Fra Posh Spice til high-end modedesigner
Foto: All Over Press
Trends

Fra Posh Spice til high-end modedesigner

af Olivia Danneskiold-Samsøe 27/02/2017
De fleste kender Victoria Beckham som Posh Spice i popgruppen Spice Girls, som storhittede i 90erne. Nu har hun for alvor slået sit navn fast som forretningskvinde, iværksætter og modedesigner. Vi stiller skarpt på hende lige her...

Victoria Beckham er kendt og elsket som Posh Spice i den ikoniske popgruppe Spice Girls, som var på alles læber (og anlæg) i 1990erne. Selvom gruppen blev genskabt 2007 og siden da har været på turné, har Victoria slået sit navn fast i en helt anden branche.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Victoria Beckham teamer op med Target

Hun startede sin professionelle karriere som én af de fem medlemmer af Spice Girls i 90erne som Posh Spice. Navnet kom af, at hun var dén gruppen, som havde bedst stil og var mest 'fornem' (heraf posh). Da gruppen splittede i 2000, fokuserede Victoria Beckham på sin solokarriere og udgav indtil 2004 musik i eget navn. Efter den endte musikkarriere, besluttede hun sig for at fokusere på mode.

Hun fik sin debut som model under London Fashion Week for Maria Grachvogel. Efterfølgende var hun bl.a. britisk ambassadør for Dolce & Gabbana, i front for Rocawear i 2003, og året efter designede hun en limited edition-kollektion for Rock & Republic. Kort tid efter gik hun show for Roberto Cavalli under Milano Fashion Week og stylede sin gode veninde Katie Holmes til en fotoskydning for Haper's Bazaar.

Victoria Beckham var altså et kendt ansigt i modebranchen, indtil hun i september 2008 lancerede sit eponyme brand, som oplevede stor succes. Successen startede med kjolerne, som stjerner som Sofia Vergara, Selena Gomez, Karlie Kloss og Eva Longoria har iført sig på den røde løber. Og senere blev brandet udvidet med en denim-kollektion, luksustasker med priser op til 157.000 kr., solbriller og parfumer, hvilket førte hende til kåringen som Designer Brand of the Year ved British Fashion Awards i 2011. Under New York Fashion Week i september 2012 blev Victoria Beckham den mest omtalte designer på Twitter.

Se også: Victoria Beckham A/W16: Få hår-looket

Der er dog sket meget siden Victoria Beckham debutterede som modedesigner af tårnhøje hæle og ultrastramme kjoler. For nogle år siden skiftede hun nemlig de høje hæle ud med flade sko på catwalken, og dette forår har hendes designs taget en endnu mere sporty og afslappet drejning. Hendes nyeste kollektion er fuld af blank silke og løs velour i skæve farver. Og så er vi vilde med den finurlige 'Tissue'-taske, som kun kan give et outfit et cool strejf. Med sin nyeste kollektion indgår hun, ligesom modehuse som Chloé, Marni, Hermés og Proenza Schouler, i en atletisk alliance, som kombinerer high-end mode med sporty referencer. Psst... I ELLEs martsnummer, som er på gaden nu, sætter vi fokus på sundhed og sport, og dér kan du læse meget mere sport i modebilledet.

Ikke kun i modebranchen har Victoria Beckham sat sit præg. I 2006 udgav hun bogen That Extra Half an Inch: Hair, Heels and Everything in Between, som indeholder tips om mode, stil og skønhed samt billeder af de anerkendte fotografer Mario Testino, Annie Leibovitz og Steven Meisel. Bogen solgte 400.000 kopier i Storbritannien alene, hvilket gjorde den til en sikker best-seller.

Victoria Beckham har i den grad slået sit navn fast i modebranchen, og den faste plads i spotlyset har hun udnyttet til fordel for sine mærkesager. Hun har i flere år støttet Red Barnet, hvilket fik hende nomineret til en Do Something With Style Award ved et awardshow produceret af VH1. En anden mærkesag, som Victoria Beckham offentligt har ytret sig om, er pelsindustrien. Hun har støttet PETAs anti-fels-kampagner og har i den forbindelse udtalt, at hun aldrig kunne finde på at bruge pels i sine kollektioner.

Læs også: Derfor er Victoria Beckham et stilikon

Der er altså sket meget siden Victoria Beckham inspirerede samtlige teenagepiger i 90erne med sine korte metallic-kjoler, mørke øjne og glatte hår. Hun er blevet kåret til Storbritanniens mest succesfulde iværksætter med sit eponyme brand, en millionomsætning og over 100 ansatte. Og vi glæder os til at se, hvad Victoria Beckham kommer op med næste gang.

Se med i galleriet, hvor vi har samlet et udpluk af Victoria Beckhams bedste streetstyle-øjeblikke...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her