Pura Utz Mød kvinderne bag smykkebrandet alle taler om
@thestreetpie
Pura Utz

Mød kvinderne bag smykkebrandet alle taler om

af Emilie Østerby Bruun 15/09/2021
Smykkebrandet Pura Utz er næppe gået nogens næse forbi med deres fascinerende perleunivers, der er at se overalt i gadebilledet og på de sociale medier. ELLE har taget en snak om kunsthåndværk, kvinderettigheder og store drømme med de seje kvinder bag brandet.

Smykkebrandet Pura Utz er lynhurtigt blevet kæmpe stort med deres unikke perleunivers, som er at se hos flere store forhandlere, og som pryder mange kendissers Instagram feed.

Skaberne af det megacool brand, Anna og Bernabela, lærte hinanden at kende gennem deres arbejde i en nonprofitorganisation i Guatemala. Og det er lige netop dér magien sker.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Pura Utz producerer nemlig de unikke håndlavede produkter i det mellemamerikanske land, hvor Bernabela kommer fra, og hvor de to kvinder mødte hinanden og startede deres rejse sammen.

Foto: Pura Utz
Anna og Bernabela Pura Utz

Anna, der er uddannet sygeplejerske, stiftede brandet et par år inden hun mødte Bernabela, med en vision om at starte en forretning på tværs af Danmark og Guatemala. Det gjorde hun for at have et mere ligeværdigt samarbejde med de kvinder, hun allerede arbejdede sammen med igennem NGO'en:

”Jeg fandt ud af, at kvinderne derovre (Guatemala, red.) er superstærke og entreprenante, men de skal tjene deres egne penge,” fortæller Anna.

Læs også: 7 danske smykkebrands, du skal kende

Sammen med Bernabela, som har 21 års erfaring med perler, besluttede de to kvinder at gå selvstændigt med en vision om at skabe en forretning, baseret på gennemsigtighed, hvor de mayanske kvinder bliver anerkendt for deres kunsthåndværk.

Kvinderne ønskede at skabe et nyt og sjovt produkt, der kunne give grobund for en virksomhed, der kunne føre deres fælles vision ud i verden – nemlig drømmen om at skabe det smukkeste produktionssted i verden placeret i Guatemala.

”Vi vil gerne vende bøtten på hovedet, så der, hvor produkterne bliver produceret, rent faktisk er det flotteste og dejligste sted at være,” tilføjer Bernabela.

Foto: Pura Utz
Pura Utz produktionen

Bernabela drømmer om at fuldtidsansætte 50 kvinder i temaet, så alle de piger, der har en uddannelse i andre ting, også kan få et arbejde og komme videre i deres liv – og måske bruge det som et springbræt.

Hun har selv oplevet rigtig meget diskrimination som kunsthåndværker, og har arbejdet steder, hvor hun er blevet behandlet rigtig dårligt, fortæller hun.

Læs også: Matilde Trobeck: "Jeg var bange, og det vil jeg gerne dele - for jeg ved, at jeg ikke er alene"

Bernabelas datter, Elisa, der er produktions- og administrationschef, er den første i familien, der går i skole. Hun læser virksomhedsadministration på universitetet og er snart færdig med sin kandidat.

Foto: Pura Utz
Pura Utz ny kollektion

Kvindernes nyeste initiativ er den nye taskekollektion, der er lavet af perlebroderinger, påsat det bæredygtige alternativ til læder, æblelæder, som Pura Utz får produceret i Spanien.

”De repræsenterer det sted, vi er nået til - en kvalitet, vi har arbejdet imod i mange år,” udtaler Elisa.

Du kan se hele den nye taskekollektion og alle de andre cool styles på Pura Utz' webshop.

Læs også: Modeikonet Chiara Ferragni om livet som selvstændig

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her