Sådan blev Ganni til de internationale it-pigers yndlingsbrand
Foto: @ganni
Trends

Sådan blev Ganni til de internationale it-pigers yndlingsbrand

af Pernille Hammershøj Madsen 7/12/2016
Ganni klæder internationale kendisser som bloggeren Camille Charrière, Alicia Vikander og Kendall Jenner på, og stilikonet Alexa Chung har også taget den danske darling til sig. De populære Ganni t-shirts med frugtprints har været udsolgt fra København til London, og streetstyle-muserne er at spotte i Ganni til alle internationale modeuger. Vi ser nærmere på, hvordan Ganni fik succes.

Ganni er ikke kun lig med chik skandinavisk stil til overkommelige priser. Gannis styles hænger nemlig også på internationale kendisser som Kendall Jenner og Jessica Alba, svenske Alicia Vikander og det engelske stilikon Alexa Chung.

I efteråret løftede Ganni også sløret for en minikollektion i samarbejde med den internationale blogger Chiara Ferragni, der står bag 'The Blonde Salad', og da Ganni blev introduceret til den kræsne kundekreds i London-butikken Browns Fashion, blev de genkendelige t-shirts med frugtprints udsolgt på ganske kort tid. Men hvad er det, som Ganni kan, der har givet det danske brand så meget status blandt det internationale modepublikum?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Ganni indgår samarbejde med Chiara Ferragni aka.The Blonde Salad

Et af svarene er Gannis designfilosofi, som på bedste danske vis er nede på jorden, samt at produkterne har et prisniveau, der tillader de fleste kvinder at være med. Luksus-webshops som My Theresa og Net-A-Porter har taget Ganni til sig, og det samme har den toneangivende modeforretning Browns Fashion, der har hjemme i London. Og Gannis afslappede tilgang til mode er også noget, som Browns indkøber Laura Larbalestier synes godt om:

”Hver style emmer af personlighed, og samtidig er de lette at have på. Det er styles, som kvinder instinktivt rækker ud efter,” siger hun i et interview til det engelske medie The Telegraph.

Stifterne af Ganni hedder Ditte og Nicolaj Reffstrup, og i 2009 besluttede de at danne par på mere end blot den private front. Som ung forlod Ditte sin hjemby, Hirtshals, i Nordjylland til fordel for et job som indkøber i København, og Nikolaj har tidligere arbejdet i IT-branchen som entreprenør. Til The Telegraph fortæller han, at Gannis design er inspireret af Dittes stil:

“Jeg ved ikke, hvad det er hun gør, men hun skiller sig altid ud, og hun har det der X Factor,” siger han. Dittes legesyge tilgang til mode kan også være en af de gode grunde til Gannis succes, og til The Telegraph siger hun:

”Vi ville gerne skabe et brand fri for strenge dogmer og regler, med en optimistisk tilgang til design og styling. Vi er ikke bange for at blande tingene lidt sammen, og for os handler stil om mavefornemmelse og en stærk personlighed.”

Se også: Mom-to-be Pernille Teisbæk rocker det gravide look

Og måske skal en del af Gannis succes netop findes i, at Ditte og Nicolaj ikke er bange for at lege med konventionerne og vende op og ned på, hvordan tingene gøres i modebranchen. Nikolaj fortæller nemlig, at Ganni, modsat mange andre modebrands, ikke har en tre-fem årig forretningsstrategi, men arbejder med visioner for hvad man gerne vil opnå, og så lægger de en et-års plan for, hvordan hvert enkelt mål opnås. Og i en verden i konstant forandring ser netop denne strategi ud til at virke:

"Du ved ikke, hvad der sker i morgen,” siger Nikolaj, og den omstillingsparate strategi giver også luft til bæredygtighed. Ganni arbejder nemlig konstant på at nedsætte udledningen af CO2, når de flotte styles produceres.

I den seneste årrække er Gannis overskud steget stødt med 33% hvert år, og med opbakningen fra de berømte, udenlandske stilikoner og forhandlere som Selfridges, Browns, My Theresa og Net-A-Porter skal det blive spændende at følge med Ganni ind i det nye år.

Gannis egen Instagram-profil er fuld af billeder af alle de cool #gannigirls, der rocker Ganni-stilen. Kig med i galleriet og se nogle af dem:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her