Her er den populære Hijab-vlogger, som mere end 2 millioner følger hver dag

Her er den populære Hijab-vlogger, som mere end 2 millioner følger hver dag
Foto: All Over Press

Er du en af de 2 millioner, der hver dag følger med i Dina Torkias videoer på Youtube? Hvis ikke - så burde du måske gøre det!

Dina Torkia er nemlig et af de mest genkendelige ansigter inden for vlogging, og hendes mest sete video til dato er en video, hvor hun tester en læbestift, der skifter farve, som intet mindr end 4,7 millioner har set - med andre ord: hvad der næsten svarer til hele Danmarks befolkning! Dertil er Dina Torkia også en af de kvinder, der går forrest indenfor den tendens, vi ser mere og mere til i modebilledet i dag: kvinder og modeller med hijab. Sejt! 

Læs også: Smuk model med hijab i H&M kampagne vækker opsigt verden over

Men hvem er kvinden bag de populære videoer på youtube?

Dina Torkias interesse for mode og makeup startede allerede, da hun var 17 år gammel, men blev hurtigt afløst af en frustration over, at hun ikke kunne spejle sig selv i muslimske kvinder, når det gjaldt mode og makeup. Derfor valgte Dina Torkia i en alder af 21 år, at tage sagen i egen hånd og bruge sit eget ansigt. Og hendes motivation for dét valg er klar: 

”Jeg tænkte bare, ved du hvad? Den eneste måde at tale til folk på eller vise folk hvordan vi er, er ved at gå på Youtube - gå på de sociale medier selv og bare selv gøre det. Du kan virkelig ikke stole på, at nogle andre repræsenterer dig, hvis du vil gøre det rigtigt. Bare ved at gå online og gøre simple ting, som at snakke om makeup, er anderledes end det, der bliver vist i medierne. Du behøver ikke tænke så meget over det – jeg har tænkt mig at gå ud i verden og bryde med stereotypen – du skal bare gå ud og være dig selv,”  lyder det fra Dina Torkia iet interview til til ELLE UK.

Se også: Gigi Hadid på forsiden af den første udgave af Vogue Arabia - iført slør

I dag er Dina Torkia 27 år og bor i England. Og fra udelukkende at forholde sig til mode, har hun udvidet sit univers med skønhedsvideoer, hvor hun producerer alt fra skønhedsguides til tests af nye skønhedsprodukter. Men særligt hendes åbne personlighed, hvor hun har berørt emner som graviditet og bulimi har gjort, at den smukke unge kvinde har vundet millioner af følgere på de sociale medier. 

Dina Torkia er muslim, hvorfor hun bærer hijab i alle sine videoer på youtube, og den 27-årige kvinde er dermed med til at gå forrest indenfor den tendens, vi har set særligt repræsenteret i modebilledet den seneste tid - lige fra kampagner og d eosciale medier til catwalken for de største modehuset: kvinder iført hijab. 

De seneste år har vi oplevet, at store brands som H&M og Nike, har tiltrukket sig stor opmærksom indenfor dette emne, hvor H&M startede med kampagnen ’Close the loop’, hvor de som nogle af de første involverede en hijab-bærende kvinde, ligesom NIke for nyligt lancerede  ’Nike Pro Hijab’, som er en Hijab til sport. Og på modelfronten kunne vi for nyligt nyde synet af smukke verdens største topmodel, Gigi Hadid, forsiden af Vogue Arabia kun iført slør. 

Sammen med andre store bloggere og influencere på Youtube og sociale medier som Zukreat Nazar, Amena Khan og Manuel Chinutay, er Dina Torkia som enkeltpersoner med til at støtte op om tendensen og dermed med til at sætte en tyk streg under det faktum, at mode også er for kvinder med hijab - og så fungerer kvinder som Dina Torkia uden tvivl også som frontfigurer for mange af de kvinder, der bærer hijab verden over - noget der tydeligvis er tiltrængt i store dele af verden, hvor flere kvinder oplever diskrimination i det offentlige rum og på deres arbejdsplads på grund af deres reglion. 

Du kan følge cool Dina Torkias youtube-univers her og nedenfor kan du se hendes hidtil mest sete videoe på Youtube: 

 
 

Et opslag delt af D I N A T O K I O (@dinatokio) den
20. Apr 2017 kl. 9:21 PDT

 

 

Et opslag delt af D I N A T O K I O (@dinatokio) den
24. Mar 2017 kl. 12:35 PDT

Relaterede artikler