Foto: All Over Press
Trends

Kvindemodeller, som lige nu indtager modebilledet... der er mænd!

af Emilie Bech Zerlang 20/07/2016
I månedens ELLE kan du møde drengen, der er blevet pigemodel i Danmark, Vincent Beier. En tendens, der ikke er så udbredt endnu, men ikke desto mindre interessant, da den er med til at rykke endnu mere på det skønhedsideal, der i mange år har præget modebranchen. Vi stiller skarpt på nogle af de mandlige kvindemodeller, som lige nu indtager modebilledet.

Du har måske allerede spottet det i flere af de nye kampagner for de store modehuse eller på forsiden af nogle af verdens største modemagasiner - mandlige kvindemodeller. En tendens, der måske ikke er helt så udbredt endnu, men ikke desto mindre interessant, da den er med til at rykke endnu mere på det skønhedsideal, der i mange år har præget modebranchen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tendensen med mandlige kvindemodeller på catwalken for de støre modehuses kvindekollektioner og i front for kampagner er mest brugt i udlandet, hvor det særligt er navne som Andreja Pejic og Stav Strashko, som har vist os, at mandlige kvindemodeller er det nye sort.

Se også: Chantelle og Tura Banks udfordrer skønhedsidealet

24-årige Andreja Pejic er en australsk model, som i mange år levede af at være androgyn herremodel, hvor hun selv beskrev sin tilværelse som et liv mellem to køn. I 2015 valgte Andreja Pejic at få foretaget en kønsskifteopration fra mand til kvinde, men inden operationen var hun blandt andet på forsiden af serbisk ELLE, i koreansk Vogue og et hav af andre magasiner samtidig med, at hun gik shows for modehuse som Jean Paul Gaultier. Efter sin kønsskifteopration har karrieren for alvor taget fart, og i maj 2016 var hun at spotte på forsiden af verdens mest prestigefyldte modemagasin, amerikansk Vogue.

En anden model, der er kendt som værende en mandlig kvindemodel, er Stav Strashko fra Ukraine, som på rekordtid er blevet et kendt i front for kvindekollektioner, kampagner og catwalks. Stav Strashko er en dreng og har, modsat Andreja Pejic, ikke fået foretaget en kønsskifteoperation, men klæder sig blot som en kvinde - og elsker det. Til ELLE.com fortæller Stav Strashko, at han er vant til, at folk tror, at han er en kvinde, og selv hans venner tager nogle gang fejl:

"De fleste personer indenfor modebranchen tror, at jeg er en pige. Men så hører de min stemme. Og det er helt cool. Mange af mine venner refererer også til mig som en "hun", og nogle gange gør jeg det også selv. Og hvis jeg skal være ærlig, så er jeg faktisk ligeglad - man kan kalde mig, hvad man vil og hvad man føler sig bedst tilpas med", fortæller Stav Strashko.

Læs også: Sådan har skønhedsidealet ændret sig gennem tiden

I Danmark er vi også med på bølgen af mandlige kvindemodeller, og her er der særligt én dreng, der præger kvindecatwalken og kampagnerne herhjemme. Danske Vincent Beier er blevet kendt som drengen, der blev pigemodel, og i denne måneds ELLE fortæller han om, hvordan dette blev et vendepunkt i hans liv. Vincent Beier har været på catwalken for danske designere som Mark Kenly Domino Tan og Ellen Pedersen og er lige nu aktuel for Maison Martin Margielas PreFall 2016 lookbook.

Selvom Vincent Beier fortæller til ELLE, at han foretrækker kvindetøj både på og uden for catwalken, så er han ikke tvivl om, at han er en dreng:

"Jeg vil gerne blive kaldt en dreng, for det er det, jeg er, og jeg er glad for at være det, men jeg har bare altid haft en interesse i det feminine, fra jeg var helt lille", fortæller han til ELLEs augustnummer, der er på gaden nu.

I denne forbindelse understreger Vincent Beier også, at han er blevet en pigemodel for sin egen skyld, og ikke på grund af noget politisk. Men han er bevidst om, at hans valg kan hjælpe folk, der har det på samme måde: "Jeg ved, der sidder folk derude, som har det på samme måde som jeg selv, og måske har de brug for at høre, at de ikke er alene. Derfor siger jeg ofte ja til fx interviews, som jeg føler forhåbentlig vil kunne hjælpe folk med at se, at der er flere som dem".

Se også: Her er alle efterårets flotteste kampagne

Der er ingen tvivl om, at tendensen med mandlige kvindemodeller er kommet for at blive, ligesom vi har set andre eksempler på en række modeller, som udfordrer det traditionelle skønhedsideal, herunder den canadiske model Chantelle Brown-Young, der lider af en hudlidelse, som gør, at hun har pigmentforandringer i huden og modellen Shaun Ross, som har det særlige karaktertræk, at han er født som albino.

I galleriet har vi samlet en række billeder af Vincent Beier, Andreja Pejic og Stav Strashko, som vi har nævnt tidligere i artiklen.

Psst... Hvis du vil læse mere om danske Vincent Beier, skal du slå op på side 37 i månedens ELLE, hvor du kan læse vores fulde interview med den cool model.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her