Jørgen Nørgaard: "Det vigtigste er, at I får smukke bryster i den"
Foto: Asger Mortensen
Trends

Jørgen Nørgaard: "Hver eneste gang jeg møder en pige med sådan en T-shirt, bliver jeg dybt rørt"

af Josephine Jein 20/02/2017
Den ikoniske Nørgaard-T-shirt '101' fylder 50 år i 2017. I den anledning har ELLE mødt ophavsmanden bag de berømte striber, Jørgen Nørgaard, til en snak om brandets historie og tilblivelsen af hele Danmarks yndlings-T-shirt...

Jørgen Nørgaard er født i 1930 og grundlægger af Nørgaard paa Strøget (1958). I 1967, lige inden ungdomsoprøret i 1968, designede Jørgen Nørgaard den ikoniske langærmede ’101’ T-shirt, der i år kan fejre 50 års fødselsdag og har solgt mere end 3 millioner solgte eksemplarer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

ELLEs modeskribent Lotte Freddie har mødt manden bag glædesstriberne, i hans lejlighed på Amagerbro i København, til en snak om kunst, efterkrigstidens ungdomsoprør og hvordan hans historie har haft stor indflydelse på den genkendelige T-shirt.

Vi giver her et uddrag af artiklen, som du kan læse i fuld længde i ELLEs martsnummer, som er på gaden lige nu.

Læs også: Nørgaard nyfortolker den klassiske #101 T-shirt i limited edition

Jørgen Nørgaard bor i en to-etagers lejlighed på Amagerbro sammen med konen Ellen Nørgaard. Lejligheden emmer af kultur, glæde, kærlighed og humor. Vægene er tæt behængt med fin dansk kunst, og på underetagen hænger Andy Warhol Campbells-suppedåseoriginaler overfor et Picasso-maleri og en nøgen Utzon Frank-kvindefigur iklædt et frynsetørklæde fra Dries Van Noten. Ja, Jørgen og hans kone er yderst kunstinteressede:

”Jeg er meget glad for kunst, og det er Ellen også. Det er mit hjertebarn, det er spændende og provokerende og dejligt”.

Men der har ikke altid været råd til den fine kunst. Jørgens forældres butik, var en fin, anset forretning, men da Jørgen overtog den i 1958, var det tid til, at der skulle ske noget nyt. Krigen havde taget hårdt på forretningen, pengene var brugt op, og varerne hang i skabe og reoler.

”Alt var lavet af det fineste, elegante mahogni af den fineste snedker. Jeg skulle finde en løsning på en ny profil og et moderne udtryk og – jeg skammer mig helt over at sige det – men jeg malede det hele over med hvid maling, og butikken fik et helt andet udtryk efter internationalt forbillede, som blev udviklet over årene. Hele den stive måde at ekspedere på med De osv. ville jeg gerne lave om til selvbetjening, så kunderne kom i direkte kontakt med varerne. Min mor og søster syntes, det var helt åndssvagt, men der var ikke en øre tilovers, og noget nyt måtte ske for at få det hele til at lykkes.”

Modeikonet - den langærmede ’101’-T-shirt, der i år kan fejre 50 års fødselsdag, så dagens lys for første gang i 1967, et år inden ungdomsoprøret i 1968. Men ideen opstod allerede i 1947, da Jørgen Nørgaard var 17 år gammel og på spejder-jamboree i Paris. Her kørte han igennem et udbombet Tyskland, hvor han mødte en amerikaner, i noget han ikke havde set før:

”En T-shirt i bomuld med en påskrift – en undertrøje, ville man kalde den dengang. Den var jeg helt betaget af og spurgte, om jeg måtte købe den. Det måtte jeg ikke. Men jeg havde af mine forældre fået foræret et meget fint skakspil. Det ville amerikaneren have for den T-shirt, og det fik han.”

Se også: Se Peter Falktofts personlige ELLE-outfit fra Mads Nørgaard

Jørgens tanke bag T-shirten var enkel, han ville forsøge at lave en T-shirt i ét enkelt størrelsesnummer - men i flere forskellige farver. Og så skulle den have en frejdighed og friskhed, der gav den det sensuelle twist, der er det vigtigste for Jørgen. Det prøvede han, og det lykkedes ganske godt:

”Den er til stor glæde for mig. Hver eneste gang jeg møder en pige med sådan en T-shirt, så bliver jeg dybt rørt. Ikke sådan at det er glædestårer, det er den der seksualitet, der ligger på lur, og det udtryk, den kan give. Det var det, der var mit ønske, da jeg startede det hele: at fremme og opnå den sensualitet. Det seksuelle var for mig et meget vigtigt aspekt.”

Den langærmede T-shirt fik også en betydning i ungdomsoprøret og i den grynede kvindebevægelse. Ordet demokrati havde dengang stor betydning, og T-shirten kom til at udtrykke en demokratisk tankegang, et udtryk for den moderne indstilling, hvad økonomi angår:

"Man fik en trøje på, der var meget mere værd end prisen, 19,80 kr. i starten. Den trøje til alle aldersklasser var demokratisk – også da den et par år efter kom til at koste 22, 24, 25 kr. osv. Vi prøvede at lave et stykke tøj, hvor alle kunne være med – vi havde ikke noget oprør i tankerne bortset fra det seksuelle. At lave et stykke tøj til så billige penge og lave byens bedste bryster, det var for mig en meget vidunderlig ting.”

Du kan læse hele interviewet med designer Jørgen Nørgaars i ELLEs martsnummer, som er på gaden nu.

Et opslag delt af Mads Nørgaard (@madsnorgaard) den

29. Sep 2016 kl. 10:49 PDT

Et opslag delt af Mads Nørgaard (@madsnorgaard) den

15. Mar 2016 kl. 4:15 PDT

Et opslag delt af Mads Nørgaard (@madsnorgaard) den

17. Sep 2015 kl. 7:51 PDT

Et opslag delt af Mads Nørgaard (@madsnorgaard) den

15. Jun 2015 kl. 12:40 PDT

Tre tendenser, der definerer 2017

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her