Foto: Startraks/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Trends

Jennifer Anistons favoritjeans er in igen – og de får med garanti dine ben til at se længere ud

Af Rose Maria Boelsmand 8/02/2023
Du forbinder helt sikkert denne type jeans med 00’ernes supermodeller og stjerner som Claudia Schiffer, Cindy Crawford, Julia Roberts og Rachel Bilson.

Efter noget, der synes som en lang uendelighed med ’mom’, 'dad’, ’boyfriend’ og ’baggy’ er det jeans. Og nu er det endelig tid til at hive en af de måske mest elskede (og klædelige) jeans-typer frem fra gemmerne.

’Bootcut’-modellen, der havde sin storhedstid fra slutningen af 1990’erne og op gennem 00’erne, er nemlig tilbage. Og det er et gensyn, mange vil være taknemmelige for.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Modsat modellerne ’mom’ og ’dad’-jeans, hvor numsen kan synes lidt flad, så er ’bootcut’-modellen en semi-lavtaljet model, der kærligt omfavner og fremhæver popoen. Modellen er typisk i denim, der ikke har stretch, og de sidder stramt (men ikke for stramt) om lårene, for derefter at fortsætte i et lige snit over knæet for til sidst at munde ud i et diskret svaj over anklen - deraf navnet.

Og dét snit er ikke helt dumt. De let-svajede bukseben er nemlig ofte ekstra lange, hvilket gør jeansne det geniale match til høje hæle. Og kombinationen med de lange bukseben over skjulte, høje hæle gør, at benene let kommer til at se en hel del længere ud, end de er.

Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Kate Moss, 2004

No wonder, at 00’ernes superstjerner og -modeller som Kate Moss, Julia Roberts, Uma Thurman, Jennifer Aniston, Cindy Crawford og Katie Holmes stort set ikke gik i andet i mere end 10 år.

Og nu er modellen altså begyndt at spire frem igen. I hvert fald har jeans-connaisseur Katie Holmes’ favoritbrand, Khaite, lavet en ’bootcut’-inspireret model, Danielle, der ifølge brandet selv er ”… skabt til at give illusionen af længere ben”. Købt.

Foto: PR
Jeans, 'Danielle', Khaite, 2.975 kr.
Læs mere og køb her

Men hvis budgettet ikke er til Khaite (vi ved, det er en dyr affære at holde ved lige), så er der også rigtig gode bud på ’bootcut’-modeller hos Levi’s, Frame, Acne og Agolde.

Mangler du og stadig det sidste afgørende bevis for at forsikre dig om, at ’bootcut’-jeans er det bedste, du kan byde din garderobe i 2023, så se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet alle heltinderne fra 00’erne, der på bedste vis demonstrerer præcis, hvorfor den model er så klædelig.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her