En hilsen fra chefredaktricen: Valg, kvinder og mode
Foto: Sean McMenomy
Trends

Hilsen fra chefredaktricen: Valg, kvinder og mode

af Kathrine Rahbek Lindholm Stentebjerg 28/09/2016
ELLEs egen chefredaktrice Cecilie Ingdal byder dig hermed velkommen til ELLEs novembernummer. I denne måned, er ELLE-magasinet dedikeret til alt det, vi elsker og beundrer ved USA.

Tekst: Cecilie Ingdal

Det var naturligvis det kommende præsidentvalg mellem Førstedamen og The Donald, der i første omgang ledte os i retning af at dedikere denne november-udgave af ELLE til alt det, vi fascineres af, beundrer og elsker ved Guds eget land. Valget er dog så langtfra det eneste, der optager os ved USA lige nu (men glæd dig nu alligevel til at dykke ned i USA-korrespondent Annegrethe Rasmussens tilstandsrapport fra Washington og omegn).

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

For ikke mindst den nye generation af ambitiøse, modige kvinder drevet af passion og med en imponerende ukuelighed, når det kommer til at være engageret i verdens udfordringer, optager os, og derfor har vi til denne udgave eksklusivt talt med blandt andre aktivist og skuespillerinde Shaileen Woodley, der ikke bare er aktuel som whistle bloweren Edward Snowdens kæreste, Lindsay Mills, i den (ifølge vores anmelder) fremragende film Snowden og sammen med Reese Witherspoon og Nicole Kidman snart kan opleves i HBO-serien Little Big Lies, men som i den grad også engagerer sig i politik. Vores faste Hollywood-reporter, der står bag interviewet med Woodley, har også talt med Elvis-barnebarn, model og skuespillerinde Riley Keough om at være vokset op i en helt særlig familie, der har givet hende en unik forståelse for andre menneskers intentioner, om at have fingeren på fast forward-knappen, når mor og far ser hendes nye serie, fordi det med sexscenerne bliver for akavet, og om at blive kørt i skole af Michael Jackson...

Og så er der den amerikanske modescene. Den optager os – ikke overraskende – en hel del. Altså nu. For lad os være ærlige: I mange år var amerikansk mode ikke noget, vi tog synderligt bestik af. Men det var kun, indtil sportswear-bølgen skyllede massivt ind over os, og denim, sneakers, biker- og bomberjakker og det preppy look blev et must i enhver fashionabel garderobe. Bevares, den ’ældre’ garde med Calvin Klein (hvem husker ikke Kate Moss-kampagnerne i 1990’erne?), Ralph Lauren (mon ikke der er en polospiller gemt i de fleste herre-garderober?) og Tommy Hilfiger (ham vender jeg lige tilbage til …) har vi naturligvis skelet til løbende, men ellers har europæerne haft modemagten som dem, der udviklede moden frem for bare at gentage sig selv. Men i de otte år, dansk ELLE har eksisteret, er der i den grad sket en udvikling, og New York Fashion Week er i dag et højdepunkt på vores tour-de-modeuger.

Det er design som Marc Jacobs’ legesyge og revolutionerende kollektioner krydret med statement-budskaber, der trækker i os. Tom Fords sexede og glamourøse outfits. Michael Kors’ klædelige hverdagsluksus. Olsen-tvillingernes stringent-bohemede The Row. Alex ander Wangs rå, rebelske grunge-kollektioner. Michelle Obama-darlingen Jason Wus feminine businesslook i både eget og Hugo Boss’ navn. Joseph Altuzarras chikke, feminine silhuetter. Og ikke mindst de quirky-elegante Proenza Schouler-drenge, der har været med til at redefinere amerikansk modedesign.

For slet ikke at nævne ’næsten’-amerikaneren Victoria Beckham, der er et af modeugens store trækplastre (og chancen for et glimt af den ulasteligt klædte og utroligt smukke Beckham-familie gør naturligvis ikke adgangsbilletten mindre interessant). Læs i øvrigt ELLEs Fashion & Beauty Director Anne P.s interview med den ambitiøse englænder på side 138. Og så tilbage til Tommy Hilfiger. Den efterhånden aldrende designer er i den grad med til at slå tonen an, og sæson efter sæson har han ikke bare øje for tidens kommende it-girls, men også for den trend, som vi alle kommer til at elske i morgen. Som nu denne sæsons navy-look (tjek side 41): Selvfølgelig præsenterede Tommy sin A/W 2016-kollektion på et skib – inklusive tidens hotteste mode kaptajn: Gigi Hadid. Jo, det er i den grad amerikanerne, der sætter kursen lige nu – ikke bare politisk.

Ohøj og god læselyst,

Cecilies signatur

I galleriet nedenfor kan du se Editor-in-Chief, Cecilie Ingdals november-favoritter, måske er en af dine næste favoritter iblandt?

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her