Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix
Trends

Har du hørt om 'balletcore'? Det betyder blandt andet, at en særlig populær sko er tilbage

Af Rose Maria Boelsmand 31/01/2023
Ballerinasko, bodystockings og tylskørter trender lige nu, men særligt den flade, balletinspirerede sko er ikke til at undgå. Vi tager temperaturen på sæsonens ‘balletcore’-trend, og stiller skarpt på skoen, vi alle gik i omkring år 2005, men som har fået et helt anderledes og chikt udtryk i 2023.

Du havde dem sikkert i dine teenageår. Ballerinaskoene.

Dengang gik de hånd i hånd med ålesmalle jeans, stramme lag-på-lag toppe i kontrastfarver, brede syntetiske bælter, lange halskæder med store ugle-formede vedhæng og etageklippet hår med blegede lyse striber.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

De flade sko, der fik fødderne til at se ekstraordinært lange ud, når de var sat sammen med de stramme jeans, som knap kunne rumme anklerne, fulgte dig uanset, om du skulle i skole, til gymnasiefest eller på shopping, og var derfor ofte mere udtrådte, end hvad godt var – for alle vidste, at et par ballerinaer ikke skulle koste mere end 150 kroner og derfor var kvaliteten også derefter.

I dag skifter trends, takket være sociale medier, hurtigere end man kan sige TikTok, men en besættelse, der har været vedvarende længere end en døgnflues levetid, er Y2K-trenden.

Derfor er det også kun naturligt, at de unge meningsdannere, der lige nu hiver alt frem, de kan finde fra årtiet før deres fødeår, rettede blikket syd for anklerne og genfandt glæden ved ballerinaskoene.

Men heldigvis har også den flade balletsko fået en klædelig makeover i 2023, hvor der er mere fokus på skoens kvalitet og ikke mindst styling, så den ellers meget flade sko kommer til sin ret.

Foto: Stephen Butler/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Kate Moss, 2005

Siden 1950’erne har ballerinaskoen været en mere eller mindre konstant i modebilledet. Den har faktisk aldrig været helt ude; måske takket været Audrey Hepburns ikoniske look, som siden blev adopteret som den klassiske ’french chic’-uniform.

Skoene fik en stor opblomstring i 00’erne, hvor stilikoner og stjerner næsten trådte hinanden over tæerne for at vise skoene frem. Fra Alexa Chung, der i årene efter årtusindeskiftet stort set kun gik i Chanel-ballerinaer til Amy Winehouse, der gjorde ægte balletsko i pudderfarvet satin til en del af sit 'pin-up-møder-rockstjerne'-look i 00’erne.

Dertil var ikoner som Sienna Miller, Kate Moss og Lauren Conrad med til at gøre ’skinny jeans’ og ballerinasko til den ultimative kombination, som blev kopieret af alle piger og kvinder i alderen 13 til 50 år (+/-) i løbet af årtusindets første årti.

Og nu er vi altså der, hvor moden gentager sig selv.

For selvom 00’erne stadig synes ufatteligt tæt på, så findes der en hel generation af nye meningsdannere, særligt på TikTok, der ikke har oplevet årtiet på egen krop; med alt hvad det indebærer af bukser, man ikke kunne trække vejret i, cremeøjenskygge, der klumpede og ballerinasko i tvivlsom kvalitet, som knækkede og skallede efter en enkelt tur i byen.

Og (måske) fordi bagsiden af 00’er-moden ikke er synlig på nostalgiske billeder fra årtiet, så kommer alt det, vi elskede og hadede ved moden dengang tilbage igen.

Det er heldigvis med en kærkommen portion erfaring fra dem, der skaber de items, vi nu igen drømmer om i bagagen.

For vel opstår mange trends i dag på TikTok, herunder især Y2K-besættelsen, men vi kan først for alvor kalde noget en trend, når de etablerede designere og modehuse stemmer i. Og det har de i den grad gjort med ballerinaskoen, som har fået en kvalitetsmæssig makeover, som på alle måder er 2023 værdigt.

Foto: Ik Aldama/AP/Ritzau Scanpix
Miu Miu, AW22

Ud over Chanels ballerinaklassiker, der kar været fast inventar i moden og manges klædeskabe siden sidste gang ballerinaer var ’in’, så kom ballerinaskoen dansende ind på moderadaren med Miu Mius AW22-kollektion.

Her var de yndigste ballerinasko i sort, hvid og pudderfarvet satin sat sammen med tykke knæstrømper i uld, tennisnederdele, poloshirts, ternede frakker og sweatre med argyle-tern. Og siden da er det gået slag-i-slag med udgaver både hos modehuse som Tod's, Remain, Celine og Loewe.

Ballerinaskoen anno 2023 er med andre ord langt fra de udtrådte såler, der afrundede det uundgåelige og til tider lidt sjuskede teenagelook i 00’erne. Faktisk langt fra.

De er, trods deres ungdommelige udtryk modnet, og begår sig vel uanset om det er til kontoret eller en middag, hvor de giver et underspillet elegant touch, der ikke larmer lige så meget som høje hæle.

Ballerinaskoen er i dag blevet et lidt mere feminint alternativ til de praktiske sneakers, vi ellers har sværget til i flere år.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her