klassiske cool og det minimalistiske detaljerigt – og altid med øje for den underspillede, men synligt gode kvalitet. Sophia formår som få, at få boyfriend jeans og en skjorte til at se dyrt og chikt ud, og gennemgående for hendes stil er hendes kontinuerlige fortolkning af 1990’erne, der både er original, elegant og inspirerende.

Læs også: Her er de nominerede i kategorien Årets stilikon

Som optakt til ELLE Style Awards 2019, der bliver afholdt den 10., 11. og 12. maj, mødte vi Sophia til en snak om personlig stil og gode tips – og så bad vi hende også om at udvælge sine sommerfavoritter.

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

Jeg vil sige, at min stil hælder klart til det klassiske med et touch af tomboy.

Hvordan ser et typisk hverdagsoutfit ud for dig?

Suitbukser med et tyndt læderbælte, kortærmet rullekrave, oversized trenchcoat og sneakers – det er i hvert fald, hvad jeg har på denne dag på kontoret. Jeg cykler også gennem byen hver dag, så derfor er komfort også en vigtig faktor for mig, når jeg klæder mig på om morgenen, selvom jeg er god til at cykle i høje hæle. Men komfort er selvfølgelig lidt et fy-ord, når man taler mode. Men gennem årene er jeg blevet meget bedre til at vælge tøj, der både gør mig glad og får mig til at føle mig godt tilpas.

Hvilke brands er du særlig vild med for tiden?

For tiden holder jeg især øje med Khaite, The Peterdo, Tibi og Moon Choi.

Hvad vil du iklæde dig igennem foråret og sommeren 2019?

Helt klart ekstra lange silkekjoler med mine nye klipklapper i læder samt safariinspirerede shorts og skjorter.

Hvilke trends, tror du, vil blive dominerende i efteråret og vinteren 2019? Er der noget særligt, du selv ser frem til at iklæde dig til den tid?

Til modeugerne var det helt sikkert, at læder har fået et comeback. Jeg har netop erhvervet mig en læder trenchcoat, som jeg glæder mig til at få på. Personligt er jeg også glad for alle de brede skuldre, jeg så på catwalken i bedste 80’er vibe. Men generelt ser jeg ikke mig selv som en trend-rider, men selvfølgelig lader jeg mig inspirere, hvis jeg ser en trend, jeg kan lide. Jeg tror på, at det er vigtigt at holde fast i sin egen stil og at tro på sig selv.

Kan du give et stilråd til, hvad der definerer et godt outfit/god stil?

Less is more. Hvad der udgør et outfit er oftest kontrasterne eller silhouetten.

Hvad står højest på din ønskeliste for tiden?

Det, jeg ønsker mig allermest lige nu, er et gråt suit fra Acne Studios, et par klipklapper fra The Row, og et par helt klassiske Converse-sko.

Hvad tænker du om at være nomineret i kategorien ’Årets Stilikon’ til ELLE Style Awards 2019?

Jeg tænker, at det er en rigtig flot pris og kategori at blive nomineret i. Derudover er jeg også taknemmelig for, at vi i dag som kvinder har mulighed for at udtrykke os som vi vil, og klæde os som vi vil.

Psst! Scroll løs i galleriet nedenunder for at se Sophias sommerfavoritter...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her