Shipwreck Chic
Foto: Launchmetrics
Trends

Glem Mermaidcore: 'Shipwreck chic' er trenden, du skal være på fornavn med denne sæson

Af Marie Emilie Hofman 28/08/2023
Den rummer alt fra Pirates of the Caribbean til en iboende samfundskritik.

Lad os sætte scenen. Vi er på en øde bountystrand. En heftig storm ulmer i det fjerne og har sendt høj bølgegang ind over kysten. I slipstrømmen fra uvejret skyller en skikkelse op. En sirenelignende kvindeskikkelse, der øjensynligt har befundet sig midt i orkanens øje.

Tøjet er revet itu, og de flænsede laser smyger sig om hendes krop som slyngplanter. Vandet har klistret de bølgende lokker til hendes glinsende hud. Makeuppen er tværet ud, men kun akkurat til det punkt, at det bringer en cool kant til looket. Kan du se det for dig?

Så kan du meget vel have fod på trenden, der bogstavelig talt kommer i kølvandet på dette års Mermaidcore. Den er blevet døbt Shipwreck Chic og henviser – som navnet afslører – til et skibsforlis. Og det bringer os unægtelig i en mere dyster retning end den romantiske Mermaidcore. Tænk Pirates of the Caribbeans heks Tia Dalma møder den lille havfrue.

Ved vinterkollektionerne for 2023 så man modehuse som Acne Studios, amerikanske Eckhuas Latta og græske Di Petsa kredse om den samme æstetik med mørke toner af rød og grøn, ødelagte tekstiler og ’wet look’.

Foto: Launchmetrics
Acne Studios FW23
Foto: Launchmetrics
Eckhaus Latta FW23

Og det fik stylister og modeskribenter til at spå, at vi nu var trådt ud af Mermaidcores romantiske univers og ind i æraen af ’Shipwreck Chic’. Væk var de romantiske pailletter, muslinge-bh’er og azurblå nuancer, som vi blandt andet tidligere havde set bannerført af mærket Blumarine.

I stedet indtrådte en mørk farvepalette og iturevne tekstiler, der lignede de havde lagt arm med den værste søstorm. Med andre ord et metaforunivers, der spiller på naturens mørkere kræfter.

Foto: Launchmetrics
Acne Studios FW23

Det er dermed også en trend, der byder på en mere samfundskritisk bredside end den idylliske Mermaidcore, hvor havet er blikstille, så langt øjet rækker.

For med sit rodede, trashy look forsøger trenden også at afspejle samfundsordenen anno 2023 med alt fra klimaforandringer til krig og at understrege menneskets forbindelse til naturen på godt og ondt.

Foto: Launchmetrics
Di Petsa FW23

Designeren bag Di Petsa, Dimitra Petsa, udtaler, at hendes kjoler er tænkt til at afspejle menneskekroppens naturlige forbindelse til vand og se havvand som noget helligt. Di Petsa er med sine ’wet look’-dresses blevet udråbt til en af bannerførerne for trenden, og kendisser som Gigi Hadid og Kylie Jenner har allerede taget hendes designs til sig.

Dermed tyder noget på, at ’Shipwreck Chic’ meget vel kan blive trenden, vi skal kende den kommende sæson. Har du lyst til at prøve kræfter med ’Shipwreck’-æstetikken, har vi her samlet tre nedslag i trenden, så du kan blive fortrolig med hvad, der meget vel kan blive den helt store trend dette efterår.

Vådt, vådt, vådt

I et univers, der beskæftiger sig med det vandede look, kan det næppe overraske, at en primær ingrediens i ’Shipwreck Chic’ netop er vand. Eller rettere sagt; alt, hvad måtte indgyde illusionen af, at man for nylig at trådt ud af bølgerne. Her gælder derfor, at tøjet gerne skal glinse eller være i et materiale, der understreger det våde look. Her præsenterede Di Petsa sin version med en glinsede metallic-kjole med asymmetriske udskæringer ved sit AW23-show.

Foto: Launchmetrics
Di Petsa FW23

Det våde look er dog ikke kun forbeholdt tøjet, men i den grad også både lokker og makeup, hvor den ’dewy’ hud går sin sejrsgang. Det sås også hos italienske Diesel ved dette års AW23-kollektion, hvor modellernes fugtige lokker glinsede om kamp med kindbenene.

Foto: Launchmetrics
Diesel FW23

Kig til hud

Materialer, der giver kig til bar hud, er ligeledes en vigtig komponent i trenden. Her gælder både i form af gennemsigtige materialer som mesh, men også tøj, der er konstrueret med huller og asymmetriske tilskæringer understreger trendens flirt med den lidt lurvede, ødelagte æstetik a lá grunge-looket. Her viste Acne Studios hullede strikkjoler i bedste Nirvana-stil ved sit AW23-show i år.

Foto: Launchmetrics
Acne Studios FW23

Flerstrenget

Snore, strenge og netlignende mønstre løber som en bogstavelig tråd gennem trenden. Her er overdele og kjoler konstrueret af forviklede, asymmetriske snore med til at indgyde illusionen om forviklet sejlgarn. Dette sås blandt andet hos Blumarines SS23-kollektion, der præsenterede en kjole udgjort i lyseblå snore som til forveksling lignede sejlgarn. Looket er også gået igen hos albanske Nensi Dojaka, der også kredser om komplekse systemer af snore og transparente materialer i sine designs.

Foto: Launchmetrics
Blumarine SS23
Foto: Launchmetrics
Nensi Dojaka SS23

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her