Foto: Asger Mortensen
Trends

Ivy Rosenauer: ”Jeg skulle aldrig have fået operationen, der gjorde mig til kvinde”

af Rose Maria Boelsmand og Marie Louise Wedel Bruun 9/01/2018
Transseksualitet er ikke et amerikansk fænomen – det har altid eksisteret og typisk med mobning og udelukkelse af samfundet til følge. Det har svenskfødte Ivy Rosenauer valgt at gøre op med. Også selv om hun i dag fortryder sin operation bitterligt.

Uddrag fra interviewet "Et Rigtigt Menneske" af Marie Louise Wedel Bruun, bragt i ELLEs januar-magasin.

Måske er Ivy Rosenauer et nyt navn for dig, eller måske kan du genkende hende fra DR-dokumentaren, ”En Sugardaters Bekendesler”, der i efteråret sendte chokbølger gennem det pæne, danske borgerskabs stuer, da en ung pige fortalte om sit betalte kærlighedsliv. Her medvirkede den høje og affekterede Ivy med den udenlandske accent sammen med hovedpersonen Gina Jaqueline, der lagde sit kærlighedsliv til skue. Men det er ikke Ivys medvirken i DR-dokumentaren, der gør hende til en interessant karakter. Faktisk fortjener Ivy sit helt eget spotlight – særligt fordi hendes historie er langt mere radikal end historien om pigen, der dater for materielle goder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ivy Rosenauer blev nemlig ikke født som den kvinde, hun er i dag. Hun blev født som drengen Linus i en typisk svensk familie. Men inden i vidste hun allerede som barn, at det ikke var meningen, at hun skulle være en dreng. Og i 2016 tog hun det mest radikale valg, en person kan tage: Hun valgte at opgive sit fødekøn og lade sig operere til at blive en fuldbyrdet kvinde.

Men har det gjort hende mere lykkelig?

I ELLEs januar magasin, der er på gaden fra 27. december til 25. januar 2018 kan du læse hele Ivys historie, som hun råt for usødet har fortalt til ELLEs Editor Marie Louise Wedel Bruun. Og der er ikke lagt fingre imellem, når Ivy åbner op for tabuet om, at være fanget i den forkerte krop, og ikke mindst gå planken ud, og ligge sig under kniven for den uigenkaldelige kønsskifteoperation.

Ivy fortæller til ELLE, at hun aldrig skulle have fået foretaget operationen, der gjorde hende til kvinde. Hun havde i flere år taget kvindelige hormoner, der ændrede alle hendes maskuline karaktertræk - fra stemme til skægvækst og fedtprocent, men det endelige valg at få fjernet sine mandlige kønsorganer og få skabt kvindelige i deres sted, var et valg hun tog for kærlighedens skyld.

”… Han var mit livs første store kærlighed, og jeg ville ikke miste den, selv om det selvfølgelig lyder vanvittigt og nærmest destruktivt her bagefter, men på det tidspunkt var jeg desperat. Det tror jeg, at mange transpersoner generelt er. Fordi vi er outsidere. Vi er hele tiden nødt til at kæmpe for bare at eksistere i samfundet og at opleve kærlighed. Og når vi får den, vil vi gå så langt for at holde fast på den, at vi rent ud sagt vil gøre alt. Og det var, hvad jeg gjorde,” fortæller Ivy Rosenauer i interviewet, ”Et Rigtigt Menneske”, der kan læses i sin fulde længde i ELLEs januar-magasin.

Forlængelsen af historien om operationen og konsekvenserne af den er, at kæresten, som fik Ivy til at tage det drastiske valg, forlod Ivy til fordel for hendes veninde, mens hun kom sig efter det omfangsrige indgreb. Auch!

Dermed skulle Ivy ikke blot finde sig til rette i en helt ny krop og virkelighed, men også med bevidstheden af, at hun var blevet valgt fra på trods af, at hun havde ændret sig mere end det næsten er menneskeligt muligt.

Men Ivy Rosenauer er ikke hvem som helst.

Hun er sej og hun er en fighter og hendes historie, er en af de mest inspirerende, der er blevet fortalt længe. Hun har kæmpet med at føle sig uden for og med ensomhed. og ikke mindst har hun rykket grænser; både for sig selv fysisk og psykisk, men i høj grad også for sin omgangskreds og hendes forældre, der trods fordomme har støttet hende hele vejen.

Læs hele interviewet ”Et Rigtigt Menneske” med kvinden Ivy Rosenauer, der blev født som drengen Linus i ELLE, der er på gaden i januar måned 2018!

I videoen nedenfor, produceret af Laura Käehne, kan du desuden komme med ELLE og Ivy på fotoshoot, da billederne til magasin-interviewet blev skudt.

Videoen er et uddrag af en større dokumentar af Laura Käehne om Ivy, der kan ses her.

Ivy Rosenauer er desuden aktuel med en ny musikvideo, der udfordrer kønsidentiteterne. "Jeg er den første transkønnet musiker i Skandinavien, der udsender en musikvideo. Videoen sender en meget stærk besked om, at vi skal komme de samfundsatte normer omkring kønsrollerne til livs - tilsat et industrielt beat," siger Ivy Rosenauer om videoen. Se videoen 'Kill The Norm' her.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her